By the way #4

… så er der en reel chance for, at jeg OD’er på minipiller. Glemmer hele tiden, om jeg nu også har husket at tage dem, hvilket betyder at jeg popper piller som en anden misbruger. Bare lige for at være sikker. Burde få system i dem – måske man skulle overveje at bruge den indbyggede kalender på bagsiden. But where’s the fun in that.

… prøvede jeg at bruge ordet “cringe” i en samtale. HVORFOR vil jeg gerne lyde som en teenager med dårligt ordforråd?

… har jeg seriøs tøjkrise omkring min kommende tur til Marrakech. Har åbenbart skilt mig af med ALT der hedder lange kjoler i efteråret.. Så er på udkig. Nemt her i januar.

… går mit shoppestop forsat dårligt. Prøver igen til februar.

… elsker jeg seriøst de headphones jeg har fået af Niels til min fødselsdag. Kan lukke mig helt inde i mig selv, på mindst uhøflige måde, når jeg bare ikke magter mere small talk.

… drømte jeg i nat, at jeg skulle betjene en mekanisk giraf med automatgear. Gik skide godt, men synes dog at jeg var lige lovligt højt oppe UDEN sikkerhedsline. Fik den til at vade direkte ind på Orange Scene på Roksilde Festival.

… gik jeg fuldstændig i baglås over at Meryl S. skal spille med i sæson 2 af Big Little Lies. Og samtidig blev jeg nervøs – er det fordi hun har fået lavet lige så meget botox some Nicole K. (der konstant har ansigtsudtrykket “forbløffet” og en lille kaninagtig mund), at hun nu skal til at lave serier?

… var jeg seriøst den person, der gik i supermarkedet 20.45 for at hente en Rittersport, for så at sige til mig selv, at jeg KUN måtte få EN række. As if. Med rygrad som en regnorm, lå jeg 20 minutter senere, smurt ind i bevismateriale og galopperende hjertebanken, på grund af den groteske mængde sukker jeg insisterede på at indtage, ti minutter i sengetid.

… er det lige gået op for mig, at jeg skal sidde på fem fly inden for den næste uge. Overvejer om man skulle tage et par stewardesse vagter – bare for at gøre sig lidt nyttig.

(Visited 13 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *