Flyv

13480516_10209574538343908_1709134395_n

Denne tid er ganske speciel.
En masse afslutninger og en masse begyndelser – mange bliver studenter, bachelorer eller cand. et eller andet. Hver eneste person er sikkert både spændt og nervøs for, hvad livet nu skal byde dem. Livet efter uddannelse er altid uforudsigeligt og det går op for dig hvor meget du egentlig skal til at stå på egne ben.

I går var jeg på mit gamle gymnasium, Espergærde Gymnasium, fordi min lillebror blev student. Da jeg gik ind ad dørene til Torvet hvor alle de hvide huer myldrede rundt, fik jeg en underlig klump i halsen og sommerfugle i maven. Gymnasiet summede af forventninger, lettelse og frihedsfølelse.
Sådan en dag er for alvor én af de sorgløse dage, hvor man ikke har én eneste bekymring i livet. Det er nu man for alvor skal ud og finde ud af, hvem man egentlig er som voksen og selvom det kan virke både skræmmende og stort, så er det en rejse vi alle uundgåeligt må ud på.

Jeg husker at jeg selv var i dyb krise over at afslutte gymnasiet (selvfølgelig – man er ikke hverdags drama queen for ingen ting). Jeg kunne ikke længere gå på elev-intra og se hvad jeg skulle i næste uge. Verden lå for mine fødder og jeg kunne gøre hvad jeg ville. For første gang i hele mit liv, var jeg fuldstændig fri til at gå mine egne veje.

Der gik lidt tid med at vænne sig til denne nye tilværelse, da jeg med undskyldningen “skoletræt” brugte hele sommeren på studenterfester, en døgnrytme der passede til en natugle og mange dage med afslapning. Dog sluttede sommeren, som sommer nu gør og jeg blev meget hurtigt træt af at fise rundt i Espergærde og omegn. Men da jeg blev student var jeg jo blevet lovet, at livet for alvor ville starte nu og min voksne tilværelse ville få gymnasietiden til at virke fjern – hvorfor følte jeg så at jeg stod i stampe?

Jeg havde valgt at tage et sabbatår uden at være klar over hvad jeg ville med det, så jeg greb knoglen og ringede mit bureau op og var kort tid efter på vej mod Milano for at lære at stå på egne ben. Voksenlivet er en selvfølge, men modenhed er noget vi kan tilegne os på mange måder. Jeg skulle have en pause fra bøgerne, da jeg “kun” var 18 år da jeg blev student og havde brug for, at se noget andet end den lille by uden for Helsingør.

Jeg taler i høj grad for at følge sit hjerte og lade det føre dig til nogle af livets største oplevelser. Måske skriger din hjerne “NEJ” og røde alarmklokker bimler og bamler, men hvis maven og hjertet siger ja så gå med det.
Gå ud og smag på verden! Begynd at samle på viden og oplevelser! Gør noget!

Jeg er afsindigt stolt af min kære lillebror, glad på hans vegne og ikke mindst misundelig over at det nu er ham, der skal igennem den mest spændende tid, hvor man lærer sig selv rigtig godt at kende.
Mit hjerte hamrer en smule hårdere, mit smil bliver en anelse bredere og sommerfuglene bliver endnu flere, når jeg tænker på hvor befriende det var at folde mine vinger ud og flyve afsted ind i mit voksne liv.

XX

Laura

(Visited 4 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *