Derfor er kæresteferier vigtige:

Den anden dag gik det op for mig, at det er et år siden, at Niels og jeg har været sådan rigtig på ferie (hvis man lige trækker 4 dage i Paris fra). Sådan en ferie, hvor man trækker stikket, bliver i tvivl om hvilken ugedag det er og ens største bekymring er, hvad man skal spise næste gang. Sådan en slags ferie, hvor man bare lige er til, læser en bog og piller sig selv i navlen, uden at der behøver at være lagt fuldt program.

At tage rigtig fri, har ikke været en prioritet i 2017. Jeg følte at vi havde fået hvad vi skulle have, eftersom vi tilbragte hele januar i Mellemamerika, og så kunne jeg vel ikke forlange mere og mere og mere. Ugerne blev fyldt op med lange dage, fuldt af studie, jobs og rejse i forbindelse med mit job, så når weekenden meldte sin ankomst, kunne vi sidde og være fuldstændig brændt sammen i sofaen og bare kigge helt zombieagtigt på hinanden, og gå i seng 22.15 på en lørdag, fordi vi hverken magtede lørdagen eller hinanden.

Og det har faktisk været overraskende hårdt, ikke at have en eller anden lille pause at se frem til. Om det så bare var 5 dages ferie i København, eller en decideret rejse, så er der altså noget ekstra motiverende, og måske endda også beroligende ved, at kunne skimte et pusterum i horisonten. Og kæresteferier er pisse vigtige.

Den første kæresteferie, er naturligvis altid lidt en test: “Kan vi virkelig holde hinanden ud?”. Men kæresteferier generelt er virkelig vigtige. Det er en uge, et par dage, måske endda en måned, hvor man helliger sig til, at være 100 procent til stede og sammen med sin kæreste. Man får talt om rigtig mange ting, som måske glipper i hverdagen, eller som hverdagens praktiske gøremål ikke giver plads til. Når vi rejser, taler vi ofte om drømme og ambitioner. Vi deler ting med hinanden, som for det meste er ting, der bliver sagt højt for første gang, men nu gælder det. Alle de ting vi vil se, de ting vi vil nå og ikke mindst de ting vi vil opleve.

Og så er det altså som om, at man bliver en lille smule mere forelskede, når man rejser på den der ultimative kærestetur. Man må naturligvis ikke lægge pres på turen, og lave “nytårsaften-effekten”, hvor man tillægger turen uanede mængder af værdi og betydning, men hvis man bare slapper af i det og nyder at være sammen, så føler jeg personligt, at man godt kan føle sig lidt mere forelsket. Så står man dér, i Kastrup lufthavn, med sommerfugle i maven og helt høj på følelser (den gode slags) og er helt ligeglad med, at de igen har skrevet dit navn forkert på Starbucks (fat nu at jeg ikke hedder Laila), fordi du bare føler dig helt varm og spændt og glad.

Jeg føler mig generelt lykkelig, men der har været episoder i mit liv, hvor lykkefølelsen fuldstændig er kommet bag på mig og har taget mig med bukserne nede, så tårerne pludselig fossede ned ad kinderne, maven bragede rundt som snurretoppen i Tivoli og stemmen var fuldstændig forsvundet. Sjovt nok, er de pludseligt opståede lykkefølelser kommet, når jeg har været på ferie. Hvor man slapper af, og lige giver sig selv mulighed for, at træde et skridt tilbage fra hverdagens stress og sige “hold kæft hvor er jeg svine-heldig, at have et liv fyldt med kærlighed”, som man ellers godt lidt kan komme til at tage for givet, når man kommer hjem til fyldt opvaskemaskine og sur mælk.

Kæresteferier er vigtige, fordi vi re-connect’er. Fordi vi lige stopper op, tager en pause og kigger hinanden dybt i øjnene, på den der måde der kan gøre alle omkringstående en smule utilpas. Kæresteferier er også et fælles projekt. Noget man kan gå og glæde sig til sammen, planlægge og se frem til. Og så er det noget, man vil huske og som man vil tale om. Det er nemlig meget sjældent, at vi husker de dage, hvor vi blev liggende på sofaen eller bare gjorde som vi plejer.

Jeg har lige bestilt nogle billetter til Marrakech. Og jeg glæder mig helt vildt til, at Niels og jeg lige skal have fem minutter, hvor vi bare lige er.

XX

(Visited 14 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *