Kan voksne få nye venner?

14962920_10210822891951968_1626516245_n

Jeg har fået en ny ven. Det lyder måske ikke som noget særligt, men prøv lige at tænk over det engang. Hvor ofte er det egentlig at man som voksen får nye venner? Som barn er venskaber et ret bredt begreb, og det er ikke besværligt at få nye venner eller skifte mellem de gamle. Barndommes uskyld og umiddelbare tilgang til livet gør det til en process der kan sammenlignes med at vælge hvilken farve sokker man mon skal have på i dag.

Som voksen er det lidt noget andet. Der er mange forbehold. Det er faktisk lidt som at starte med at date, det der med at få nye venner. Man vil ikke virke for omklamrende, samtidig med at man gerne vil vise interesse og fortælle hvor sød og sej man synes han/hun er hele tiden. Man er også lidt tilbagetrukket i forhold til hvor meget sig selv man egentlig kan være lige i starten. Hvis de nu ikke er den real deal, så bør de måske ikke finde ud af hvordan jeg virkelig er – kaotisk,  forstørret og forvirret. Men af en eller anden grund, går det hele op i en højere enhed og hvis venskabet skal bestå, så vil det bestå.

Min nye ven hedder Marie. Jeg kendte hende godt en smule hjemme fra DK, men efter at hun flyttede til Berlin for et par måneder siden og har været så gæstfri, at jeg slet ikke kan begribe det, har vi brugt rigtig meget tid sammen.  Vi er begge i en periode i vores liv, hvor vi virkelig tester os selv ekstremt meget. Marie er på egen hånd flyttet til Berlin i et halvt år, ligesom jeg selv er rykket væk fra de trygge rammer i Danmark og ofte er alene. Vores kærester studerer sammen, og ligesom Niels er i Mexico er Maries kæreste i Hong Kong og hun bøvler lige så meget med tidsforskel og afsavn som jeg selv. Marie er måske den eneste der rigtig forstår og kan relatere til, hvordan jeg selv har det i denne periode, ligesom jeg selv tænker at jeg forstår hende. Hun giver mig på en eller anden måde en ro og et holdepunkt i en ret kaotisk hverdag.

De venskaber man bygger når man er voksen, står i så stor kontrast til dem man fik som barn. Der er en eller anden konsensus om, at venskaber er bedst hvis de går langt tilbage. Jeg er tildels uenig. De gamle venskaber betyder meget, fordi de har en del historie og venskabet bliver familiært – du ved det er en der kender hele din historie. Jeg tror på at de venskaber vi får som voksne, siger rigtig meget om hvem vi er her og nu. De nye venner skiller sig ud fra de gamle ved, at de er et billede af hvad du kan lide og hvem du er i dag. Og dét synes jeg er fantastisk.

Det handler ikke om at skille sig af med de gamle venskaber, fordi de er en del af din historie, men om at omfavne nye venskaber og være nysgerrig. Lade dem blive en del af dig og selvom man med tiden skulle vise sig at vokse fra hinanden, så er jeres venskab et billede af hvem I plejede at være.

Jeg er ret glad for mit nye venskab og for de ting vi har delt og stadig deler.

Til alle nye venskaber.

(Visited 11 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *