Når kroppen ikke vil finde sig i mere

 

 

Lige pt sidder jeg i lufthavnen i Berlin iført ovenstående trøje og halstørklæde, på trods af at det i dag har været 31 grader i den tyske hovedstad. Jeg er nemlig godt gammeldaws influenza-ramt, hvilket nok kunne være undgået hvis jeg for halvanden uge siden, da symptomerne for første gang rørte på sig, havde lyttet til min krop og lige brugt en eftermiddag på at sove sygdommen ud.

Men nej – den sidste måned har jeg presset min kalender til det yderste og fuldstændig forkastet den aftale jeg i starten af året lavede med mig selv, nemlig at blive bedre til at sige nej og prioritere mig selv.
Jeg har kørt et program med for lidt søvn, for lidt mad og for lidt tid til at være hundrede procent til stede i de ting jeg laver, hvilket jeg hader. Det er sjældent at jeg gør noget halvt, så det er med at have den konstante dårlige samvittighed svævende over mig, som en sort tordensky, der hver eneste gang jeg så meget som overvejer at se min sofa for mit indre blik, farer i flæsket på mig og med løftet pegefinger, formaner hvad jeg burde gøre, er altså trættende i længden. I dag tager jeg konsekvensen.

Mine øjne klør, jeg er stoppet i hele hovedet og min krop er øm. “Nu gider jeg fandme ikke finde mig i det mere” – det er hvad den prøver at sige til mig og da jeg ikke tidligere har ville lytte, så er det på denne måde det sker nu. Det er jeg sikker på.
Det er bare så skide svært at være voksen ind i mellem synes jeg. Jeg ville ønske jeg kunne skride fra hele ansvaret, flytte hjem på mit teenageværelse og bare lige for en stund være fanget i tidsrummet 22.00-23.30 hvor jeg lige skulle se hvad der skete i Paradise Hotel og hvordan Carrie og Mr. Big nu klarer deres turbulente parforhold.
I stedet sidder jeg her med momsregnskaber, revisormøder, en visdomstand der ikke helt kan beslutte sig om den vil tilslutte sig det øvrige tandsæt eller gå sine egne veje, en kæreste på den anden side af jorden og et liv der generelt er pakket ned i en lille blå trolley, der hver uge pendler mellem Berlin og København, fordi jeg stadig ikke er voksen nok til at tage en beslutning om hvor jeg hører hjemme.

Jeg har glemt at sige ja til mig selv, fordi jeg har haft for travlt med at sige ja til alle andre. Jeg ville ønske at dette var sådan et indlæg hvor jeg gjorde op med det hele og satte en stopper for mit “pleaser-togt”, men det bliver det ikke. Jeg tror bare at det er en konstatering, fordi jeg har ingen idé om hvordan jeg skal kunne sige mere nej end jeg gør nu.

… som i nok kan høre har jeg lige en af de famøse “off-days” hvor mælken var sur og der var mug i yoghurten, og jeg var nødt til at google yoghurt for at være helt sikker på at det nu også er sådan det staves..

Dog kan jeg glæde mig til en lille rejse, som jeg spontant bestilte i går – blev grebet af tanken om virkelig at gøre noget godt for mig selv og prioritere en smule fri. Det kommer der mere om.

Rigtig dejlig weekend!

XX

(Visited 4 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Bliv bedre til at sige nej Laura, gør det nu, inden din krop og hjerne siger det for dig. Stress er ikke sjovt. Du bliver magtesløs og kan ikke tage beslutninger. I lang tid vil du stå udenfor dig selv og kigge på den krop som en gang var fuld af liv og energi og tænke, hvad sket der egentlig og hvordan er jeg blevet sådan. Langsomt vil du komme til dig selv igen, men du har lært at blive mere egoistisk og tænke mere på dig selv og dit velbefindende. Forsøg at lære det nu, inden du når så langt at du falder sammen.

    • Hej Mette,
      Du har på alle måder ret – jeg føler mig ikke som sådan stresset, da jeg elsker at have fart over feltet, men som du siger kan det pludseligt snige sig ind på dig og tage kontrollen.
      Nu er min lille influenza en meget fin “undskyldning” for at skrue helt ned for tempoet i disse dage.
      Tak for din kommentar!

    • Hej Elisabeth,

      Det er det! Jeg har bare bundet den på en anden måde. Synes ikke billederne på zara yder trøjen retfærdighed 🙂

      God mandag!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *