Rumor has it…..

 

“Har du hørt at…” er en klassisk samtalestarter, som ingen af os nok kan sige os fri fra at have benyttet en enkelt gang eller to. Vi vil alle sammen gerne hæve os en smule over sladder, hvis nogen skulle spørge os hvad vi egentlig mener om det, men sandheden er, at det tricker noget i os, der gør at vi ikke kan lade være med, at synes at det er en lille smule spændende.

Sladder er et socialt fænomen, der ofte bruges til at “connecte” med andre mennesker og skabe en følelse af sammenhold. Men det er sært ikke? Et sammenhold bestående af, at holde andre uden for, hvor deres historie eksamineres af en ubarmhjertig og ukritisk jury, der på ingen måde har hverken autoriteten eller kvalifikationerne til, at stille sig som dommer over for andre mennesker. Vi ved godt alle sammen, at sladder ikke er pænt. Det er ikke okay. Men hvad er det der trækker så meget i os alligevel?

Klassiske sladderblade som Se&Hør, Billedebladet og Her&Nu har ligget i enhver frisørsalon med respekt for sig selv, så længe jeg kan huske. De glansfyldte forsider, med tarvelige billeder af Dronning Magrethe, Mads Mikkelsen og en afdanket Paradise Hotel stjerne der “SMIDER TØJET” står stadig og griner os forbrugere lige ind i ansigtet, når vi står og er ved at købe en pakke havregryn og en liter mælk i Føtex. Der må jo være et marked for det.

Det er vel egentlig lidt ligesom dem der stemmer på Dansk Folkeparti. Der er ikke rigtig nogen der vil indrømme det, men vi ved godt at der MÅ være mange der gør det. Ingen vil rigtig stå ved, at de læser sladderblade, men de provokerende forsider, der uge efter uge står lige ved siden af tyggegummipakkerne og mintpastillerne viser os altså, at sandheden er en anden.

Men sladder skaber rygter og rygter er næsten værre end sladder, da disse ofte er fuldstændig ude af proportioner og til tider er direkte løgn. Malou og jeg sad den anden dag og talte om, hvordan rygter egentlig opstår? Er der nogen der bare finder på et eller andet og så slynger de det ud, som om det virkelig er sket til andre, der er for naive til at stille spørgsmålstegn ved deres kilde?
Personligt tror jeg, at det er lidt som den hviske-leg børn ofte leger. Man sidder i en rundkreds og så er der én der starter med at hviske en sætning til den han/hun sidder ved siden af. Det kunne for eksempel være “Sofies mor er sød”, og så er det meningen at den sidste der får sætningen hvisket skal rejse sig op og sige den højt. Typisk er sætningen blevet ændret under vejs så sætningen kunne ende med at lyde “Sofus’ mormor er død”.

Jeg har selv haft et par ret underlige rygter hængende på mig, der er sikkert langt flere som jeg ikke kender til og sådan vil jeg måske egentlig helst have det. At leve i lykkelig uvidenhed. Men jeg vil lige give jer fire fede rygter, der har floreret om mig:

At jeg ikke måtte gå på toilettet hjemme hos Niels, da vi gik i gymnasiet.
Et rigtig skønt og dejligt gymnasierygte, der er præcis så provinsielt som det lyder. Min onkel stoppede min mor i Espergærde Centeret for at fortælle, at min kusine der på daværende tidspunkt gik i 1.g var kommet meget chokeret hjem og havde fortalt, at jeg var blevet forbudt at gå på toilettet hjemme hos Niels, da vi var begyndt at se hinanden, hvilket altså på det tidspunkt var 2 år siden. Jeg har gennemsøgt min hjerne og forskellige situationer, hvor sådan en misforståelse kunne være sluppet ud, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvordan et rygte som dette kunne opstå? Jeg kunne endvidere heller ikke forstå “nyhedsværdien” i det – altså skal man sladre om noget og lave løgnagtige rygter, kan man vel lige så godt lave nogle fede, som at jeg havde kysset med Justin Bieber eller sådan noget.

At jeg er for lav til at gå shows
Jeg er 179 cm, tror måske ikke lige at det er der skoen trykker.

At jeg har været sammen med min kære homoseksuelle ven.
Et af de nyere, som jeg måtte have gentaget et par gange, hvorefter vi begge med mavekramper faldt om af grin. Jeg har en rigtig god ven, som jeg har gået i folkeskole og gymnasiet med og som vi nok alle dage har været helt klar over var bøsse. Det har aldrig rigtig været noget der definerede ham eller havde betydning for vores venskab i højere grad end at vi bare begge to godt kan lide mænd. Dog går der et rygte i den lille flække vi er fra om, at vi altså eftersigende skulle have været sammen vidst nok engang i gymnasiet?… Hvilket bare på så mange måder er forkert og så mega underligt. Hvad er det for en hviske-leg der er gået galt her?

At Niels havde pandet mig en.
Jeg var 16 år og var faldet super uheldigt ind i en væg og havde taget fra med ansigtet, hvilket betød at jeg brækkede næsen. Jeg måtte derfor blive hjemme en dag eller to fra skole, men da jeg kom tilbage var skolen på den anden ende med hvisken i krogene og vilde historier om hvordan jeg i “virkeligheden” havde brækket næsen…..

Alle ovenstående rygter kan jeg grine af og tænke, at dem der tror på noget af det må have spist søm. Men jeg synes ærligt, at det er svært at begribe, hvordan mennesker man i høj grad slet ikke kender, kan finde tilfredshed ved at holde liv i udsagn, der så tydeligt er latterlige.

Rygter er som oftes uskadelige, ubehagelige, men uskadelige. Dog er der en hårfin grænse for hvornår noget er okay og noget ikke er, og krydses den er det en alvorlig sag. Og det kan endvidere være strafbart, hvis det vurderes som injurier.

Jeg vil blot opfordre alle til at holde den fede tone, når man giver sin mening om andre til kende og være kritiske over for hvad end I måtte lægge ører til. Man skal nemlig ikke tro på alt hvad man hører.

XX

(Visited 2 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *