Er det klamt at kysse mor?

Okay Internet, du har gjort det igen.

“Hvad nu?” tænker du – og det skal jeg såmænd fortælle dig: du er kogt over, fordi en far (i dette tilfældet én af de smukkeste, David Beckham) har lagt et billede ud på nettet, hvor hans lille datter kysser ham på munden.

Du har både kaldt ham for pervers og for pædofil…. fordi han kysser sit barn på munden…. Kan du ikke selv høre det?

Jeg er selv 23 år gammel og jeg kysser min familie på munden. Bum. Min kæreste er også 23 år, men kysser ikke sin familie på munden. Bum. Og intet af det er underligt. Min kloge svigermor, blev citeret på tv2.dk, hvor hun sagde, at børns grænser er meget forskellige – præcis lige som voksnes, og det er vigtigt at respektere. Nogle børn tænker ikke over det intime i at blive kysset på munden, mens andre gør. Igen, blot en forskellighed der er naturlig blandt mennesker.

Er vi blevet så kropsforskrækkede og så intimt-forstyrrede, at noget så uskyldigt og kært, som et simpelt kys, kan vendes om og gøres til noget skummelt, mørkt og beskidt?

Jeg synes der er noget kærligt, elskeligt og sødt i, at vise sine børn at det er okay at udvise stor kærlighed til hinanden på mange måder – som det for eksempel også er, at kysse sine forældre på munden.

Hvor fejlen i hele den her debat ligger, er egentlig i fokus: det kommer vel ikke andre ved, om man kysser sin familie på munden, så længe der ikke indgår tvang… Fokus burde være, hvordan helvede (undskyld mit sprog), at andre mennesker kan gøre sig til dommer over, hvornår nogen er pædofile og perverse??

Det at være “pædofil” er noget så grufuldt og den værste form for injurier et menneske kan udsættes for, men alligevel peges der lynhurtigt fingre så snart der opstår en situation der for nogen virker “unaturlig”. Internet, hvad bilder du dig egentlig ind? Igen er det de berygtede tastaturkrigere, der sidder derhjemme i morgenkåberne og den fyldte termokande, der straks ser faresignalerne ved, at en far kysser sin datter på munden. I har brug for at ytre jer og I har brug for, at dele jeres budskab blandt andre. På nettet. Hvor I slet ikke tænker over, at jeres tanker er grobund for, en vedvarende tvivl om hvorvidt I måske har ret? Er der noget om snakken?

Da jeg selv gik i gymnasiet, var der ofte piger “who cried wolf” og sagde, at de var blevet “voldtaget”, hvis der var nogen der havde klasket dem i måsen til en fest… typisk hvis de havde kærester, der kunne træde i beskyttende karakter. Uanset hvad, er det ikke okay at overskride andres grænser, og røre ved dem på en måde, der ikke er ønsket, men ikke en eneste gang disse beskyldninger florerede, handlede det om at nogen havde tvunget sig selv på andre. Måske følte nogle af disse piger sig krænket, men at beskylde andre teenagere for værende voldtægtsforbrydere, fordi der blev sendt uklare signaler på dansegulvet på Torvet i de sene timer, var med til, at slå tvivl om de “skyldiges” uskyldighed… var med til, at få os andre til at være ekstra opmærksom på hvordan de pågældende personer opførte sig.

Det er så grimt, så utilgiveligt og så ødelæggende, at anklage andre mennesker for især pædofili uden at være meget meget sikker i sin sag.. Og så til at dele det på nettet?

Jeg tror ikke, at vi er klar over de fatale konsekvenser det har, at pege med fingre og kaste med sten, inden vi hurtigt lukker døren til vores glashus igen. Det har konsekvenser.

Så jeg beder dig internet – tænk dig om. Din stemme er stor.

XX

(Visited 7 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Mega velskrevet! Jeg er pædagogstuderende og har hørt mange fortællinger fra medstuderende, og fra de institutioner jeg har været i praktik i, omhandlende “pædofili forskrækkelse”. Jeg blir både sur og trist når jeg hører fortællinger om mandlige pædagoger der blir beskyldt/mistænkt for pædofili, uden nogen sandhed i beskyldningen. Pædofili er en totalt forfærdelig ting, og selvfølgelig skal man som forældre og borger holde øje med mistænkelige forhold børn og voksne i blandt, men at sætte krav om fx. at lille Emma ikke må skiftes af mandlige pædagoger er helt langt ude! Hvor er ligestillingen? Alle mænd er bare pædofile og kan ikke holde snablen i bukserne så snart der er noget nøgent, eller noget kærtegnede?  For nogle år siden læste jeg en artikel om en mor der legede en ormeleg med sin søn når hun skiftede ham, hvor hendes hånd var en fugl der ville have fat i ormen. Den leg var tydeligt for folk kun var en leg, men havde det været en mad der havde leget en anden form for leg under et skifte ritual med hans datter, er jeg 99,9% sikker på der ville komme rammaskrig og pædofili klager. Udover denne manglende ligestilling og de tarvelige anklager, syntes jeg også det er nærmest uhyggeligt at kærtegn straks blir forbundet med noget seksuelt og forbudt. Som du selv siger er børn, og voksne forskellige med hvor vores grænser går, men hvis grænser blot blir respekteret er alt jo godt. Jeg tror tit disse internet debatter starter, fordi der er SÅ mange mennesker der ikke kan sætte sig ind i at andre ikke har det præcis som dem selv, ikke kan forstå en kontekst hvis den ikke passer ind i deres egen verdensbillede, det er faktisk ret sørgeligt. 

    • Kære Julie,
      Hvor er det bare en skarp observation!
      Jeg er ganske enig i de ting du skriver – det er ganske skrækkeligt, at der er så stor skræk for nøgenhed og kærtegnende.
      Så sandt som du skriver!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *