Mit job tvinger mig til at være spontan og det gør mig mere lykkelig

Der har været stille herinde de seneste par dage, og det er der en grund til.

Jeg er på job i Düsseldorf og arbejdsdagene har været så lange, at jeg har været fuldstændig ved siden af mig selv, når jeg 21.38 er væltet ind på hotel Gildorf i den tyske by.

Det har været en af de her arbejdssituationer, hvor jeg for alvor er blevet mindet om, hvor omstillingsparat denne branche kræver at man er, hvilket jeg egentlig ikke selv troede at jeg var. I hvert fald ikke i denne grad.

Jeg er den type, der godt kan lide at planlægge og kunne overskue tingene. Se dem for mig i min kalender og gå og glæde mig lidt til en rejse eller en middagsaftale. Jeg har førhen heller ikke været specielt spontan og ikke været verdensmester i, at ændre i planerne. Men det har for alvor ændret sig i mit liv.

Et eksempel kunne være netop dette job.

Tirsdag morgen fløj jeg fra Berlin til Düsseldorf for at møde en kunde. Hvis de kunne lide mig skulle jeg blive og arbejde, og hvis de ikke synes jeg passer til dem, så sad jeg på et fly hjem klokken 18.30. Jeg lander i Düsseldorf omkring 12.10 og bliver kørt til kunden sammen med 3 andre piger. Ved selve castingen er der mange piger. Som i en hel del piger, der er blevet fløjet ind for at gå til denne casting. Vi er to fra Danmark, et par stykker fra Polen, nogle er fra Milano, London og andre fra Holland eller Tyskland. Vi er rent ud sagt, rigtig mange om buddet. Vi bliver alle castet, hvor vi prøver noget af tøjet, der bliver taget en pokkers masse billeder og vi bliver sat sammen i små grupper for at se hvordan vi passer sammen, da der kun skal udvælges 3-4 piger til det endelige job. Da vi alle har været inde, bliver vi sat til at vente, mens de sammensætter holder. Og vi venter. Først en time, så endnu en og så yderligere lidt længere. Klokken nærmer sig 16.30, da nogle af pigerne begynder at blive bekymrede for, om de kan nå deres fly ud hvis de ikke bliver booket. Omkring 17.30, altså en time før mit fly letter, er vi fire piger der bliver bedt om at blive, mens resten må drage mod lufthavnen og videre ud i den store verden.

Mit job og mit liv generelt kræver i så høj grad, at jeg er omstilingsparat, at jeg aldrig rigtig kan planlægge noget langt ude i fremtiden. Derfor er jeg nu tvunget til at være spontan og til hele tiden at være klar på, at planerne ændrer sig. Det kræver faktisk en hel del is i maven kan jeg hilse og sige. Især når man er mig. Der er en rigtig planlægger.

Men jeg synes faktisk at det gør mig gladere, altså at være tvunget til at være spontan. Det hjælper mig til, kun at gøre ting jeg virkelig gerne vil, fordi sådan er det når man er spontan, så er det en pludseligt opstået følelse af noget man virkelig har lyst til eller virkelig gerne vil.

Jeg tror inderligt, at spontanitet udgør en større lykkefølelse for mig, end da jeg var besat af at planlægge alt ned til den mindste detalje. Det giver mig mulighed for, at leve et mere “her og nu”-agtigt liv.

XX

(Visited 6 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *