Berlin – what to do? (1/3)

13883838_10209889975669644_1663803548_n

I morgen er det 5 måneder siden jeg begyndte at pendle til Berlin, og det gik op for mig at jeg har skrevet utroligt lidt om byen, selvom det måske nok havde været et oplagt emne.
Desuden har situationen indtil nu været meget “pendler”-agtig, altså jeg er rejst afsted på job og hjem til København den sidste arbejdsdag i ugen. Det har primært været for at komme hjem til skole, venner, familie og Niels.
Nu har Niels sat kursen mod Mexico, mine forældre skal på 4 ugers vandretur og mine venner, der ikke rejser på udveksling, begynder så småt at åbne bøgerne igen.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at blive i Berlin lidt længere tid af gangen, så jeg kan skabe mig en rigtig hverdag og forhåbentlig etablere et netværk.
– Når det er sagt er København mit hjem, min base hvor jeg hører til. Men jeg er træt og udmattet af denne pendlertilværelse, hvor jeg altid føler at jeg er på vej et sted hen og aldrig rigtig har tid til at falde til ro hvor end jeg er.

Anyway – det var slet ikke dét det skulle handle om. Jeg vil forsøge at give mine bedste tips til Berlin videre:

Inden du rejser
Berlin er et virkelig fedt rejsemål, der rummer mange forskellige oplevelser om man er familie eller unge veninder på partytur.
Uanset hvordan du rejser er der dog et par ting der er ret nyttigt at have tjek på hjemme fra:

Hæv penge – Der er overraskende mange steder i Berlin hvor de ikke tager kort, hvilket kan sætte dig i en utrolig akavet situation. Derfor er det en rigtig god idé at have kontanter på sig altid. Man kan godt gå længe inden man finder en café der tager kort eller en hæveautomat. Hvorfor de er så bagud på denne front er mig en gåde og det tog mig ret lang tid at blive vant til.

Download BVG – BVG fungerer ligesom rejseplanen i DK og du kan købe dine billetter til offentlig transport direkte gennem her. Infrastrukturen i Berlin er skide god og det er super simpelt at komme rundt. Dog vil jeg klart anbefale at man overvejer at tage taxa, hvis man er 4.

13672555_10209889975549641_1921658067_n

Hvad skal man lave?
Free guided tour bliver der reklameret med på Brandenburger Tor. Turen var tre timer og tager dig gennem det historiske epicenter i Berlin, omkring Brandenburger Tor, Det jødiske mindesmærke, Hitlers bunker, pladsen for Humboldt universitetet hvor den historiske bogafbrænding fandt sted og mange andre historiske steder. Der er selvfølgelig ikke noget her i livet der er gratis, så når turen er slut betaler du hvad du føler turen var værd.

East side gallery er klart et besøg værd! En kilometer af en berømte/berygtede mur der er udsmykket med smuk grafittikunst. Tag S-bahn til Ostbahnhof og gå den fine tur mod Warschauerstrasse, samtidig med at du har kig til Spree (floden der løber gennem Berlin).

Fjernsynstårnet tårner sig op i det gamle Østberlin. Tårnet blev bygget med det formål, at vise alle på den anden side af muren hvor fantastisk kommunismen og DDR regimet var. Tårnet skulle kunne ses fra hele byen, hvilket i den grad lykkedes. I dag kan man komme op i tårnet og opleve Berlin strække sig ud for dine fødder. Dét er altså en udsigt der vil noget.

Badeschiff er en klar favorit hvis vejret er godt! Her står den på en lækker ren pool, der ligger ud over Spree (som ikke er så ren), lækre drinks, høj musik og solbadning. Super cool og super trendy oase, der næsten får dig til at glemme at du befinder dig i en bragende storby.

Loppemarked i weekenderne, især om søndagen hvor alt er lukket kan det være rigtig hyggeligt at gå på en af Berlins mange loppemarkeder. Både Prenzlauer Berg og Kreuzberg byder på markeder, hvor man kan opstøve alt fra kunst til kluns.

Frokost i Tiergarten. Berlins lunge er den store park, der grænser til at være en decideret skov er helt klart et besøg værd. Parken gemmer på mange smukke blomster, mystiske monumenter og vilde dyr. Løb en lang tur i går (hvor jeg også formåede at blive væk) og spottede en hel flok kaniner, en røvfuld egern og et advarselsskilt omkring flagermuse. Køb en lækker sandwich og tag den med dig i parken!

Besøg zoo i Charlottenburg. Ganske tæt på den berømte shoppinggade Kurfürstendamm finder man Berlin Zoo + Akvarium. Jeg har ikke selv været der endnu, men har planer om at gøre det så snart jeg har en fridag. Har hørt det skulle være en rigtig god oplevelse.

Shopping på Ku’damm – siger vidst ret meget sig selv. Ku’damm (Kurfürstendamm) er vidst nok Europas længste shoppinggade (jeg er ikke i tvivl) og rummer alt fra forever 21 til Saint Laurent. Tag de gode gå-sko på og gør din bankrådgiver klar på et overtræk.

13866851_10209889975589642_1745596663_n

XX

(Visited 14 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *