Betyder aftaler ikke en skid, generation facebook?

*pling*

En notifikation på facebook gør sig synlig, og der går ikke mange sekunder før du nysgerrigt har åbnet, den meget livsnødvendige app, for netop at finde ud af hvad der sker – det kunne jo være noget virkelig vigtigt.

Det er en invitation til en bekendts housewarming, hvor der er inviteret intet mindre end 72 personer, hvilket er ret spændende taget i betragtning, at lejligheden kun er 67 kvm. Du læser teksten, tjekker datoen og ser, at det først er om 3 uger så du tænker, at det ikke er presserende at give din tilbagemelding her og nu, så du lukker ned for eventet og inden du får set dig om, er din opmærksomhed fanget af en kat med et ben, der kører på cykel mens den spiller sækkepibe. Et par dage før eventet (som du stadig ikke har givet din tilbagemelding på), skriver den håbefulde vært ud til sine inviterede gæster, at de meget gerne må give besked om hvorvidt de kommer eller ej. Du trykker deltager, da du godt kan se dig selv så klemt sammen med, hvad der svarer til to hele børnehaveklasser, i en lejlighed på størrelse med kollegieværelse. Da lørdag kommer, er du faktisk ret træt og udkørt og kan slet ikke overskue tanken om, at skulle afsted til facebook-fest. Du tjekker gæstelisten og ser, at 80% af de inviterede kommer og, at du faktisk slet ikke kender så mange endda. Du begynder at overveje, om der er nogen der vil savne dig hvis du ikke kommer? Er der nogen der vil opdage dit fravær? Kunne du ikke bare blive liggende dér på sofaen hele aftenen mens netflix brager afsted? Du beslutter dig i sidste sekund for, at du ikke tager med. Det gør vel heller ikke så meget, når det bare er et facebook-event…

Det er som om, at bordet ikke rigtig fanger, når gælder facebook. Om det så er meninger og holdninger, eller om det er invitationer til diverse arrangementer, så forbinder vi stadig ikke facebook helt 100% med den virkelige verden. Jeg tror, at hvis jeg modtog en invitation pr. brev eller på mail, ville jeg synes det havde langt større autoritet end når disse ting sker på facebook. Jeg tror også, at folk er mere tilbøjelige til, at “glemme” eller aflyse aftaler, der er lavet over facebook, da det univers ind i mellem clasher med “den virkelige verden”. Det samme sker lidt, når man ser på kommentarer og meningsudveksling på facebook – ind i mellem kan de være så grove og så grænseoverskridende, at man bliver helt forarget over, at et andet menneske har siddet og brølt dette ud i “offentligt” rum. Men, jeg tror ikke at alle er klar over, hvor ægte og virkeligt facebook er. Vi opfører os og agerer ofte anderledes online end vi for eksempel ville gøre, hvis vi stod i køen nede i Føtex.

Og hvordan kan jeg nu gøre mig så klog, på netop dette?

Fordi jeg ser mig selv i det hele. Jeg ser mig selv, som den forventningsfulde der inviterer, men som samtidig også er rædselsslagen for, at ende op som hende i Fucking Åmål, hvor der ikke var nogen der mødte op til hendes fest. Jeg har også prøvet at være den ultra rådne person, der lavede et no-show fordi jeg ikke havde lyst til at komme ud og være social netop den dag. Jeg har måske også prøvet, på et eller andet tidspunkt, at sige noget på nettet, som jeg nok ikke ville have sagt i den virkelige verden. Facebook er stadig lidt en grå-zone for mig, i forhold til forpligtelser og forventninger, selvom jeg godt ved, at alt i bund og grund er bindende.

Hvor går grænserne for jer?

(Visited 7 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Interessant indlæg. Jeg bruger ikke ikke rigtigt Facebook så meget, tjekker lige lidt nyheder hvis jeg keder mig i toget på vej til skole, og bruger messenger funktionen. Så det er ikke en problemstilling jeg kender til, oment jeg sagtens kan sætte mig ind i det. Jeg blir generelt ærgelig (og rigtig ked af det) når personer aflyser aftaler (især når det er i sidste øjeblik), for mig er det oftest lidt ligegyldigt hvad aftalen går ud på, det er ikke selve ‘oplevelsen’ jeg er ked af at gå glip af, men mere det at mine planer pludselig blir ændret og den ligegyldighed det andet menneske viser mig. Så sent som i går havde jeg lavet en aftale med en, som skriver et par timer før “kan vi gøre det en anden dag istedet? Der er kommet noget i vejen”. Det gjorde mig ked af det, ikke fordi jeg gik glip af aftalen, men fordi aflysningen fik mig til at føle mig uvigtig. Når man sætter tid af i en travl kalender til et andet menneske, og personen så aflyser fordi der er kommet “noget i vejen”, at der er noget vigtigere at foretage sig, det syntes jeg ikke er respektfuldt. Hvis man kommer med en god forklaring (til hvorfor man aflyser) og man undskylder for at aflyse aftalen, er det helt fint med mig, men når personen ikke læger aftalen værdi (ved at undskylde) og ikke kommer med en forklaring, så syntes jeg det viser ligegyldighed og så har jeg ikke lyst til at lave en ny aftale med den person.

    • Hej kære Julie, dét kender jeg virkelig godt!
      Synes det er så ærgerligt at der er en så laissez-faire holdning til aftaler efterhånden.. Jeg tænker tit over, at det er generationsting, når jeg for eksempel ser hvordan mine forældre laver aftaler med deres venner. Det kan være flere måneder ud i fremtiden og alligevel, dukker venner op 28.maj næste år klokken 18.30 som aftalt 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *