Mandags onsdag

Okay, jeg er i sikkerhed på mit 8 kvm værelse i Mitte i Berlin. Jeg overkom denne dag, selvom det tilstanden i løbet af dagen har været svært kritisk.

Hvis der forekommer stavefejl i de kommende 700 anslags brok, så skyldes det nok, at mine kontaktlinser er så udtørrede at undertegnede knap kan blinke med øjnene uden, at øjenlåg demonstrativt hænger fat i tørt øjenæble.

Airberlin gik konkurs for et par uger siden, noget rigtig øv, hvilket betyder, at de afgange jeg normalt rejser med til den tyske hovedstad naturligvis var fuldt booket i går, hvor jeg skulle haste afsted efter job i DK. Der var naturligvis ledige billetter i mandags og i dag, men ikke i går, hvor jeg død og pine skulle bruge én. Det betød, at jeg måtte flyve til Hamburg i går aftes, en tur der varer ca 25 minutter, så nåede nærmest ikke at få viklet mine headphones ud, før vi blev bedt om at spænde sikkerhedsselen og gøre klar til landing. Ankommer i Hamburg 23.30 og forvilder mig hen vil modellejlighed, hvor min vært har ventet på mig siden 11.30 am i stedet for 11.30 pm (klassisk misforståelse), så jeg følte mig lidt bagud på point fra start. Kaster mig ind i seng og kan naturligvis ikke falde i søvn før langt efter midnat.

Da klokken slår 04.30 høres den ubarmhjertige lyd fra mit vækkeur der fortæller mig, at det er på tide at komme ud af fjerene og sætte næsen mod Berlin, hvor jeg møder på job 07.55. Mine øjne er på det her tidspunkt så små, at jeg kunne få bind for øjnene med tandtråd. Har forudset, at jeg kommer til at være forvirret, træt og stresset, så jeg har downloadet en app, hvor jeg kan bestille en taxa og betale gennem app’en, hvilket er super smart da der åbenbart ikke er NOGEN i Tyskland der tager kort. Kommer ned til sød taxamand der skal køre mig til stationen.

Ankommer til stationen og pludselig vil teknikken ikke virke – taxamand kan ikke få signal på tablet der skal trække penge fra vores køretur. Jeg betaler kontant, da jeg havde lidt skejsere alligevel. På vej ud af taxaen ser jeg, at pengene er blevet trukket gennem app’en, hvilket jeg forsøger at forklare taxamand så jeg kan få mine moneter tilbage, da jeg naturligvis ikke skal betale dobbelt for turen. Og hér sker det. At taxamands 800 redbulls sparker ind og sender ham direkte i “anger management” kategorien. En hel masse “NEIN” (med capslock) og vilde armbevægelser, fik fremprovokeret noget hos mig. Pludselig talte jeg tysk! Eller, jeg råbte og var meget hidsig og diskuterede og argumenterede på TYSK (tag den tysklærer-T fra gym, der sagde at jeg var kedelig). Får overbevist taxabølle om, at han bare har at give mig mine penge tilbage og trisser ind på stationen.

Er naturligvis i god tid, så trisser lidt rundt og provianterer. Blandt andet opdriver jeg den største kaffe på hele stationen, da jeg godt kan mærke at 4 timers søvn måske er lige underkanten. Ti minutter før mit tog ankommer skal jeg lige tjekke noget med min plads reservation. Indser pludselig, at billetten er bestil til i går….. Så stod man der og var til grin for sine egne lommepenge. Når at få fixet ny (meget dyr) billet og kommer med det rigtige tog. Går i brædderne efter cirka 12 minutter, hvor Torben Sekov har læst lydbøger højt i øret på mig.

Vågner op halvanden time senere til mig eget spejlbillede i den mørke togrude, hvor min hue er krøbet så underligt op på hovede af mig, at jeg lidt ligner en, der har gemt et marsvin under førnævnte hue. Status på poser under øjnene: enorme. Har også fået hold i nakken af, at ligge i underlig position op ad vinduet.

Og så var al salaten i min wrap jeg fik til frokost brun og nedern, så den var uspiselig….

Mondayest wednesday ever……

 

(Visited 10 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *