10 ting fra min barndom

Jeg er født i 1993. Det famøse 90’ere som har været elsket, hadet og elsket at hade.
En lidt sær periode hvor teknologien var i stærk udvikling, hvor folk grinte lidt af det der internet og man sværgede til VHS, Blockbuster og Spice Girls. Tegnefilm i fjernsynet var på det tidspunkt ret populært og hver morgen blev der sendt tegnefilm inden Go’ Morgen Danmark og reklamer var især henvendt til børn. Jeg husker selv, at blive total forført af en reklame for Haribo hvor man kunne ringe til et telefonnummer (fra fastnet) og fortælle en vittighed, som de måske ville tage med i næste reklamespot. Når man er fem år og ikke kan læse, kan det være en smule svært at se, at det altså koster 8 kroner i minuttet at fortælle vittigheder til Haribo….

Anyway!

Jeg sad og blev en smule nostalgisk den anden dag, da jeg kom til at tænke på, hvad der føles som en simplere tid. Jeg har derfor her samlet de bedste ting jeg husker fra 90’erne og start 00’erne. Håber at I vil gå en tur med ned af memory lane:

Bonanza reklamen:
“Hvem kommer først når tørsten er størst BONANZAAAAA” blev sunget som en slags nationalsang inden fodboldlandskampen, søndag formiddag inden Bubber havde studiet fyldt med børn i Snurre Snups søndagsklub. Jeg tror aldrig at jeg faktisk samgte Bonanza-saftevand, men reklamen hænger helt fast og skulle det ske at jeg udfordrede Niels til et lille cykelrace, når vi sammen kører hjem fra byen så sker det med skrig og skrål på vej ned af Vesterbrogade. Der er nogle ting der aldrig ændrer sig.

 

 

Skærmtrolden Hugo:
*bank bank* “Hvor skal ven hen du?” – det første computerspil jeg husker at spille. Skærmtrolden Hugo skulle befri Hugoline fra Afskylia og det kunne kun ske hvis man regnede sig igennem det fortyllede agern. Var man ikke i besiddelse af en computer skulle man ej frygte, man kunne nemlig ringe til morgenfjernsyn og spille Hugo på direkte TV. What a time to be alive!

maxresdefault

VHS:
Vaske-ægte videobånd som skulle spoles tilbage når man havde set dem. Og det var bare MEGA nedern hvis man satte Løvernes Konge på og den så skulle spoles tilbage inden man kunne se den. Så skulle man først se hele filmen bagfra før man kunne gå i gang. Eller hvis man lejede film, så var det et krav at de blev spolet tilbage. Men VHS kunne man også optage på – værst var det, hvis man kom til at optage over noget andet vigtigt, som derved var slettet for evigt.

vhs-kassette_01_kmj

Internet = død telefonforbindelse
I slutningen af 90’erne fik vi internet derhjemme. Det betød, at telefonen var forbudt område når min mor og far var på nettet. Man kunne ikke ringe eller modtage opkald. Alt man blev mødt af var en farligt skrattende lyd, som lidt var det internationale tegn på, at der var gang i det der internet ting. Jeg havde personligt ikke selv det store at gøre på nettet. Derfor brugte jeg super meget tid på at tegne dimser i Paint, spille Pinball, lave kabaler og selvfølgelig lege med alle de fede overskrifter i WordArt

wordartdb

 

 

Selvlysende stjernehimmel:
Sikkert hver boligmagasins VÆRSTE mareridt: den selvlysende stjernehimmel, som alle børneværelser i 90’erne med respekt for sig selv havde klistret hele loftet ind i.
enhanced-14614-1452801122-1-rzxdywtmtxoginu76-hqow

Coca Cola reklamen: For os alle
Behøver ingen nærmere omtale, den skriger 00’er.

Push Pop
Super lækre langtidsholdbare slikkepinde, som man kunne skubbe op og ned og få farvet hele kæften i en eller anden vederstyggelig farve. I reklamerne kunne man se, hvordan det var tiltænkt at slikkepinden lige hang lidt casual i bæltestroppen, mens man i virkeligheden klistrede fast til alt man rørte ved.
10690117_698434313566327_8986243105514404821_n

Aqua:
Du kan ikke siger 90’er uden at sige AQUA. Husker selv hvordan jeg på min første CD-afspiller tæskede Aqua igennem for fuld-smadder i weekenderne på mit lyserøde værelse, med selvlysende stjernehimmel.
ad_162412773

Gameboy Color:
Jeg gennemførte ALDRIG nogen spil på min gameboy, men jeg elskede den lige så højt som mine kassettebånd med Disney historier og min tusser der rystede. Man skal ikke tænke så meget på, at de gik død for batterier inden man kunne se sig om og soundtracket var noget tvivlsomt, men lang tids ro indfandt sig, når det var tid til gameboy.
img-thing

Spicegirls: 

(Visited 6 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *