Mandag


I søndags var jeg til middag med et par venner, hvor en af dem træt udbrød at hun virkelig ikke kunne overskue at det er mandag i morgen. Næsten alle samtykkede og flere svarede ”Åh ja jeg hader virkelig også mandag”. Jeg var nødt til lige at spørge: hvorfor? Min veninde gloede på mig som om jeg havde bedt om hendes første fødte og tømt hendes bankkonto og svarede ”ja nok fordi der er så længe til weekend”

Hvorfor er der en eller anden konsensus om at mandag er ugens værste dag? Hvorfor er det at mandag altid virker grå, der altid er modvind på cykelstien og mælken af en eller anden grund altid smager surt mandag morgen? Er det virkelig sådan det er, eller er det vores mandags mindset der forvrænger virkeligheden? Hvorfor gør vi ikke op med den sure mandags opfattelse og ser dagen som hvad den er?

Det er begyndelsen! Og begyndelser er gode, fordi det er her tonen slås an for resten af historien, eller i dette tilfælde ugen. Mandag betyder nye udfordringer, det betyder at du har uanede mængder af tid til at udfordre dine egne kompetencer og færdigheder og finde ud af hvordan du skaber de bedste forudsætninger for dig selv for at få en bedste uge. Mandag er måske faktisk ugens fedeste dag, da det er den første dag i rækken af dage hvor du skal lave lige præcis hvad du holder af og hvad du er god til. Det er dagen hvor du selv bestemmer hvor fed din uge skal være.

Måske mandag i stedet kunne være dagen hvor man lagde mærke til at solen næsten slog igennem de grå skyer, modvinden på cykelstien blev byttet ud med tanken om at der er medvind på vej hjem og den sure mælk mindede dig om at du havde for travlt med at bruge din weekend til at lave hvad end der gør dig glad og du derfor ikke har skænket kedelige indkøb den mindste tanke.

(Visited 3 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *