Rejsedagbog: afrejse

Fredag d.09.12.2016 : klokken 09.16

Kastrup: Sidder pt i Kastrup lufthavn og har  været alene i en time og 4 minutter. Saa langt saa godt. Er dog allerede træt af, at jeg valgt ikke at tage min computer med, da jeg har faaet nyt smart tastatur til min Ipad. Egentlig skide smart, hvis altsaa bare det nu havde virket… For det første mangler AA, hvilket er derfor jeg maa skrive med aa.. Tænk engang at man bruger det lille pis-bogstav saa meget. Kunne det ikke have været Z eller X der havde ladt livet? For det andet, saa lystrer tasterne ikke helt, især mellemrumsknappen, hvilket medfører helt nye og hidtil ukendte ordsammensætninger. Maaske man burde tage patent paa noget af det? Har alleredenu planlagt at tilluske mig adgang til Nillers com, hvis jeg skulle have brug for at kradse noget ned.

Er indtil videre ogsaa ok træt af mig selv… har haft i omegn af 200 rejsedage, hvilket man skulle tro gjorde mig til en habil lufthavnsgænger. Well guess again… Naaede at gaa i panik 30 gange over, om alt nu er i orden, om jeg havde nok tid til at komme gennem security og om min baggage kan naa at komme med på (HOV DER VAR DEN FANDME! VICTORY!) det næste fly. Har derudover valgt at rejse i lækker buksedragt fra Munthe, hvilket i teorien er en skide god ide, da den er sindssygt behagelig. I praksis betyder det, at jeg skal sidde halv-nøgen på ikke særligt skønt flytoilet når tissetrangen indfinder sig… Helt seriøst, hvorfor er det, at jeg aldrig lærer noget af tidligere fejl?

Er også lidt træt af, at jeg ikke lige slugt en skål koldskål inden vi tøffedei lufthavnen. Sidder nu med knurrende mave og har det lidt stramt over, at skulle bruge halvdelen af opsparringen på mad her..

Kastrup 09.55: så, så man lige mig stå der hos Joe and the Juice og fuldstændigt have glemt, hvor skide inkompetente en flok gymnasiedrenge med hestehale kan være. Ej undskyld mig, men hvordan kan det tage 18 minutter at blende et æble og en gulerod? Endte selvfølgelig med at sprinte ud til gaten, med et stks “Go away Doc” til overpris, mens jeg rigtigt flovede mig over mit valg af morgenmad.. Og så har de the nerve til at stå der og lave juice til sig selv, mens vi står der og tripper, hvorefter de skriger op “SÅ ER DER JUICE TIL LAURA”, siden hvornår kom vi på fornavn?

In the air 15.09: sidder nu i mega fly på vej mod Mexi og kan slet ikke fatte, at jeg har været så heldig at snige mig til hele TO sæder for mig selv. Har rigtig taget skoene af og smækket begge stænger i vandret, mens jeg tænker lidt, at dette må være monkey class’ svar på super suiten. Dog er Condor pisse nærrige med deres entertainment – hvis ikke jeg vil se TinTin over and over again de næste 12 timer har jeg værs’go at hoste op me 10 hele euro. Desuden er mand foran mig begyndt at sidde og pille ved ryglænet på sit sæde og jeg ved han ligger på skødet af mig så snart han har luret hvordan sådan en fætter lige fungerer.

Hvad sagde jeg? Har nu et styks rødhåret super-tysker på skødet der hele tiden vender sig om og kigger surt på mig hver eneste gang jeg så meget som overvejer at ændre benstilling.

.. hmm, hvem tager et spædbarn med på en 12 timers flyvetur? Jeg spørger bare. Står der ikke noget i en eller anden menneskerettighedskonvention om det? Først og fremmest fordi jeg tænker, at bebs ikke har det fedt, ellers ville yngel nok ikke vræle så meget. Derudover tænker jeg om det er en ny torturform at spærre folk inde i små rum med grædende spædbørn hvor der er no place to hide? 11 timer og 19 minutter to go.

In the air 01.39 (eller 19.39?): har nu været i luften i 11 timer og tyve minutter. Har indtil videre indtaget: pringles, mælkesnitte, noget der muligvis kunne kategoriseres som pasta med kødsovs (men man ved aldrig rigtig med det flymad der..er det oksekød? Er det kylling? Ingen ved det, men det er sindssygt spændende). Sluttede af med tomatchips. Valgte at sove mig igennem måltid nummer to. Viklede mig ind i tørklæde og sovebriller og gik fuldstændig ud, som om jeg havde inhaleret en klud med klorofom. Kan dog skrive bogen *442 måder at sover på et flysæde*… Gud hvor ville man dog ønske at man var halvanden meter høj ind i mellem… tænk at kunne folde sig sammen som en miniature gravhund og bare sove uforstyrret.

Lige straks gør vi klar til at afvikle landing. Ryger selvfølgelig ind i voldsom turbulens lige så snart skiltet med sikkerhedsbæltet tænder. Kunne have kvalt tysk kvinde med dertilhørende yngel på rækken skråt foran mig, der begyndte at skrige, hvilket automatisk fik børnene til at skrige, hvilket startede en dominoeffekt af barneskrig og skrål. Fuldstændig som i 101 dalmatiner, hvor hundene videregiver vigtige beskeder ved at give hals samtidig.

Turen er gået let og jeg har heldigvis ikke været ude i forsinkelser eller andet alvorligt bøvl der kunne forhindre mig i, at se Niels og drage videre mod Havana i morgen.
XX

(Visited 8 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *