Helt til hest

Vinalles, Cuba

Klokken var ikke mere end 06.03 da jeg slog øjnene op i morges. Vi havde besluttet os for at komme lidt ud af byen og se noget af den smukke natur der eftersigende skulle være på Cuba. Vi tog til busstationen, hvor vi købte en billet til Vinalles – et fantastisk smukt naturområde i Cuba, som kan opleves til hest.

Det cubanske serviceniveau er ikke-eksisterende og alt går afsindigt langsomt. Hele billetshowet til bussen var ingen undtagelse, men de skal til gengæld have, at de er sindssygt punktlige. Alt bliver afviklet til tiden. Vi ville meget gerne købe en returbillet og bare i det hele taget have at vide hvornår den sidste bus kører tilbage mod Havana, men pludselig kan billetdamen ikke længere forstå hvad vi siger, men opfordrer os til at se på det når vi kommer til landsbyen.

3 timer og noget meget vildt og smukt natur senere ankom vi til Vinalles, hvor vi fik forhørt os omkring den sidste bus til Havana. “I kigger på den” sagde bussemanden og smilte et tandløst smil. Næste afgang er i morgen.. Okay, godt så. Mødte venlig kvinde der tilbød os at leje et værelse hos hende, eller vi kunne få hendes mand til at køre os til Havana når vi ville for et mindre beløb. Det var faktisk fair nok og hun ville leje to af sine heste til os, så vi kunne komme rundt i dalen på hesteryg.

Det skal lige siges, at jeg på ingen måde er en hestepige – tvært i mod.. Så tanken om at hoppe op på hest og ride off-road var ret intimiderende. Bedre bliver det ikke da jeg spørger om jeg ikke skal have hjelm på. Der gloede hestemutter på mig som om jeg var faldet ned fra månen og havde bedt hende om at følge med mig op i mit rumskib igen. Okay, jeg er fint forsikret og man må vel hyle med de ulve man er i blandt. Desuden var vi langt fra de eneste turister på strejkningen og der var altså mange der havde alvorlig fart på. Vil vurdere at vores heste gik crib-walk, altså når man går arrogant langsomt som især gangster-bosser og bandeledere gør, de gør det bare fordi:
1. de skal udstråle at de ikke er bange for noget og man kan godt virke lidt truende når man går crib-walk.
2. de går med hængerøv i bukserne ( det gør man altså bare når man er skurkeleder) og det er den eneste måde hvorpå de kan holde bukserne oppe.

I hvert fald, var jeg svært tilfreds med at hest næsten ikke kunne overskue at gå fra vandspottet. Kunne i ro og mag gå fuldstændig i panik.

Vi red ud til en kaffeplantage hvor vi fik lov til at se, hvordan bønnerne males og tilberedes. Kunne dog ikke vurdere om vores lille rundviser på plantagen var pløre fuld eller om han rent faktisk gik crib-walk. Altså, han lignede nu ikke nogen bandeleder, så tror det var det første. Blev selvfølgelig tilbudt at købe et glas lemonade efterfølgende og støtte familieforetagendet. Selvfølgelig.

Processed with VSCO with c6 preset

Begyndte at blive en lille smule mere tryg ved hest, men stadig ikke helt overbevist, hvilket også er derfor det er meget sparsomt med billeder. Havde for travlt med at klamre mig fast, mens vi gik afsted med 2 kilometer i timen. Niels fik lige vovet sig til at spørge, om vi skulle prøve at bevæge os lidt hurtigere inden jeg fik sendt ham et par lynende øjne og hvæset om han havde et eller andet sindssygt dødsønske. Endte selvfølgelig med at lade mig overtale og selvom Niels skreg “du gør det helt forkert” og det gjorde alvorligt av i måsen, så var det faktisk skide sjovt at bevæge sig i samme tempo som en nigeriansk eliteløber.

Kommer frem til næste stop, som er noget grotte-værk og det lyder jo meget godt. Ankommer dog samtidig med en flok unge, amerikanske rygsækrejsende, der alle sammmen har de samme dreadlocks og den samme røv irriterende påtagede personlighhed. Undskyld jeg spørger, men HVORFOR skal amerikanere på ferie være SÅ belastende at man har lyst til at kradse øjnene ud på sig selv? Ikke for at være genereliserende, selvfølgelig ikke. Men det hvide vender måske en smule mere ud af øjnnene på en når man står sammen med 4 styks identitetskrise fra Californien, der slet ikke har været i bad siden en gang i August og som har givet hinanden kælenavne som Lion (jeg mener det) og som slutter hver eneste sætning med “man” – “gracias amigo, man”. Og så fylder de bare så meget i landskabet, at det er noget nær umuligt at undgå øjenkontakt og derved blive suget ind i deres “frisindede” livsstil.

Selve turen ind i grotten var ret fantastisk, men ikke for sarte sjæle. Der er meget smalt og flere steder er det kun muligt at gå sidelæns og det eneste lys er pandelampen på den lille søde cubanske mand, der selvfølgelig bad os om at købe et glas lemonade for at støtte familieforetagendet. Selvfølgelig,

Processed with VSCO with c6 preset

Der var absolut stilhed i det smukke landskab og alt der kunne høres var hestens prusten og hvis der lige var en ko der gav hals i nabolaget. Ganske idyllisk og ganske uforstyrret. Det var en ret fed oplevelse. Kunne måske godt blive bidt af hest?

Red videre til et lille hus, hvor en stor tandløs mand kom ud og tilbød os at købe et glas lemonade for at støtte familieforetagendet. Selvfølgelig. Mens vi var ved at kværne turens 3. glas, viste han os hvordan man ruller en cigar. Han havde nemlig baghaven fuld af tobak. Helt ærligt, det så sgu ret nemt ud. Fik spurgt ham hvor mange han selv kommer igennem i løbet af sådan en helt almindelig dag, hvortil han kunne fortælle at han røg 6 til hverdag og 12 til fest. Wauw. Det tager altså lang tid at bappe sig igennem sådan en filejs, så tænker at han må have en ganske travl hverdag.

Derefter red vi tilbage mod landsbyen hvor vi igen satte kursen mod Havana. Vinalles er uden tvivl den smukkeste naturoplevelse jeg har haft i 2016.

XX

(Visited 8 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *