Er vi nogensinde offline?

For en måned siden, var jeg på besøg på mit gamle gymnasium for at tale om karrieremuligheder. Efter jeg havde holdt mit oplæg, var der naturligvis tid til spørgsmål hvor en pige spørger “om jeg nogensinde bare er mig, når jeg nu mere eller mindre lever af at være online?”.

Helt ærligt så tog spørgsmålet mig faktisk med bukserne nede. Fordi det er noget jeg aldrig har overvejet.

At være online er efterhånden lige så naturligt som at tage bukser på, inden man går ud af døren. Det er bare noget vi er, uden rigtigt at tænke over det. Når jeg først begynder at overveje mine online-vaner får jeg faktisk en smule ondt i maven, fordi jeg er usandsynligt meget på.

Om det er lige at scrolle instagram igennem inden jeg vælter ud af sengen og ind under bruseren, eller jeg lige skal tjekke hvordan verdenssituationen er mens jeg spiser frokost, eller værst, når jeg lige er nødt til at svare på en besked mens Niels og jeg ligger på sofaen og blunder til “Stranger Things”. Jeg er forfærdeligt meget på.

Grundet mit nuværende erhverv, kan det også ske at jeg har behov for at dokumentere en hel del. Altså med billeder. Og typisk af mad, location, mennesker og mig, mig, mig.

Da vi var på vores lange rejse over vinteren besluttede jeg mig for, at tage en pause og bare nyde det. Være i nuet og ikke bekymre mig så meget om at få taget billeder af dit og dat og opdatere her og der. Det var en tur der kun var for mig. Når det er sagt, kan det godt være, at jeg udarbejder nogle mindre rejseguides til Panama, Costa Rica og Mexico, men nu har jeg også haft mulighed for at komme hjem, træde et skridt tilbage og virkelig fordøje det hele.

Spørgsmålet fra gymnasieeleven fik mig virkelig bare til at tænke på, om vi nogensinde tillader os at være offline?

Hvor længe siden er det vi egentlig har trukket stikket, lagt mobilen ned i skuffen, slukket for computeren og så bare været til stede?

For mig handler det om, at der er en tryghed i at være forbundet med andre online. Jeg er aldrig alene. Jeg kan altid få hjælp, eller komme i kontakt med andre, men det er sjældent det der er mit primære formål når jeg tænder for skærmen.

Har seriøst læst, at der er en mulighed for, at evolutionen får vores hænder og nakke til at se anderledes ud, på grund af vores brug af smartphones. Kan dog ikke huske om det var Rokkokoposten der bragte nyheden?

I hvert fald, tror jeg stadig vi mangler at finde de helt rigtige guidelines og de helt rigtige måder at håndtere brugen af nettet på. Vi mangler opdragelse i, hvordan og hvornår man bruger nettet. For eksempel synes jeg telefoner når man spiser er et kæmpe no go. Eller når man fører en samtale med en anden, mest fordi man føler sig uendeligt kedelig og ubetydelig hvis ens partner flytter fra fokus fra din spændende historie om asfalteringen på Gl. Kongevej.

Det er en svær balance og jeg er personligt stadig ved at finde ud af, hvordan og hvornår.

Hvor går jeres grænser?

XX

(Visited 13 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *