“Jeg er mere end en hårbørste og en cardigan”

Der har været lidt stille på det sidste og det har været til stor frustration for mig.

Jeg har en del om ørerne, en del rejse med arbejde og tusinde ting i hovedet, der på forunderlig vis nægter at lade idéer og flydende sætninger fæstne sig.

Har været en smule frustreret alá 2.g i gymnasiet, hvor jeg synes hver eneste aflevering blev mødt med denne form for mental modstand – altså hvor papir og hjerne i evig krig, nægtede at forene sig til noget produktivt. Jeg synes jeg gennemsøger hver en krog for idé eller tanke, som måske kunne være interessant at dele, men de gemmer sig godt bag afgangstider og deadlines.

Jeg blev slået en lille smule ud af kurs sidste uge, ikke at jeg giver det min manglende inspiration skylden, men tænker at det alligevel har påvirket mig. Jeg var blevet inviteret med til et foredrag om influencers, hvor en kollega skulle give et analytisk og mere businessorienteret oplæg om, hvorfor netop dette er næste marketing-bølge og jeg var blevet inviteret med til at supplere lidt og eventuelt svare på spørgsmål, som kun en der sidder i min stol kan. Min kollega bliver meget fint præsenteret, men da arrangør introducerer mig bliver det med sætningen:

“Det her er Laura, hun ved en masse om tøj og make up og så er jeg sikker på hun kan styre PowerPointen”

Jeg håber stadig, at det var for sjov og at jeg var for nærtagende, men jeg havde lyst til at tage mine ting og skride, selvom jeg havde taget hele dagen fri til netop dette. En ting er, at det er sindssygt grænseoverskridende at stå overfor erfarne branchemennesker og forsøge at “lære” dem noget nyt, men pludseligt at være skydeskive for subjektive fordomme om et “latterligt” erhverv gav mig en mental mavepuster. Jeg forstår fordommene.. Jeg havde dem selv, og der er mange bloggere/influencers der ved rigtig meget om tøj og make up, men der er så mange flere lag som jeg synes er så sindssygt interessante.

Og så tillader jeg mig altså at føle, at jeg er mere end en ny cardigan og en hårbørste – helt ærligt. Jeg har sagt det før, men har behov for at nævne det igen, jeg ved at jeg ikke er et nyhedsmedie, hvor man klikker forbi for at læse om situationen på Borgen eller det sidste nye inden for finansverden, bevares. Men jeg bruger min tid og mine kræfter på, at skrive de gode historier (eller i hvert fald forsøge) – de historier jeg selv ind i mellem ville ønske jeg kunne læse andre steder, så jeg vidste at jeg ikke er alene om at føle de ting jeg gør. Fordi det er hvad jeg bruger jer til. Vi relaterer til hinanden, også uden I ved det. Når I kommenterer, eller liker eller bare læser med, så ved jeg, at jeg rammer jer. Jeg ved vi er sammen om noget.

Jeg har en ven, der ofte pointerer overfor mig, at det at blogge ikke har noget som helst med kultur at gøre, hvilket jeg dog heller aldrig har påstået, men inderst inde er jeg ham meget uenig. Det er lige præcis det det hele handler om: kultur.

Og nej, det er ikke finkultur og jeg forventer ikke at mit liv blive sat op i 8 akter på det Kongelige Teater, men hvilken generation har inviteret samfundet og hvem end der vil lytte så meget ind i privatsfæren som denne? Hvilken generation har tilladt, at hver mand eller kvinde kunne være deres egen publicist? Hvilken generation har det været så let tilgængeligt for, at have en stemme i det offentlige rum? Det handler i den grad om kultur og om at fortælle noget om den samtid vi lever i.

Jeg håber stadig at I er derude og kigger forbi ind i mellem.

XX

(Visited 14 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg kan virkelig godt forstå du ikke brød dig om at blive præsenteret på den måde. Blogging er stadig så ny en branche, at virkelig mange mennesker har misforstået konceptet. Jeg har ikke selv en blog, men jeg elsker at læse diverse blogs, og jeg ved hvor meget arbejde der er ‘bag kulisen’. Jeg læser altid dine blogindlæg, netop fordi du er dig. Du skriver på en helt unik måde, jeg elsker den måde du formulerer dine ord, man kan fornemme i alle dine blogindlæg at du er en klog og vittig kvinde, med en masse på hjertet, og at du er intelligent og velinformeret. Jeg er vild med at din blog netop ikke omhandler makeup og tøj, for selvom jeg elsker at have pænt tøj på og se godt ud, så interesserer jeg meget mere for mennesker, psykologi og sociologi. Jeg syntes dine blogindlæg er interessante fordi du skriver om hverdagstanker, om livet og hvad der hører til. Jeg tror at der er en fordom om at når man er blogger, så går man meget op i sig selv og i tøj og makeup. Det er en skam at det er sådan. For ja, nogle bloggere skriver kun om mode og makeup, og det er også spændende, men som du selv skriver er blogging jo et medie hvor alle har mulighed for at give sin stemme til kende, øse ud af tanker, holdninger og gode råd, så jeg syntes det er ærgerligt at det som erhverv ikke er mere anerkendt.

    • Tusind tusind tak kære Julie! Dér satte du bare helt perfekt ord på, hvad det hele går ud på. Tusind tak for dine søde ord, jeg er rigtig glad for at du læser med!

  • Uanset hvad man mener om dit erhverv er det fuldstændig respektløst og upassende at introducere et andet menneske på den måde! Du har afsat tid til at være med, og vist stort mod ved at stille dig op, og den kommentar var dig simpelthen bare ikke værdig på nogen måde. Godt du har skrevet et indlæg – jeg håber vedkommende læser med og lærer lidt til en anden gang. Nogle gange tænker folk sig altså bare ikke om:( 

    • Kære Nat, jeg er enig i alt du siger. Tænker dog stadig, om der var et skævt smil jeg overså eller om jeg bare var nærtagende. Tusind tak for din kommentar!

    • Tak Melissa! Sidder her og bliver helt varm i kinderne – det gjorde lige min mandag lidt federe!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *