Jeg er ikke forelsket på samme måde…

At være kærester, er rigtig mange ting. Man er fortrolige, loyale, ærlige, kærlige og man er rigtig gode venner. At være kærester kan være rigtig trygt. Men kan det være FOR trygt?

Når hele perioden hvor man er, kvalmende (og lidt mentalt tilbagestående læs. Kan brænde pastaskruer på, fordi man har hovedet et HELT andet sted) nyforelsket er ovre, melder hverdagen sig og man finder måske mere sig selv i sit forhold. Kan huske da jeg var nyforelsket – tænkte ind i mellem “fuuuuuuck, tænk hvis han finder ud af hvordan jeg er, sådan helt i virkeligheden, med ret utjekket ordenssans og birkes mellem tænderne (ofte)”. Men måske det er hvad kærlighed er: når de finder ud af at du har drageånde om morgenen og sure tæer om aftenen og stadig ikke stikker af – fordi det er en del af dig og de vil have det hele.

Jeg har kendt min kæreste i ret lang tid (8 år faktisk), og vi flyttede sammen for et lille års tid siden. Han er min bedste ven. Uden tvivl. Den anden dag havde vi gang i en sludder, da tissetrangen meldte sig. Vi forsatte sludder, ham råbende inde fra stuen, mens jeg råbte tilbage ude fra badeværelset. Da jeg kommer tilbage kigger han på mig… og spørger “Lau, er vi blevet FOR gode venner?”. Svaret kan jeg ikke helt huske – sikkert noget klogt som “øøh”. Men jeg har tænkt meget over det siden.

Kan man blive FOR komfortabel? Kan man blive FOR gode venner? Altså, så gode venner at man lidt stopper med at være kærester, og så egentlig bare er rigtig gode venner, der har det rigtig godt i hinandens selskab?

Fordi hvor går grænsen egentlig? Altså mellem venskab og kærlighed? Jeg nærer også stor kærlighed til mine venner, så er det når det romantiske aspekt tages ud af ligningen?

Jeg rejser meget, og kan være væk i længere tid. Bare i 2018 har jeg allerede haft 13 rejsedage ud af årets 24, og i 2017 var jeg afsted 5 sammenlagte måneder. Det er altid trygt og rart at være hjemme. Men det kan også blive sindssygt praktisk ind i mellem – og det er endda med en husstand bestående af to. Mange af de der opgaver vi skal løse som par, fordi det forventes at vi løser der som par. Som rengøring, indkøb, deltagelse ved diverse familie events osv.

Det er sindssygt længe siden, at vi har været ude og spise. Og også været på ferie, men det gør vi noget ved lige straks da vi drager til Marrakech, for lige at kigge hinanden dybt i øjnene i fem minutter. Ikke at ferier og middage er ensbetydende med at elske hinanden på kærestemåden, men det er altså med til, at give det hele lidt ekstra spice.

Jeg er lige stoppet op, for at mærke efter i maven, om det nu også stadig er det samme, hvis jeg skræller hele hverdagen af. Og nej, jeg er ikke forelsket i min kæreste på samme måde som da jeg var 15 år. Heldigvis for det. Tror det er lidt ligesom med mine ører, de var ALT for store da jeg var barn, men jeg voksede ligesom ind i dem, så de pludseligt passede. Sådan tror jeg også det er med følelser: de kan være ALT for store, men med tiden vokser man ind i dem. Det var udmattende, at være teenage forelsket.

Men jeg er stadig forelsket, og fyldt op med kærlighed. Bare på en lidt mere rationel måde. Og jeg nyder trygheden, selvom jeg måske godt kan tage lidt af mystikken tilbage, og få fixet den der lås på toilettet…. Men jeg tror at det er vigtigt at stoppe op, og lige køre et service tjek: er sommerfuglene der stadig? Bygger forholdet på det rigtige? Er det fordi det er vant og trygt og UOVERSKUELIGT at skulle på tinder (eller hvor man nu møder mennesker), at man hænger ved? Eller føles det bare helt rigtig?

Hvordan definerer du grænsen?

(Visited 19 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Wow Laura! Spot on med det her indlæg 👏🏼 Jeg kan så meget sætte mig ind i dine tanker, da du beskriver det så godt ❤️

  • Kender det så godt! Er også 23 og min kæreste er 27, bliver 28 i april. Og han ved ligesom at et forhold ikke består af sex og at man ikke kan være sammen 24/7, men mangler jeg så noget af det? Vi har været sammen i snart 2 1/2 år, og tror snart vi har været igennem alt det man kan komme igennem som par, så vi virkelig ved at det er hinanden vi vil have.. men stadig når hverdagen træder ind, når konkurrencen for hvem der har givet massage sidst kommer ind, tænker man “Fuck hvor savner jeg romantik”, men jeg vil give dig ret, at stoppe op og lige mærke efter når man kunne kaste alt hans lort efter ham, vil jeg virkelig leve uden ham, og svaret forbliver nej. Læser tit dine indlæg og synes det er så fedt at læse med. Elsker at følge med og ikke føle man rr alene med de tanke 😉

    • Kæreste Signe,
      Tusind tak for din kommentar! Og hvor er det dejligt, at der er flere out there, der føler de samme ting som jeg selv.
      Stort weekend knus til dig!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *