Om at være “blogger”

 

Der er mange fordomme om at være blogger og er der nogen der har mange af dem, så er det altså mig.

Hvis der var nogen der havde fortalt mig, at det var en kategori jeg skulle høre under for blot et par år tilbage, så havde jeg grinet dem lige op i deres åbne ansigt, og spurgt dem om det var mit fuldtidsjob i en tøjbutik eller mine standard weekend-eskapader der gjorde mig så interessant at jeg måtte brøle det ud på internettet.

For mig var det at være blogger ensbetydende med at være arrogant, sindssygt narcissistisk og vanvittigt selvoptaget, hvilket jeg helst ikke ville falde ind under. På baggrund af disse fordomme nægtede jeg at læse blogs.

Derfor havde jeg også en del betænkningstid, da jeg blev tilbudt at starte en blog op – fordi hvad nu hvis alle havde de samme fordomme som mig? Hvad nu hvis folk syntes at jeg var mega selvfed? Hvad nu hvis folk syntes at jeg var uintelligent? Hvad hvis folk syntes jeg var vildt kikset og hele tiden sendte tarvelige screenshots rundt, af latterlige ting jeg skrev?

På tidspunktet for opstarten af min blog, er jeg i fuld sving på mit studie på Københavns Universitet, hvor jeg fornemmer at jeg muligvis har en spirende journalist i maven – men jeg har aldrig skrevet noget før. Derfor besluttede jeg mig for, at det at blogge kunne være måden at teste på, om jeg virkelig havde noget at byde på. Om jeg kunne skrive noget der kunne engagere andre.

De første 10 indlæg jeg skrev brugte jeg dage på at forfatte, hvor jeg fik Malou til at læse dem igennem 12093214 gange og give sin helt kølige feedback og eventuelle tanker. Jeg var et nervevrag. Jeg var så angst for at stå der, som den nye pige i klassen der ved et uheld havde jokket i et stykke toiletpapir og inden folk rigtig lærte mig at kende, grinede de allerede af mig fordi jeg var ny, latterlig og uprofessionel.

Jeg sendte dem ud på world wide web, holdte vejret og ventede. Ventede på en reaktion. Ventede på et signal. Lidt som at sende en sonde ud i rummet. Man kan ikke se den, man kan ikke høre den, men man ved det er der og pludseligt! Bum! Så er der signal og hul igennem.

Det har været noget af det mest angstprovokerende jeg nogensinde har gjort – altså det her blogshow. Især fordi jeg førhen har set mig selv som et meget sensitivt menneske, der på ingen måde var god til at håndtere den kritik der til tider følger med, når man udtaler sig som en intetanende 23-årig små forvirret gimpe, der ser verden på én måde og kun den måde. Men det er sådan jeg vil have det.

Jeg kan kun fortælle og skrive om ting jeg føler, kender eller drømmer om. Jeg føler ikke at jeg skal gøre mig klog på helt vildt meget jeg ikke ved specielt meget om, selvom jeg gerne ville. Kunne da godt lige se mig selv formulere læserbrev til politiskredaktør på Berlingerne om tarvelige Inger eller skolemaden i Kerteminde, men det er nok ikke der jeg kan bidrage med noget.

Når jeg fortæller at jeg blogger, møder jeg stadig folk med en god portion skepsis og jeg forstår dem godt. Fordi hvem er vi egentlig til at bestemme, at vores ordinære liv er så specielle at de skal være tilgængelige for alle?

Jeg er dog selv blevet meget overrasket over, hvad dette medie kan. Hvad det kan gøre af forskel. Hvor mange af de ting jeg går og bøvler med, som jeg slet ikke er alene om, fordi jeg har alle jer der bøvler med det samme.

For mig er der noget terapeutisk ved at sætte mig ned og skrive. Ved at dele og ved at være ærlig. Endnu mere ærlig end jeg nogensinde tror jeg kommer til at turde være i virkeligheden. Fordi jeg formulerer mig bedre på skrift og jeg kan gemme mig bag min lille skærm. Jeg står dog altid 100% ved de ting jeg skriver og mener.

Jeg holder afsindigt meget af min lille blog og af at skrive, og hvis der slet ikke var nogen der læste med ville jeg stadig sætte mig til tasterne. Fordi en stor del af det her, er rent og skær for mig.

Jeg er så glad for at I læser med og ikke har de samme øv-fordomme som jeg selv havde.

XX

(Visited 8 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Har nogle spørgsmål, hvis du ville lave et indlæg omkring spørgsmål, fra læsere.
    Hvad er det bedste ved at være blogger? 
    Hvordan holder du din hud så smuk? 
    Hvad er det bedste og værste ved din krop? 

    • Hej Julie!
      Har netop lagt op til en Q&A, så dit spørgsmål er meget velkomment! Jeg tager det med 🙂

      Knus

  • Har nogle spørgsmål, hvis du ville lave ét indlæg omkring spørgsmål, fra dine læsere.
    Hvordan blev du model? 
    Hvordan holder du din hud smuk?
    Hvad er det bedste + mindre gode ved din krop? 
    Victoria secret – modellerne?

  • Spørgsmål til din Q&A: ryger du nogensinde? Er du den sjove i din veninde flok, eller hvem er det? Fortæl om en typisk venindeaften for dig og dine veninder? Hvordan har du det med at dine veninder ryger, hvis du ikke selv gør? Er du en jaloux type? Hvad er det mest romantiske dig og Niels har lavet? Er du den romantiske type i det hele taget? Drikker du helst vin eller øl af alkohol? Hvilken cafe er din yndlings? Har du haft eksamensangst? Hvordan vil du beskrive din stil? Yndlingsbutik? Yndlings pung og yndlingstaske? Her var der nogle forslag som interesserer mig hehe 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *