“Man skulle nødigt blive fed”

Jeg faldt over et post på Instagram den anden dag, hvor en pige skrev, at hun havde fået at vide, at hun havde tabt sig, så nu ville hun tage en ekstra kage med hjem fra bageren, fordi man nødig skulle blive mager. Jeg grinte lidt – det var ret sødt. Læste kommentarerne, hvor stemningen primært var “you go Girl” materiale.

Dog faldt en tanke mig ind – tænk hvis jeg (eller hvilken som helst anden) havde skrevet det, med omvendte fortegn. Altså, at jeg havde lagt mig lidt ud og derfor ville droppe mit unaturlige forhold til fastelavnsboller i år, fordi man nødigt skulle blive fed. Ville responsen så stadig være, at det var cool nok? Jeg overvejede meget at føre eksperimentet ud i livet, men turde så alligevel ikke (man skulle nødigt blive upopulær).

Jeg synes det er rigtig fedt, at vi forsøger at skubbe lidt til tanken om “ideal-kroppen”, fordi hvad er det overhovedet? Er alle sunde og raske kroppe ikke ideelle? Om de er magre og voluminøse, burde vel ikke gøre den helt store forskel, så længe den er sund, rask og bliver passet på.

Jeg har talt om det her mange gange før, men jeg bliver altså ved lidt endnu. Fordi jeg synes det er vigtigt, at tingene kommer i balance. At det også er okay at være tynd, og at man ikke er mindre kvinde fordi man har smallere hofter eller små bryster. At det er okay, at sige nej tak til fastelavnsbollen, og sige at man altså lige har ligget og svedt på et stram op hold i 60 minutter, på en meget tvivlsom måtte, oppe i Fitnessworld, uden at der er nogen der skal blive bekymrede og ringe til den feministiske hotline, og tilbyde en omgang krisehjælp.

Jeg synes der er nogle kvinder out there, på det store Instagram, der gør et godt stykke arbejde med, at promovere nye idealer – fordi lets face it, det ER et nyt ideal. Det må bare ikke backfire, så vi pludselig kommer til at shame nogle andre. Kampen for tolerance, kræver sjovt nok ,enorm tolerance og forståelse for, hvor vi rykker os fra og til. Vores vifte af skønhedsidealer skal bredes ud og ikke kun flyttes til et nyt fokus. Smagen bliver bredere (som Peter Frodin vidst nok sang noget om, i en eller anden sang engang).

Pludselig ender man i en H&M lignende situation, hvor vi alle sammen skal være meget politiske korrekte, og man ikke helt tør sige tingene som det er. At man måske også kan gå for langt og lægge for mange tanker i problemet. Vejer en person for meget, er det usundt og skadeligt.. mindst lige så meget som når en person vejer alt alt for lidt.

Men det er altså lidt tankevækkende, at hver gang der bliver sat fokus på body positive, så er det kvinder med former der alene repræsenterer dem der er glade for deres krop. Jeg siger ikke at det er forkert, fordi det synes jeg på ingen måde – men hvordan kan man praise at elske kroppen no matter What, hvis nogle typer udelukkes? Lidt som om man overkompenserer og er bange for, at vade direkte ind i et minefelt.

Det er også farligt land at bevæge sig på – fordi vi er følsomme og det er et følsomt emne. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over rigtig og forkert. Jeg tænker bare mit, og betragter. Fordi jeg synes det er spændende og sejt, at vi har mulighed for, at flytte overbevisninger. Vi må bare ikke skabe flere kløfter mellem dem vi ligner og ikke ligner.

Real queens fix each other’s crowns. Skal vi ikke blive enige om det?

XX

(Visited 23 times, 1 visits today)