Havana here we come

Cancun 07.03: efter at have været offer for den mexicanske effektivitet, hvilket er ikke eksisterende, er vi checket ind, visum-stærke og klar til afgang… Om tre timer.. Kan derfor se frem til tre timer hvor vi skal prøver samtlige solbriller i sunglasshut, velvidende at vi ikke har intentioner om at købe et eneste par.

Havana: jeg er chokeret – over ret meget. Havde indstillet mig på ultra kommu-stat, men havde så lige glemt at afstemme hvad det egentlig betyder. Er jo vant til at komme i outdated østblok i Berlin der er både sjovt og cool, fordi vi alle sammen er enige om, at det bare er noget vi leger i 2016…

Vi har lejet hus på airbnb og bliver afhentet af halvanden meter vært i lufthavn. Han kører cool miljøsvin af en bil fra 1951.Burde undersøge gennemsnitslevealderen på Cuba, er sikker på den ikke er meget højere end 15 år med alt den forurening. Vi ankommer til adressen og indgangspartiet ligner lidt en åbningsscene fra SAW og jeg er ved at skide i bukserne over, at vi skal bo i lejlighedskompleks, der slet ikke så sådan ud på billedet.

Så står man der med stor karseklippet gringo-kæreste og oser af skrøbelig turist. Burde bare efterlade mastercard og pas på trappetrinet, det ville sikkert gøre processen lettere. Vi bliver lukket ind i en lejlighed på størrelse med et kosteskab, der bare heller ikke så sådan ud på billederne og må lige ligge ansigtet i ‘wauw-her-er-fantastisk-selvom-jeg-ikke-mener-det’folder. Altså igen, jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, gad jo ikke betale 300 cuc (1 cuc svarer til 1 euro) for en enkelt overnatning på rigtig autoriseret hotel.

Er pænt sikker på at vores seng er belagt med plastik under lagenet. Der er i hvert fald noget uautoriseret knirken hver eneste gang man vender sig..

Besluttede os for at gå ud og udforske Havana… I regnvejr… Jeg mener bare, altså hvordan kan man rejse om på den anden side af Planet Earth, træde ud ad døren og så pludselig blive i tvivl om hvorvidt man befinder sig på Søborg Hovedgade en hvilken som helst onsdag eftermiddag i November?

Heldigt at Gringo-kæreste taler skraldespansk (ej han er faktisk ret god, men holder lidt igen med det imponerede ansigtsudtryk, da jeg forudser et storhedsvanvid der kunne få taget i det kongelige teater til at lette). Vi finder i hvert fald hurtigt ud af, at WIFI er et ret sjældent fænomen og der er tilsyneneladende ingen der ved hvor man kan finde det eller hvor man kan købe koden.
Det er nemlig sådan på Cuba, at wifi kun er tilgængeligt på udvalgte offentlige steder (de er tilgengæld ret lette at spotte da der er så mange mennesker samlet, at jeg først spurgte Niels om der var gang i en eller anden form for folketælling). De store hoteller sælger wifi på timebasis – til 7 cuc for en time… det er sgu dyrt… Hvis man køber det i de meget få butikker der sælger de kort hvorpå koden står, kan man få en time for 2 cuc, hvilket selvfølgelig er til at foretrække. Dog har vi prøvet at skaffe wifi hver eneste dag i en uge, men er hver gang blevet mødt med beskeden om, at der er udsolgt og vi skulle komme tilbage i morgen. Det er jo ikke fordi det er dødsens vigtigt at kunne tjekke facebook og opdatere instagram, men det er for eksempel meget lækkert lige at kunne give livstegn til vores mødre og tjekke tripadvisor.
Vi endte med at slå vejen forbi et af de helt store og meget gamle hoteller, hvor vi drak kaffe og var på nettet mens regnen piskede ned. Fik lige advaret moderskibet i DK om, at vi nok ikke ville give meget lyd fra os før vi er tilbage i Mexico City på fredag.
Gik hjem og gik omkuld allerede 17.45 – bliver aldrig en haj til det jetlag.

XX

(Visited 4 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *