Rejsedagbog: forberedelser

Om mindre end 48 timer har jeg pakket sydfrugterne, købt et kilo bland-selv slik og boardet flyet mod Cuba, hvor jeg for første gang i meget lang tid skal se Niels igen. Og jeg er spændt.

Men udover at være spændt er jeg faktisk også en smule nervøs. Jeg har nemlig aldrig rejst på denne måde før. Jeg er vant til at rejse rigtig meget, men når jeg rejser er det for arbejde og jeg når sjældent at fordybe mig i de steder jeg kommer, da ruten ofte hedder: lufthavn- hotelværelse – studie – lufthavn – næste. Jeg er derfor 100 procent ansvarlig for, at der er styr på alt, hvilket er en udfordring når man er et gigantisk rodehoved. Det gik for eksempel op for mig i søndags (mindre end 5 dage før afrejse), at jeg da ikke lige havde en taske jeg kunne pakke i. Er det meget slemt at ønske sig en lille smule OCD i julegave?

Føler mig super voksen, da jeg har investeret i duffelbag fra Helly H. og dermed lader cool rullekuffert fra Birger Christensen stå endnu en sæson på loftet hos mor og far. Igen, dét er fandme voksent at lade praktisk vinde over fashionabelt. Så, så man lige mig blive 23 år i morgen. Gad vide om jeg har investeret i praktisk Sorel vinterstøvle og  jakke der faktisk er vind- og vandtæt inden jeg bliver 24?

Lige pt er det hele ret uoverskueligt og jeg føler mig på ingen måde klar til at råbe røv og skride. Er hele tiden panisk for, om jeg nu har glemt noget altafgørende, som for eksempel at tjekke den rigtige afrejsedag, flyselskab eller lignende. Bliver ved med at spørge mig selv om jeg har:

  1. Pas
  2. Billet
  3. Pas
  4. Visum til Cuba
  5. Pas
  6. Cash-money (med dem kan man rule the world, bare se på D.Trump)
  7. Pas
  8. Forsikringspapirer
  9. Pas
  10. Bikini (?)

Jeg har derudover været så mega priviligeret at få lov til at låne et Sony RX100, så jeg forhåbentligt kan tage en masse billeder og være en af typerne der føler sig #blessed på instagram, samtidig med at jeg pønser lidt på at smide noget videoshow op under vejs.. Bare lige så jeg rigtig kan manifestere at jeg altså nu udlever min teenagedrøm om at være backpacker, uden rigtigt at være det.. Jeg er altså ikke nogen survivor-girl.

I dag har jeg haft sidste arbejdsdag i 2016 og det har godt nok været sært. Håber at jeg kan nå at få styr på alle mine last-minute gøremål i morgen, hvor jeg også lige skal nå at have mine sidste vacciner, få tjek på de sidste julegaver, afvikle min fødselsdag og eventuelt lige rydde op på mit bombekrater af et værelse.

Jeg håber at I har lyst til at følge med.

XX

(Visited 12 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej Laura, hvorfor kan man ikke længere følge dig på Bloglovin? (der står stadig, at du er hos eurowoman og jeg kan ikke selv tilføje denne blog :'( )

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *