Skal jeg fortælle min veninde at hendes kæreste har været hende utro?

Et emne mine veninder og jeg ofte debatterer og alle har en stærk holdning til på papiret, men som jeg faktisk er usikker på hvor meget vi ville følge til dørs, hvis uheldet nu var ude.

Jeg tror det er de færreste der kan sige sig fri for, at få kuldegysninger og lidt ondt i maven ved tanken om, at deres respektive partner ikke bare har været dem utro, men det har været kendt blandt venner og bekendte inden beskeden nåede til dig. Man investerer enormt meget i sit forhold, følelsesmæssigt altså.

Jeg tror også det er derfor man kan blive så såret og gal, hvis den person man elsker eller er forelsket i, overskrider ens grænser eller handler uden at tænke på de mange følelser man har kastet ind i puljen, så man nu står dér ude i regnvejret, helt blottet og sårbar. Fordi man endeligt lader sine følelser være hvad de er.

Derfor er det naturlige svar for mig “JA SGU!” man skal fandme sige det!

Men, fordi der er selvfølgelig et men, der er rigtig mange måder at gribe situationen an på. For det første, handler det om at være 100 procent sikker på, at du har set eller hørt rigtigt, det er altafgørende ikke at være den veninde der pludselig slår tvivl i et forhold, som man egentlig ikke har noget med at gøre. Du skal være så sikker, at du kan love din første fødte bort, hvis du tager fejl. Derudover skal du gøre op med dig selv, om du vil gå direkte til din veninde eller om du vil konfrontere hendes kæreste.

Sige “hør her makker, nu giver jeg dig 24 timer til at få det sagt og er det ikke sket, så må jeg sige det til hende”, for at give kæresten en mulighed for selv at kontrollere situationen. Lige meget hvad ved du, at du har en veninde der bliver enormt ked af det, så det handler om at træde varsomt, men ærligt og retfærdigt.

Derudover tror jeg også, at det er sindssygt vigtigt at finde ud af, hvor i hver især synes grænsen for utroskab går? Er det når man går i seng med nogen? Når man kysser nogen? Danser med nogen? Har et stærkt følelsesmæssigt bånd til nogen? Skriver med nogen? Hvad gør det for dig?

Jeg ved at mine grænser er en del anderledes end mine nogle af mine veninders for eksempel, og nogle af de ting som de kan synes er helt fatalt, ville jeg slå hen som en bagatel og omvendt.

Men selvom jeg synes man skal sige det, så har jeg også overvejet en anden løsning:

Hvis der aldrig i livet er nogen der finder ud af det, og du total tilfældigt har tilegnet dig viden om venindens kærestes eskapader, er der så grund til at gå ud med det? Kæresten fortryder det noget så grusomt, igen, der er aldrig nogen der vil finde ud af det og du ved hvor altødelæggende det vil være for din veninde, at få denne information, vil det så ikke være mere rigtigt at lade være? At lade hende leve i lykkelig uvidenhed? Hvorfor skal man være den der går ind, og ødelægger noget der måske kunne vare for evigt?
– Jeg siger på INGEN måde at dette er den rigtige vej at gå, men tanken strejfede mig den anden dag.

Jeg synes debatten er sindssygt svær, da det er en lille frygt der ligger i mange af os – det der med at blive bedraget af en vi elsker og holder af, som burde være den sidste i verden til at træde så grufuldt på vores følelser. Jeg har ikke ret meget til overs for utroskab, især ikke blandt par på min egen alder, hvor det er så let at komme ud af et forhold. Der er ingen grund til, at udsætte sin partner for smerten eller ydmygelsen, der ligger i at være blevet bedraget.

Men stadig kan jeg ikke finde ud af hvad der er det helt rigtige at gøre?

Og igen, hvornår kan vi gøre os til herrer over hvad der er rigtig og forkert?

(Visited 17 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg synes helt bestemt at man skal sige det. Det kan være hårdt at være den, som bringer den dårlige nyhed, men hvis det var mig, så ville jeg have at min veninde fortalte mig det. 
    Måske var det en kæmpe fejl, at han var utro, men så må parret finde en løsning. Jeg synes den information er alt for vigtig, til at den kan blive holdt hemmelig. 

    • Jeg giver dig som udgangspunkt helt ret – jeg er også helt overbevist om at jeg selv gerne vil vide det.

  • Jeg har prøvet det! Altså, hvor min veninde ringede og fortalte at min daværende kæreste var utro… hun var så ked af at sige det, men jeg blev så taknemmelig (og selvfølgelig ked af det). Jeg ville selv gøre det samme! Ingen fortjener at leve i uvished, og hvis forholdet virkelig skal holde for evigt, så kan man kæmpe sig over på den anden side. Jeg mener ikke, at man kan fortjene hinanden i al evighed, hvis ikke man kan finde ud af at være ærlige hele vejen igennem – i medgang og modgang 🙂

    • Åh det er jeg virkelig ked af at høre! Sikke en god og modig veninde! Jeg ville også have besked, hvis min kæreste var utro og det var alment kendt blandt mine venner. Ærlighed er så vigtig! Håber at du har fundet hvad du fortjener <3

  • Hvis det var et tilfælde, som det sidste du beskriver, så ville jeg ærligt talt hellere leve i lykkelig uvidenhed. Faktisk har jeg direkte bedt min kæreste om IKKE at fortælle mig det, hvis der en dag skulle ske en “julefrokost-svipser” eller lignende. Det er alt for egoistisk at lette sin egen dårlige samvittighed, når man smadrer den anden ved det. 

    Hvis der derimod er tale om længerevarende eller gentagende episoder, ville jeg naturligvis ikke holdes for nar.

    • Nej præcis, det er der den bliver svær. Hvis det er en enkelt svipser hvor der aldrig er mulighed for at nogen finder ud af det, hvorfor skal man så slæbe sig selv gennem det følelsesmæssige helvede, som det nu engang er? Jeg synes problemstillingen er så svær. Jeg ville også klart vide det, hvis det var noget folk talte om og noget der skete gentagende gange.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *