#3 BREVKASSE: SKAL VI BLIVE SAMMEN?

Hej, jeg er en pige på 15 år der går i 9. klasse!
Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i 7 måneder og vi har det fantastisk sammen! Han er min bedste ven, samtidig med at han er min kæreste.
Det kan godt lyde, som en åndssvagt forelsket teenager, som ikke ved noget om kærlighed, men jeg elsker ham utrolig højt og vi har det fantastisk sammen! Jeg føler at vi får det bedre sammen for hver dag der går, men problemet er, at han til sommer tager på efterskole og jeg tager på gym… Vi er ikke i tvivl om, at vi gerne vil forsætte det, men der er så mange der siger, at det ikke kan lade sig gøre. Vi går i parallelklasse lige nu, så det bliver en kæmpe omvæltning ikke at se hinanden hver dag, og ikke mindst, at vi pludseligt skal have et langdistanceforhold.. Vi er meget sikre på hinanden og elsker hinanden meget højt, men jeg har brug for nogle gode råd til, når han tager på efterskole..
Når vi snakker om det fortæller han mig, at det kun er mig han vil have og ingen andre, og det stoler jeg på, da vi faktisk allerede har aftalt, hvad vi gerne vil være sammen i fremtiden. Men igen, et par gode råd ville være dejligt!
Jeg håber at du kan hjælpe! 

Kæreste du,
Først slår vi lige én ting fast: der er ikke noget der hedder, at være åndssvagt teenage-forelsket, der ikke ved noget om kærlighed, eller måske er der, men min pointe er, at vi alle sammen har været der. Og at vi alle sammen skal huske på og respektere, at de følelser unge mennesker har, er lige så stærke og vigtige, som hvis man har været gift i 50 år. Vi kender kun styrken af de følelser, som vi har følt. Og selvom man er teenager, kan det stadig føles som “the real deal” – det tillod jeg mig selv og her 8 år senere, sidder jeg stadig klistret op af min kæreste, som jeg lærte at kende da jeg var 15 år. Du kan eventuelt genlæse mit indlæg: “man er kun kærester, så længe man tror det er for evigt“.

Jeg har prøvet, at tage afsked med min kæreste mange gange. Og det er svært hver eneste gang. Første gang vi skulle forsøge at undvære hinanden, efter også at have set hinanden hver eneste dag i 3-4 år, var da Niels skulle ud og rejse med rygsæk i fire måneder. Tiden op til var helt klart det værste, da man går og forestiller sig alle mulige skræk-scenarier om, hvor rædselsfuldt det bliver at undvære hinanden. Det kan faktisk blive så slemt, at man helt glemmer at nyde den tid man har sammen. Men så snart han tog afsted var det som om, at knude i min mave blev en smule løsere, da alt jeg nu kunne gøre var, at deale med det. Der var ingen vej tilbage nu. Så det vil faktisk være mit første råd: lad være med, at bruge energi på at spekuler over det, inden han er væk. Det er spild af energi og ressourcer og det tager fokus fra, at have det rigtig godt og sjovt sammen. Det er selvfølgelig helt i orden at tale om det, og være spændt på projektet!

For det andet, så tror jeg at det er en rigtig god idé at give hinanden plads – ikke lave faste aftaler om, at klokken 18.30 skyper vi og klokken 20.55 siger vi godnat, da jeg tror man nemt bliver skuffet og kommer til at skabe mange unødige konflikter. Der sker sindssygt meget når man starter på henholdsvis gymnasiet og efterskole, og ens pubertetshærgede hjerne, kæmper en brag kamp for at følge med (sammen med ens lever). Giv hinanden plads til, at finde jer tilrette i de nye omgivelser og lad være med, at gøre jeres forhold til en pligt.

Derudover tror jeg, at det er en god idé at lave nogle aftaler i de weekender hvor din kæreste kommer hjem, om at man laver noget ekstraordinært sammen – som at gå i biografen eller en tur på museum. Det er altid dejligt at have noget at glæde sig til og noget hyggeligt at tage sig til!

Jeg tror også det er vigtigt, at huske på, at når man er så ung, så er det ind i mellem ok at være lidt egoistisk og være sig selv nærmest. At man ikke skal lade sin verden stå eller falde med én person, der ikke engang er en selv. Det bliver helt kart en udfordring, men husk på, at det er nu livet skal være rigtig sjovt og sorgløst.

Og skulle der ske det, at I finder ud af at det måske ikke var det alligvel, so be it. Hjertesorger,  længsel og afsavn er også nogle følelser, der giver noget helt vildt på barometeret.

Mange knus

HUSK AT DU KAN SKRIVE IND PÅ LAU.LUNDSGAARD@GMAIL.COM eller efterlade en kommentar

(Visited 7 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej!
    For fire år siden stod jeg i præcis samme situation. Min kæreste, som jeg på det tidspunkt havde været sammen med i godt og vel et halvt år, skulle starte på efterskole og jeg selv, skulle starte på gymnasiet. Jeg havde nærmest på forhånd sat mig for, at vi ikke ville kunne fortsætte vores forhold, da mange personer netop fortæller at det ikke kommer til at holde. Det har jeg i dag kun én ting at sige til – andre skal ikke fortælle dig og din kæreste hvad i kan og hvad i ikke kan. Vi valgte i sidste ende, på trods af de mange spekulationer og frustrationer, at give det en chance og her fire år senere er vi stadig sammen og lever et skønt liv med hinanden. Jeg synes i høj grad, at vores ene år med et langdistanceforhold, har styrket os både som par, såvel også som individer. Vi har lært at det er meget vigtigt at give hinanden plads og at et forhold ikke fungerer hvis man er afhængige af hinanden. I dag ville jeg ikke have været foruden det år! En anden ting – det er så vigtigt at sætte pris på at savne, for det bekræfter virkelig ens kærlighed til hinanden. Spring ud i det – er mit bedste råd i denne situation og prøv så vidt muligt at lade være med at tage det alt for tungt op til afskeden. Det kan sagtens lade sig gøre og det er min kæreste og jeg altså et levende bevis på!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *