Jeg lyver mig unik

 

Min ven Ø er lige blevet cand.jur. og derfor blev vi venner inviteret til, jeg citerer, “ananas i egen juice” festivas i Fredensborg. Vi er en del fra vores gamle gymnasieslæng samlet og røverhistorierne får frit løb, indtil der er en der pludselig udbryder, om vi godt ved at man lyver hver 4. minut. Vi tøver alle et øjeblik og føler os måske alle sammen en smule ramt. Hver 4. minut? Lyder det ikke lige lovligt voldsomt?

Men det fik mig til at tænke på, hvad der egentlig definerer en løgn. Jeg ser jo for eksempel ikke det, at overdrive en smule som at lyve eller være løgnagtig, ej heller små hvide løgne der skåner andres følelser. Men hvis man siger noget der er direkte løgn som, at man for eksempel har en pedal på sit værelse, der får hele verden til at dreje rundt når man træder på den eller at man kan flyve på ulige datoer, så skal man have klø med en våd søndagsberlingerne.

Men at overdrive er vel også at lyve? Bare lidt? Og en løgn er vel en løgn om den så er hvid eller ej?
Jeg lyver mest når jeg skal fortælle hvad noget har kostet – hvis jeg siger at min trøje har kostet 250 kroner, kan du være stensikker på at den koster 350 og jeg ved ikke hvorfor jeg gør det. Jeg har også et seriøst problem med bare at slynge tal ud, som hvis nogen spørger hvornår jeg var hjemme fra byen, så siger jeg bare noget tilfældigt. Ikke fordi jeg ikke ved det, men det ryger bare ud af mig som ordbræk. Men det er jo ikke en løgn der skader nogen, derfor tænker jeg ikke over at det er slut forbudt.

Men hvorfor er det så svært at være 100 procent ærlig omkring alt?
Er det fordi der er nogle ting der er pinlige? Eller fordi det lige får ens historie til at gå fra middelmådig, til okay cool hvis man lige pynter lidt på den? Er det fordi vi er bange for at være kedelige og middelmådige?
Vi opdrages til, at vi alle sammen er unikke og alle sammen kan noget andre ikke kan, hvilket på sin vis nok er meget godt. Dog tænker jeg på, om det presser os til hele tiden, at skulle genopfinde os selv og prøve grænser af (også selvom det er noget vi lyver om) for at skille os ud blandt alle de mange unikke i flokken?
Jeg har et par få bekendte, som jeg helt klart mistænker for at være lystløgnere, der fortæller alt muligt sindssygt og fantastisk, som man i sin vildeste fantasi næsten ikke kan tro på – det er mennesker jeg holder en armslængde fra mig. Jeg føler at det er vildt uretfærdigt, at jeg er så åben og oprigtig, som man nu engang kan være når man åbenbart i snit lyver 18 gange i timen og så sidder de der og fylder en med direkte, pardon my french, lort.

Jeg synes ikke personligt at jeg lyver for, at gøre mig selv mere spændende. Men når der bliver spurgt om man ikke kan huske tante Olga, så svarer jeg ja, selvom jeg nødvendigvis ikke kan og spørger en veninde om hun ser tyk ud, er man tilbøjelig til altid at sige “NA-HAJ!”, selvom man måske godt kan se den sidste mcFeast menu på hofterne.
Skal man tro en undersøgelse TV2 lavede i 2014, så er en af de ting vi lyver mest om, primært hvorfor vi er nødt til, at melde fra til sociale arrangementer. Jeg nægter at tro på, at jeg er den eneste der har faket en influenza for at blive hjemme på sofaen, med en burger i maven og x-factor på skærmen, men hvorfor er det man ikke siger det som det er? Dét kender jeg selvfølgelig godt svaret til, man ønsker selvfølgelig at skåne andres følelser. Og det er vel også primært derfor man lyver? For at skåne andre.

For et par uger siden skrev en gammel ven en besked til mig på facebook og jeg svarede ham, med et efterfølgedne “hvordan går du og har det?”. Hans respons havde jeg dog ikke lige set komme, da han helt uden omsvøb siger “det går faktisk helt ad helvedes til”. Helt paf over at få et, faktisk oprigtigt svar, på det spørgsmål jeg måske stiller oftes, måtte jeg faktisk give mig rigtig tid til at lytte og respondere. Men så kom jeg i tanke om, at jeg selv til hver en tid vil lyve og sige at jeg har det mega godt, selvom jeg egentlig har mavepine og søvnproblemer. Men er dette igen for at skåne andres følelser? Skåne den man taler med for at ende i en potentiel akavet situation, hvor de faktisk er nødt til at vise oprigtig interesse i en?

Jeg arbejder ret stålfast på, at blive bedre til ikke at overdrive de små ting i hverdagen, som for eksempel hvor billig min nye skjorte var eller hvorfor det nu lige var jeg kom 10 minutter for sent.
Men er der ikke nogle former for løgne vi er nødt til at holde fast i? Skræmmende tanke, at tænke, at vi alle sammen skulle være 100 procent ærlige altid.

Hvad definerer en rigtig løgn?

XX

(Visited 7 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Du burde se filmen “The Invention of Lying”. Den er vildt sjov, fordi den netop skildrer en verden uden skyggen af løgn. Den er totalt fjollet og rimelig meget mindfuck!

  • Jeg tror vi lyver for at passe ind. For at passe ind og være og virke ‘unikke’ dog stadig indenfor samfundets ‘normale’. Vi bliver spurgt hvordan det går, og der forventes også et finpudset smooth og cool svar. Noget der passer ind i vores extroverte show off kultur. Ligesom i instagram-land hvor bumser, rynker og kærestesorger slet ikke eksisterer. Det er normalen at svare med filter – ligesom makeup over for fremmede som helst ikke skal se en uden. Det er vores komfortzone. Det er grænseoverskridende at være hudløs ærlig – det føles nøgent. Men det er nu meget rart at vimse rundt uden noget filter, at oprigtigt lytte til spørgsmålet og svare lige så oprigtigt. At læne sig tilbage og nyde at være i livets ups and downs, nyde ironien i det, i sær når man kan have tendens til at have et rigt indreliv.
    Jeg har gjort det til en lov for mig selv at svare hudløst ærligt når nogen vælger at stille mig lige præcist det (klassiske) spørgsmål. ‘Hvordan har du det?’ Det er som om folk vågner lidt op fra dvale, og skal pludselig til at forholde sig til et svar der ikke stod på manuskriptet.
    De gode øjeblikke ville være intet uden engang i mellem at fælde en lille tåre eller to – så bliver vi netop mindet om hvor gode de er.

    Jeg ville personligt sætte så meget pris på flere samtaler irl med samme ærlighed som jeg blandt andet oplever her.
    Lidt tanker fra mig <3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *