Sandheden om sundhed

 

Sundhed og ikke mindst tankerne om denne, har i løbet af de sidste år fyldt enormt meget. Ikke kun for mig personligt, men på et samfundsmæssigt plan. Vi bliver punket hele tiden med, at vi skal leve sundt og passe godt på vores krop og helbred. At være fit og veltrænet udstråler et overskud og en bevidsthed om hvor vigtig vores fysiske fremtoning er, i et samfund der i høj grad fokuserer på det ydre.

Når vi tænder fjernsynet om morgenen står der en eller anden over-entusiastisk ekspert i et træningssæt så stramt, at man bliver lidt i tvivl om hvor vidt det er Go’ Morgen Danmark eller Free Willy der ruller over skærmen, der bræger løs om hvilken underlig grøntsag vi nu alle sammen bør hælde i os. Eller anbefaler at vi sulter os selv i 2 dage og så bare har food-fiesta resten af ugen. Et væld af fitness billeder og mad så sundt, at det får kaninfodder til at ligne en McFeast menu hver eneste gang jeg lader øjnene glider over skærmen på min tele. Alt dette kun for at jeg sidder med dårlig samvittighed.

Helt ærligt, så har jeg kæmpe problemer med at finde motivationen til at træne, jeg ELSKER brød, pizza, pasta, kartofler og ris og føler at jeg lever helt forkert, fordi jeg tillader disse sundheds-fy-ord at snige sig ind i min kostplan i ny og næ. Mit job kræver at jeg holder mig i form og jeg tænker over hvad jeg spiser, men det er ikke noget jeg er fanatisk omkring. Jeg kan godt lide at leve sundt, da det mentalt giver mig mere selvtillid og får mig til at føle mig godt tilpas, men jeg lever fuldt ud efter at det er okay at spise slik om lørdagen og smadre et pizza-slice ned i løgnhalsen fra min pizza-pusher på Istedgade ind i mellem.

Jeg er godt og grundigt træt af, at det på en eller anden måde er tabu at sige, at man inderst inde hader at træne og elsker bland-selv slik. Jeg ELSKER slik og søde sager og kan sagtens have et netflix-marathon hver søndag. Samtidig kan jeg godt lide, hvad tanken om at passe på mig selv og min krop gør for mit selvværd. Derfor tror jeg virkelig på, at ved at leve efter “alt-med-måde” princippet kan man opnå en sund tilværelse, hvor man er glad og føler at man får sine behov dækket.

For blot et par år siden forbandt jeg det at være sund med, at være meget tynd og ikke spise én eneste usund ting. Det resulterede i at jeg på trods af mine 178cm vejede 45 kilo – og jeg var ikke glad. Jeg nægtede mig selv de ting jeg rigtig godt kan lide og tvang mig selv til bare at se på, når andre mæskede sig i søde sager, chips eller spiste en hotdog på vej hjem fra byen. Min livsstil gjorde helt ærligt tilværelsen rigtig sur og kedelig og jeg var så stålfast på, at leve op til alle forventningerne om at være sund og slank. Da jeg begyndte at løsne lidt op og tillod mig selv at gøre hvad jeg ville i weekenderne, kom der pludselig lidt mere kulør på hverdagen. “Alt – med – måde” princippet er blevet mit mantra og sørger for, at jeg stadig kan nyde de ting jeg virkelig holder af, samtidig med at jeg holder mig sund og holder selvværdet i top.

Jeg tror ikke på, at det hjælper at være fanatisk eller fastlægge sig på én hård og striks kur. Det handler om at mærke efter og gøre op med sig selv hvad sundhed er. For mig har det noget at gøre med selvværd og humør og jeg har efter lang tids søgen endelig fundet ud af, hvordan jeg kombinerer de to. Jeg er træt af at vi alle sammen bliver belært med, hvordan den rigtige måde er, fordi den er lige så forskellig som mennesker er mange.
Det er okay at lade løbeskoene stå i skabet og smide sig på sofaen – herfra er der ingen fordømmende blikke.

xx

Laura

 

 

(Visited 6 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hold nu op, hvor er jeg glad for, at du har rykket dig siden det sort/hvide billede af dig. Det er ikke pænt, du ser simpelthen syg ud. Ærgerligt, når nu du ellers er sådan en smuk pige (dame, kvinde, tøs? Hvad kalder man et hunkønsvæsen i start 20’erne?)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *