Hvorfor skal kvinder trække kvinder ned?

Vi lever i en tid, hvor begrebet “fourth wave feminisme” er en ting. Hvor kvinder skal styrke sig selv, tro på sig selv og tro på, at vi kan præcis det samme som alle andre. Hvilket også er sandt.

Det er den klassiske “katten efter musen”-situation, hvor nogle kvinder mener, at det er de store stygge mænd, der med deres atachémapper og skarpe skildninger gør det umuligt for os kvinder at være tilstrækkelige og ligeværdige.

Jeg selv er dog af en anden opfattelse.

Der er en stigende tendens til, at kvinder faktisk hiver andre kvinder ned. Taler andre kvinder dårligere og svagere end de egentlig er. Vi skaber vores egne tyraner. Vi er vores egne tyraner.

Et klassisk eksempel kunne være, hvis der bliver delt et billede af en kvinde/model på et magasins hjemmeside, som kan relatere til en konkret opfattelse af et kropsideal – så kan jeg love dig for, at søsterskab er pakket langt væk og at samtlige kvinder med et tastatur nok skal give deres mening til kende, råbe op og fortælle hvor forkert netop kvinden der ser ud på denne måde er.

For halvandet år siden skrev jeg selv en klumme om kropsidealer og hvor meget jeg ville ønske, at vi kunne give mere plads til mangfoldighed og forskellighed i stedet for at hylde specifikke kropstyper. Personligt syntes jeg at jeg var fair, nuanceret og gjorde alt, for at virke solidarisk. Dog kom hele balladen ikke til at handle om mit konkrete budskab  omkring, at ændre opfattelsen af den rigtige og forkerte kvindekrop, men derimod til at handle om, at fordi jeg arbejder som model, så har jeg ingen ret til at udtale mig om kropsidealer. At jeg derudover var en gås der skulle have smæk i min magre mås og at jeg “aldrig har prøvet at leve det virkelige liv” er blot mere vand på den mølle der kører for mig i dag.

Hvis kvinder er dygtige forretningsmennesker, så bliver det debatteret om de kan være dygtige mødre. “Tænk engang – hun magtede ikke at bage 77 småkager til kage-ordningen, så hun købte dem bare færdigt fra supermarkedet! Det ville ikke komme bag på nogen, hvis hendes børn lider overlast, specielt når man tænker på at de ofte bliver hentet efter 16.00”. Hvad sker der for det? Når vi kvinder opnår noget stort, sejt eller fantastisk i forbindelse med vores job, så kan andre kvinder på magisk vis, næsten altid finde et eller andet punkt hvor vi ikke er tilstrækkelige. Om vi er gode mødre. Om vi rent faktisk har tænkt nok på fremtiden. Om vi kan være gode kærester. Om vi kan holde et hjem. Om vi kan være gode veninder.

Generelt synes jeg, at der er en afsindigt dårlig tone blandt kvinder på de sociale medier, og det virker ofte som om, at nogle kvinder her behov for, at tale nedsættende om andre og hvad de har opnået eller hvordan de ser ud, for at hævde sig en smule. Jeg ved det er hårde ord.

Hvorfor er det så svært at løfte hinanden op? Hvorfor er det så svært at være på samme hold? Hvorfor er det nødvendigt, at der skal opstå den “os og dem”-tankegang, som jeg ofte synes der gør?

Jeg kan ikke se, hvorfor det er så svært for nogle kvinder, at anerkende andre kvinder og deres præstationer, uden lige at lade en skarp kommentar falde eller sladre til veninder om “hvem fanden hun egentlig tror hun er”.

Vi er alle sammen forskellige og heldigvis for det! Men jeg tror inderligt på, at vi har brug for at lære endnu mere hvad det vil sige, at deale med forskellighed, især når vi pludseligt er så eksponeret for det, med sociale medier som vi er i dag. Ingen af os har før levet i en tid, hvor alle mennesker har et talerør ud til hele samfundet og hvor alle mennesker kan dele deres tanker og holdninger om andre mennesker og deres problemer. Vi må lære taststurkrigerne, at ord kan gøre ondt.

Jeg ved godt, at man kan argumentere for, at jeg i dette indlæg gør præcis det jeg argumenterer i mod: taler nogle kvinder ned. Men jeg synes det er et problem og jeg er afsindigt træt af, at skulle frygte for den næste hverdagsbøddel der sidder bag sin skærm og drikker en latte af sin Royal Copenhagen kop.

Jeg synes solidaritet og søsterskab burde dyrkes noget mere. Vi bør blive bedre til at give andre kvinder med succes en virtuel high-five i stedet for at ærger os over at det ikke er os. Lad os nu styrke hinanden for pokker!

Hvornår har du sidst givet et kompliment?

XX

(Visited 10 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Du har så evig ret! Jeg er af samme årsag holdt helt op med at læse kommentarsporet under diverse artikler/billeder/videoer på facebook – for folk kan virkelig være frygtelige at høre på og man får ikke andet ud af det end at man bliver i dårligt humør. Det er som om af man mister al form for pli og god tone lige så snart man er gemt væk bag en skærm og det er virkelig en ærgerlig tendens!

    • Jeg giver dig ret Sandra! Computerskærmen fungerer som indgang til en uvirkelig verden, hvor ens handlinger ikke rigtig har konsekvenser. Det er let at glemme, at det er rigtige mennesker der sidder på den anden side og at ord virkelig kan slå hårdt. Knus

  • Jeg giver dig ret i at der er nogen “hverdags bøddeler med RC kopper bag skærmene”, men jeg må indrømme at jeg altid bliver overrasket når bloggere skriver som du gør nu, at kvinder er kvinder værst. Jeg oplever i højere og højere grad at kvinder støtter hinanden og er der for hinanden, ligemeget om du er høj lav, tyk, tynd, succesfuld eller ikke. Jeg er heldigvis i en position hvor jeg har en “slank” krop og et virkelig godt job inden jeg er færdig med min BA, og jeg får kun medvind i sejlene af mine medsøstre. 
    Jeg håber snart at se en hyldest af kvinder, alle kvinder også på blogs, fremfor at fremhæve dem der ikke gør det – de er sgu ikke værd at give opmærksomhed.

    • Hej Amalie, jeg hører hvad du siger og kan sagtens se pointen i, at man måske burde fokusere på de situationer hvor kvinder har hinandens ryg og bakker hinanden op. Dog mener jeg stadig, at der er et problem især på de sociale medier, hvor nogle kvinder ganske ufiltreret lader deres til tider grove holdninger se dagens lys. Måske er det fordi jeg har valgt, at poste mit liv på de sociale medier i den grad jeg har, at jeg er endnu mere opmærksom på dette, men jeg er ikke sikker. Jeg tog bare mig selv i, at virkelig overveje om jeg nu kunne skrive dit og dat, eller om jeg ville ende med en sviner og det var faktisk det der fik mig til tasterne. Følelsen af begrænsning.
      Når det er sagt ved jeg, at der er så mange fantastiske og cool kvinder out there, der er positive og støtter op om fællesskabet.

      I get your point – men jeg vil ikke være blind over for de relevante problemer jeg støder på i min dagligdag 🙂
      Tusind tak for din kommentar. Det er altid sjovt at blive udfordret på sine holdninger, på en cool og klog måde. Tak fordi du læser med.
      God dag til dig. Knus

  • Du har så evigt ret i din pointe om, hvor tilbæjelig man er blevet til at række ned på dem man bliver misundelig på, på sociale medier. Derfor må du nødigt misforstå mig, jeg ser nøjagtigt samme problem som du beskriver, dog tror jeg at intentionen bliver misforstået når skytset er rettet mod én. For egentlig, så tror jeg ikke det der ligger bag de her kvinders onde ord, er onde intentioner (selvom det ellers er nøjagtigt hvad de formår at fremvise). Tværtimod, tror jeg faktisk slet ikke skytset ‘rigtigt’ er rettet mod dig, men netop mod hele den her insta-tendens, hvor mange fremstiller deres liv som perfekte gennem filtre og lækre captions. Jeg tror de her kvinder mærker følelsen afat være utilstrækkelig, og et brændende ønske om at være personen på billedet. Og når de ikke kan være dét, føler de afmagt. Og den her afmagt gør så ondt, at de som forsvar bliver vrede og udfylder alle 117 tilgængelige tegn i kommentarfeltet med fornærmelser, mod én der faktisk bare ville dele ugens højdepunkt med sin omverden. Det er forkert, dybt forkert, men ikke desto mindre smerteligt menneskeligt. At det er så svært at se noget som inspiration i stedet for konkurrence. 
    I hvert fald, super interessant indlæg, og hvor er det fedt at du belyser situationen så nuanceret. Mega godt arbejde og skøn dag til dig 🙂

  • Du har så evigt ret i din pointe om, hvor tilbæjelig man er blevet til at række ned på dem man bliver misundelig på, på sociale medier. Derfor må du nødigt misforstå mig, jeg ser nøjagtigt samme problem som du beskriver, dog tror jeg at intentionen bliver misforstået når skytset er rettet mod én. For egentlig, så tror jeg ikke det der ligger bag de her kvinders onde ord, er onde intentioner (selvom det ellers er nøjagtigt hvad de formår at fremvise). Tværtimod, tror jeg faktisk slet ikke skytset ‘rigtigt’ er rettet mod dig, men netop mod hele den her insta-tendens, hvor mange fremstiller deres liv som perfekte gennem filtre og lækre captions. Jeg tror de her kvinder mærker følelsen afat være utilstrækkelig, og et brændende ønske om at være personen på billedet. Og når de ikke kan være dét, føler de afmagt. Og den her afmagt gør så ondt, at de som forsvar bliver vrede og udfylder alle 117 tilgængelige tegn i kommentarfeltet med fornærmelser, mod én der faktisk bare ville dele ugens højdepunkt med sin omverden. Det er forkert, dybt forkert, men ikke desto mindre smerteligt menneskeligt. At det er så svært at se noget som inspiration i stedet for konkurrence.  I hvert fald, super interessant indlæg, og hvor er det fedt at du belyser situationen så nuanceret. Mega godt arbejde og skøn dag til dig 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *