“Modetrends” vi lykkelig har glemt

Vi skifter lidt mellem at gøre stygt grin med 90’erne og blive åndssvagt meget inspireret af 90’erne – vi kan ikke rigtig bestemme os. Derfor vil jeg nu springe lidt i tid, nemlig til 00’erne der endnu ikke er langt nok væk til, at nogle af de rædsomme trends vi var tvangsunderlagt kan genopstå.

MISS SIXTY BUKSERNE 

aadfb73b6a4c718d91c701438b40337a
Uden at lyve, så var mit aller største ønske i 07 et par, af de meget famøse Miss Sixty bukser, der kostede intet mindre end 900kr. ALLE der var noget ved musikken, havde M60 bukser og lur mig, om du ikke også var et smut forbi Deres, eller måske endda Miss Sixty butikken på Købmagergade? Husker tydeligt det lavtaljede helvede, der skulle sidde så stramt, at du nærmest mistede kontakten til dine fødder, fordi blodomløbet stoppede. Kan huske da jeg fik mit første par Miss Sixty af mine forældre. De var hvide og størrelse 24, hvilket var alt alt for stort, da jeg ikke rigtig havde bekymret mig om at komme i puberteten endnu, så jeg måtte stramme dem helt ind med Friis&co. bælte og et par tykke strømpebukser inden under.

NØRGAARD PÅ STRØGET STRIBER

img-thing-2

Okay, den er ikke helt glemt, fordi den er altid på mode lige meget hvad, men er du vimmer, hvor kan jeg huske de striber! Alle pigerne fra min klasse, min fritidsklub, mit fodboldhold tordnede rundt i deres Nørgaard på Strøget striber. Det var den hidtil ukendte 8. dødssynd, hvis man vovede at købe en look’a’like fra billigere eller lettere tilgængeligt brand, så der blev hvisket og tisket og analyseret om det nu også var en “ægte”.

FRIIS & CO. TASKER OG BÆLTER

friis_co_skuldertaske_cansas_solid_crown_1410908-army_4

Havde du lykkeligt glemt denne kanvasrædsel? Det havde jeg i hvert fald, indtil jeg faldt over et billede af mig selv i syvende klasse, med Friis&Co. taske hængende over armen. Egentlig var de meget praktiske fordi de var så rummelige, dog var det nu engang en taske i stof, der utrolig let blev meget nusset at se på og som gav dig de ledeste gnavemærker på skulderen, da den jo ikke rigtig var egnet til skoletaske.

KAWASAKI SKOEN 

chaussure-kawasaki-blanche

As seen in GREASE… Den meget sygeplejerske-agtige gummisko, blev pludseligt et MEGA hit. De kom i 835023 forskellige farver, og pludseligt indså Kawasaki, at de hellere måtte opfinde en 2.0 version, så deres levetid kunne være en smule længere, derfor kom Kawasaki støvlen, som egentlig bare var gummiskoen med påsyet ekstra stykke stof, så den nu virkede mere støvle-agtig. Havde dem selv i hvid, army og rød – den røde var helt sikkert den klogeste investering, da de gik perfekt med mine army grønne Miss Sixty bukser…..

D&G UNDERTØJ SOM RIGTIGT TØJ

_1

Måske en af de åndssvageste trends, nogensinde fra mine teen years. D&G undertrøjer (fordi de var mere prismæssigt inde for rækkevidde), man tvang på som rigtig top – gerne med stærkt neonfarvet snoopy BH inden under. Men det var også perioden, hvor foundation på læberne og stort hår var in (har dog aldrig ejet foundation).

Elastikbæltet

weiz-copenhagen-waist-elastikbaelte-tin-glimmer

Skulle helt placeres HELT oppe under brystet og gerne ud over noget tunika. Kan huske at jeg var så glad for mine elastikbælter, at jeg også sportede dem ud over tank tops, t-shirts, ja endda den forbandede D&G undertrøje jeg insisterede på, at bruge som trøje.

Sutskoen

d7f5-9672-4bfe-9afa-60f0cd598a23

Harmløs ser den ud, endda også hjemlig og hyggelig, men i 00’erne var det her både en sommersandal og vinterstøvle. Sutsko man kunne købe i Netto, Brugsen eller Irma for den nette sum af 47 kr sad klistret på fødderne af samtlige klassekammerater. Selv også når det regnede, sneede eller vejret på andre måder teede sig som om vi bor i DK.

Snoopy BH’en (og de usynlige stropper)

t1vxyixkbvxxcbpyw4_052133

Lad os først og fremmest blive enige om, at H&M virkelig skød papegøjen med dette samarbejde. Om du havde barm til at fylde den ud eller ej, var egentlig underordnet – Snoopy will take care of you! I alle farver, mønstrer og med samme vanvittige push-up, var snoopy i sandhed mandens (kvindens) bedste ven. En snes af disse Snoopy BH’er var lavet med den såkaldte “usynlige” gennemsigtige strop, evt. dekoreret med lidt blomster på, så man virkelig kunne få en feeling af, at man havde små røde og gule blomsterdimser på skuldrene fra naturens side. Jeg er ked af at sige det piger, men den usynlighedsstrop var alt andet end usynlig. Sorry not sorry.

Eastpak rygsækken

eastpak-padded-pakr-backpack-warm-blanket-p856-4764_medium

Skulle helst hænge nede om numsen, så man fik en smule gangbesvær når man gik med sin Eastpak. Du var også først rigtig cool, når du havde brugt retteblæk (eller glimmertuscher) til, at tegne små dyrepoter på remmene, og selvfølgelig få dine veninder til at skrive søde quotes. Undertegnede ejede Eastpak i ovenstående farve.

Björn Borg underbukser til piger 

bjorn-borg-mini-shorts-for-her-2-pack-36024_postmeunderwear_0076632

Hvis ikke du kunne overskue den snoopy g-streng der matchede din BH, så var der altså også råd for det. Du behøvede ikke at være nervøs for, at flashe numsesprække i dine lavtaljede bukser, så længe du havde et par printede Björn Borg underhyl på. Det var naturligvis aldrig muligt, at have BH på der matchede, så du lignede mest af alt en der fandt dit undertøj sådan lidt hist og pist.

Paul Frank Merchandise 

paul-frank-julius-head-w-t-shirt-heather-grey-1310

Jeg aner helt ærligt ikke, hvor denne lille fætter kom fra, men jeg var pjattet med ham. Om det så var på t-shirts, tanktops, sengetøj, kasketter YOU NAME IT!

Snave-armbåndet

sku_428429_2

More is more, så det handlede ganske enkelt om, at have flest – de skulle helst gå hele vejen op ad armen og gerne være svært at få hættetrøjen fra Björkvin på eller den stribede fra Mads Nørgaard på. Simple as that.

Burberry tern

0by20777_1_enlarged

Der er kun ét sted de tern hører hjemme og det er indersiden af en trenchcoat – ikke på tørklæder, ikke på bøllehatte, ikke, som i SLET IKKE på skjorter(!).

LV keychain 

louis-vuitton

Det er mere eller mindre umuligt, at finde et billede af 00’ernes absolut mest populære “halskæde”, nemlig en LV keychain der i sidste ende var med til, at gøre Louis Vuitton logo print super kikset, hvilket de først rigtig er kommet tilbage inden for de sidste par år.

Og her afslutningsvis, skal I da ikke snydes af et intet mindre en fremragende billede af undertegnet, i Miss Sixty bukser, Friis&Co. bælte og D&G top…..

15327796_10210969100413031_1721251140_n

HUSK AT FØLG MIG PÅ INSTAGRAM: @LAURA_LUNDSGAARD

(Visited 20 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Ohhhhh my God! Jeg grinte så meget da jeg læste dit indlæg. . Jeg havde seriøst HVER en ting du lige remser op der – og jeg kan stadig huske jeg følte mig så overdrevet tjekket…. Elsker i øvrigt at følge med på din blog, synes den er hyggelig at følge med på og at den indeholder gode indlæg som bare er andet end “jeg fik acai-chai-skyr til i morgenmad, nu er jeg på juice kur og har lige brugt 10.000 på en taske, igen” 
    Tak for det! Bliv endelig ved :-* 

    • Haha! Jeg føler en lille smule, at jeg har forrådt Laura på 13 år en hel del i det her indlæg – hun vidste ikke bedre og var slave af tidens trends! 😉 Er glad for at vi kan grine sammen over top (u)tjekket fortid.
      – Og tusind tak for dine søde ord! Jeg bliver så overdrevet glad!

  • Den der D&G kirsebærtop er da mega cute, og sat sammen med hvide jeans med lidt anden pasform, hvide sneaks eller røde mules til, havde det da været et fedt outfit. Det er sjældent selve itemsene der er noget i vejen med, men stylingen af dem, og evt hår og makeup.

    • Hej Ao,
      Du har ret! Nørgaard trøjen er stadig noget jeg dyrker, bare lidt pænere sammensat end i ’07 😉

  • DU GODESTE! Jeg kom virkelig til at grine. Hvor er det morsomt – haha!!! Jeg tænker tilbage nogle gange og egentlig synes at det ikke var så slemt dengang med min tøjsmag. Og alligevel da du lige remsede op på alle de ting, som jeg også har været skyldig over at have – så krummer jeg tæer.. Haha. Men sådan skal det være! Sådan har vores forældre haft det med deres stil og vores børn kommer sikkert også til at opleve det med andre ting – muligvis 00’erne på retur!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *