It’s a mad world

paris

Da jeg vågnede i morges, var det med en stor knude i maven. Det var en blanding af vrede, sorg og frygt. Nattens begivenheder i Paris har rystet mig ekstremt meget, især fordi ofrene denne gang var “normale” mennesker, der lige som jeg selv, var ude for at have en god aften blandt venner og bekendte. Denne gang var der ingen der direkte havde leget med ilden. Ingen vidste at denne aften kunne være deres sidste. Alle disse uskyldige mennesker, der ligesom du og jeg,  ikke har gjort nogen fortræd eller ondt, skulle pludselig stå til ansvar for – hvad?

Mit største probelm er meningsløsheden. Det er frustrerende ikke at kunne forstå hvorfor og hvordan. Man kan tale om mening med meningsløshed – Nattens begivenheder i Paris var blot uden mening, det var den hårde, kolde og kyniske ondskab der lurer omkring i verden der i nat for alvor gjorde sit indtog i vores Europa.

Tanken om en ny verdenskrig er så urealistisk og man skulle tro at vi var så moderniserede, intelligente og oplyste, at det ville være en umulighed. Angreb som disse gør mig nervøs. Folk søger retfærdighed og folk søger svar, og jeg er nervøs for hvordan både svar og retfærdighed skal findes. Jeg er bange for øje for øje, tand for tand.

Jeg har grædt for de døde, grædt for de pårørende, grædt for Paris, grædt for Frankrig, grædt for Europa, grædt for verden.

Jeg ville ønske at det ikke havde gjort mig bange, men det har det. Den krig der ligger så langt fra os, har i nat vist sit grimme ansigt i vores baghave, banket døren ind og forsøgt at tage vores frihed, ytringsfrihed og fællesskab til fange. Det er så kliché at sige, at vi må stå sammen, leve videre og bekæmpe denne tyranni med fællesskab, frygtløshed og kærlighed, men jeg tror på at det er hvad der skal til for, at holde dem for døren.

Den krig vi har kæmpet mod i så lang tid, står nu og puster os i nakken. Senest formodningen om et ISIS angreb mod det russiske passagerfly og nu massakren i Paris, rykker de “onde” helt op i ansigtet på os. Hvad skal der ske?

Jeg tror det er vigtigt at huske på, at disse mennesker er deres egen slags. De er ikke kristne, de er ikke muslimer – de er selvopfundne og udenfor. For alt i verden må dette ikke skabe splid mellem os. Hverken i Danmark eller Europa. Vi står sammen mod det onde, det syge, det forskruede.

Jeg har så svært ved at forstå, hvordan der kan være så meget ondt i denne verden?  Jeg har svært ved at forstå hvordan et andet menneskeliv kan være dig ligegyldigt? Jeg har svært ved at forstå hvem der har gjort dig til herren over liv og død? Hvorfor?

Pray for Paris

(Visited 2 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *