De perfekte øjeblikke

“Jeg ville ønske vi kunne blive lige hér for evigt”

Har du ikke på et eller andet tidspunkt hørt dig selv sige det? Måske på en ferie? Til en venindeaften der var lidt hyggeligere end sædvanligt? En søndag morgen i sengen?

Det er sådan nogle øjeblikke, hvor man helt ned i maven føler sig glad – måske endda lykkelig og til tider kan man slet ikke holde igen, før man udbryder, at man ville ønske momentet ville vare ved, hvor man måske forsøger at holde sig lidt ekstra godt fast til øjeblikket.

Jeg oplever det selv, ikke så ofte som da jeg var teenager og alt blev prøvet for første gang og var utroligt spændende, men stadig bliver jeg ind i mellem ramt af et brændende ønske om at blive lige hér, hvor alt er sikkert og alt er trygt.

Det er som om, at verden udenfor står stille og at der på en eller anden måde opstår en tidslomme, hvor alt kan ske. Hvor bekymringer og stress er fremmede og hvor sommerfuglene i maven får lov til at baske løs.

Jeg husker engang mine veninder og jeg skulle i byen – først var vi til middag, så ude til drinks og så videre til et sted hvor vi kunne danse. Vi har stensikkert være kamp-ulidelige at være i nærheden af, fordi det var en aften hvor vi for alvor slog os løs og på ingen måde tog noget alvorligt. Jeg havde ondt i maven fordi jeg grinte så meget, hele tiden og af alt muligt. Og da vi alle sammen er dimset ud på badeværelset for lige at kigge os i spejlet, tale om ham dér der så ret flot ud i baren og lave en plan for aftenens videre forløb, der følte jeg det helt ind i maven. Hvor meget jeg virkelig holder af dem. Hvor meget jeg følte mig værdsat. Hvor meget jeg hørte til. Hvor meget jeg ville ønske, at vi kunne blive i dette øjeblik, bare lidt længere.

Jeg har også mærket det på en regnfuld søndag morgen, hvor jeg helt nusset og trolde-agtig er vågnet op ved siden af Niels. Og han så har trukket mig helt ind til sig og sagt “uuuh du er så kold, fryser du ikke?”. Lige nok til, at sommerfuglene i maven giver et ordentligt spjæt og jeg putter mig helt ind til ham, mens en ligegyldigt udsendelse kører på Ipad. Dér ønsker jeg også, at øjeblikket vil vare ved.

I dagligdagen kan jeg godt glemme denne følelse, den kan endda virke fjern og søndagen huskes bare som ordinær. Men så er der små øjeblikke – en sang, en duft eller et bestemt slags lys, der minder mig om netop dette øjeblik.

Jeg tror det er så vigtigt at holde fast i de specielle øjeblikke. Især når man næsten har glemt dem.

XX

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *