Kloge mennesker keder sig aldrig

IMG_4071

Jeg er i live.

Sådan da – efter mit indlæg i sidste uge om 4 hurtige måder at dø på gik jeg inkognito i en uge.
Jeg har haft en uge hvor jeg ikke har kunne sove, ikke har kunne spise og har hadet alle mennesker
(nok på grund af at jeg ikke har kunne sove eller spise- man bliver ikke en sød person af at være sulten OG træt).

Jeg gravede mig et dø-hul i sofaen og lagde mig ned i det for at, ja dø af ensomhed, søvnmangel og evt. underernæring (bare rolig, man kan altid spise cheese dippers, så det var aldrig en reel fare).
Jeg har været jordens sureste og mest ulykkelige menneske, samtidig med at jeg har været dybt frustreret over hvorfor?

Helt ærligt er det noget skaberi.
Jeg har absolut intet at være ulykkelig over, men jeg er nået dertil i min sommerferie, hvor jeg bare er klar til at komme tilbage på KUA.
Jeg savner Herman Bang, jeg savner 7 kr filterkaffe, jeg savner endda modvind på langebro!

Igen: lidt af et luksusproblem at være træt af sommerferie.
Men jeg har brug for en hverdag hvor jeg har nogle rutiner til at holde mig i gang.

“Kloge mennesker keder sig aldrig” – min bare r*v.
Jeg elsker kanal 4, Keeping Up With The Kardashians og jeg skal ikke tvinges til at bladre gennem et Se&Hør, så FINT NOK, jeg er åbenbart ikke klog fordi jeg møg keder mig i mit eget selskab for tiden.’

Samtidig med at jeg føler mig som Palle Alene i Verden gør jeg alt hvad jeg kan for, at undgå kontakt med andre mennesker.

Jeg er simpelthen komplet ude af balance..
– lad os finde fodfæste igen

XX

LAURA L.

(Visited 7 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • nøj hvor kan jeg godt genkende det du taler om! Jeg er lige blevet færdig med gym og leder efter arbejde til sabbatåret, og jeg er allerede blevet helt depri af ikke at lave noget 🙁 det værste er at alle siger man skulle have været ude i bedre tid men jeg har et cafejob som jeg troede jeg skulle bruge al min tid på og så har det vist sig kun at være i weekenden 🙁 kedsomhed er virkelig hårdt og øv, har ondt af dem der er rigtig arbejdsløse det må sgu ikke være sjovt

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *