Du er smukkest når….

IMG_3514

Ja hvornår er du egentlig smukkest?

I foråret blev jeg ret forarget over den såkaldte “cover-gate”, der i min verden var fuldstændig ude af proportioner.
En stakkels smuk teenage pige blev gjort til offer for hverdagsbødlerne bag computerskærmene, der ikke er bange for at slå til, da de aldrig rigtig får blod på tøjet.

Den episode har gjort mig ekstra opmærksom på hvordan folk ytrer deres holdning til “den rigtige krop”.
Hvad er den rigtige krop? Hvem bestemmer det?
Folk udenfor modebranchen beskylder branchen for at skabe et forvrænget ideal, men hvilket ideal?
Det gør ondt på mange piger altid at føle sig forkerte, og det er ligemeget om du er tyk eller tynd.

Personligt kan jeg blive ked af det hvis folk siger at rigtige kvinder har massere af former og at der ikke er nogen der gider afpillede tøser. Ikke at jeg selv er afpillet, eller synderligt tynd, bevares, men jeg kan ikke prale af at have en stor flot numse.
Er jeg så ikke en rigtig kvinde eller hvad?

I gennem mit arbejde møder jeg mange slanke piger, der simpelthen er blessed by nature.
De spiser hvad de vil og gør som de har lyst. Man møder sjældent piger der har det dårligt og er syge.
Det er et helt forkert billede der er skabt.

Hvem er det der er gjort til dommer over hvad der er rigtig og forkert?
Hvorfor kan vi ikke blive enige om at selvsikre piger, der tror på at de er gode nok er lækrest?
For mig handler det kun om hvordan JEG har det.
Sidste år havde jeg en periode hvor jeg rejste meget og var nede på 45 kg (på trods af min 178cm), selvom det var i underkanten følte jeg mig flot og jeg følte mig selvsikker.
Hvis nogen havde sagt til mig at jeg ikke var en rigtig kvinde på det tidspunkt, var jeg blevet enormt ked af det.
Fordi jeg følte mig meget kvindelig, bare minus numsen.

Og det må vel også være sådan det er den anden vej rundt.
Piger der har former og lidt ekstra på sidebenene konfronteres med slanke piger hele tiden, der tvinger dem til at stille spørgsmålstegn ved om det er os eller dem der er forkerte.

Et par uger efter cover episoden gjorde jeg rent i min lejlighed, mens jeg lyttede til Mads og Monopolet på P3, hvor Bubber (som måske virker som verdens sødeste mand) omtaler pigen som et “narkolignende holocaust offer”. Jeg var målløs. Og ikke mindst vred. Det hele bliver nævnt i kontekst med en kvinde der skriver ind og spørger om hun skal tabe sig yderligere (hun forklarede at hun var en str. 44), hvorefter Bubber forsætter med at det er sådan rigtige kvinder ser ud. HVORFOR? HVEM BESTEMMER DET?
Jeg havde sådan lyst til at ringe derind og skælde ud. Man kan slet ikke tillade sig at udtale sig så grimt og så subjektivt i et licenssponsoreret program. Jeg er dog ikke helt sikker på om Bubber selv var klar over, at det var et meget personligt angreb på en kun 16-årig pige, der ikke havde mulighed for at forsvare sig.

Jeg vil rigtig gerne opfordre, hvem end der læser med til at holde en sober tone når man diskuterer krop og ideal.
Jeg tror ikke på at der er noget der er rigtig eller forkert, men jeg tror på at selvsikkerhed, accept og tolerance overfor forskellighed og mangfoldighed.
Især kvinder i mellem – det er altid sjovt at det kun er os der har så store issues med hvordan andre ser ud, at vi føler vi må brække vores holdninger udover internettet.
Man ser aldrig gutterne gå amok over at Bieber fik lavet lidt større muller i photoshop til Calvin Klein kampagnen.

Mit bedste råd til onlinedebat må være, at hvis du ikke kan sige det højt og stå ved det i Føtex, så kan du ikke skrive det på nettet.

#prayforLaura

XX

LAURA L.

(Visited 6 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg ville sgu ønske jeg havde din krop eller bare var tynd som da jeg var yngre (50kg / 170 cm), men pt. er jeg bare halvflommet og en str. 42 og føler mig bestemt ikke accepteret eller flot.
    Det jeg normalt reagerer på er når man kan se knoglerne for tydeligt, det skræmmer mig og kommer for tæt på noget i mine øjne dødeligt, et skelet. Der kan jeg sjovt nok bedre forholde mig til det modsatte, det virker mindre skræmmende.
    Og jeg reagerer på at der ikke er en større diversitet i modeverdenen (som heldigvis er på vej), her tænker jeg både højde, drøjde, etnicitet osv.

    Og så skal der bare være mere fokus på netop som du selv skriver på selvsikkerhed, accept og tolerance. Det vil jeg da hellere lære end hele tiden blive konfronteret med hvordan jeg kan få den perfekte tynde mave, hvilke nødder som er sundest osv.

  • Hvor befriende at læse. Indtil jeg var 30 år var jeg såkaldt en streg i luften, “lignet en med AIDS” og hvad i alverden folk nu finder på at slynge ud i luften. Som tynd er man jaget vildt og folk har absolut ingen hæmninger, det har de til gengæld hvis man er overvægtig?!

    • Helena, lige den med de overvægtige tager du helt fejl.

      Jeg har selv været en af dem som talte grimt om de tykke og så ned på dem da jeg selv var tynd og undervægtig, nu er jeg selv en af dem og mærker det på egen krop.
      Jeg har mærket langt mere had som tyk end som tynd og ville som skrevet tidligere aller helst være tynd, det er så langt mere accepteret.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *