Er du i tvivl? Sådan spotter du en Fuckboi

 

Jeg har været forarget, forbløffet og forfærdet over DR3s nye hybrid mellem en dokumentar og rendyrket reality i serien fuckbois. Men samtidig er jeg også vildt fascineret af, hvilke værdier den yngre generation har og hvad de går op i. Bevares – jeg ved at det er tre eksempler på, hvordan en lille del af teenagekulturen er og at de på ingen måde kan repræsentere en større del af generationen, men jeg synes det er spændende. Og sjovt. Ret sjovt. Og så tænker jeg tilbage på mine teenageår og spekulerer over, om vi også var sådan? Og om vi også faldt pladask for “fuckbois”?

Serien skildrer tre teenagedrenge fra Solrød, der bare godt kan lide at score damer og gå i byen. For dem er det vigtigt, at gå i dyrt tøj og være på klubben hver weekend, og så har de en intern konkurrence om, hvem der kan score flest piger… og disse piger bliver naturligvis vurderet og deres udseende får karakter, så man ikke bare kan score hvem som helst og derved lægge sig i føretrøjen.

Fordi det er det næste store spørgsmål for mig: pigerne! Jeg sidder selv med en følelse af, at der var lige en der skulle prøve at tale sådan til mig eller behandle mig på den, ret nedladende måde hvorpå det bliver udstillet, så skulle de få en verbal overhaling der ville runge, hele vejen hjem til Greve. Men hvad er det de kan, de gutter der, siden at smukke piger (en hel klar 8’er i følge en af gutterne), hopper i fælden?

Jeg har derfor samlet til bunke og lavet en tjekliste over, hvad det indebærer at være en fuckboi – så du kan jo se om du evt er en fuckboi eller om du måske er blevet kærester med en, eller bare er stødt på en i det Københavnske natteliv:

Dit outfit skal minimum ramme 16 klik – det vil sige, at du lige hiver lommeregneren op og laver et overslag på, HVOR mange penge du har brugt på dit tøj i dag. Hvorfor er lidt usikkert. Forestiller mig, at det er super praktisk, hvis man for eksempel bliver rullet og skal melde det til forsikringen. Eller hvis man har glemt sin pung, fordi så kan man lige lægge sit halstørklæde i pant. Eller hvis man bliver spurgt, sådan direkte, så vil det være pinligt at stå der, og ikke ane hvor meget ens tøj havde kostet til sammen.

Du har hulbrødre – først lød det lidt som en sjov klub man gerne ville være med i. Lidt alá Grønspætterne. Men at have en hulbror betyder, at man har været sammen med den samme pige, som degraderes til ikke at være andet end et hul. Når man er hulbrødre highfiver man typisk, og man laver sikkert også en lille sammenligningsanalyse. Og så taler man ellers ikke mere om det.

Du ELSKER at spille FIFA – faktisk så meget, at selv til en opvarmning med søde piger, kan du ikke holde dig tilbage. Fordi der ER ikke noget der skriger mere fest, end en lille kamp, mens man drikker vodka/juice og eventuelt hører Kesi.

Du er en stor nok mandschauvinist til, at give piger karakterer efter deres udseende – karaktererne 1 gives hvis pigen er “fucking grim” og 10 gives hvis hun er “mega dejlig”. Den primitive skala bruges, i mangel på respekt for det modsatte køn. Alle kan bruge skalaen og dele ud af diverse karakterer, uanset hvor de selv befinder sig på lækkerhedsfaktoren. Det er egentlig helt underordnet hvordan du selv ser ud og hvordan du selv ville have det med, at få en karakter.

Du gemmer dyre designerposer på dit værelse, for ingen verdens nytte – når du har været en tur i Gucci eller Louis V. og købt en nøglering eller en kortholder, så er halvdelen af oplevelsen at få en flashy pose med logo på, som du kan stable hjemme på værelset, som et slags alter. Så hvis du en dag skal til svømning, kan dine speedos gemmes af vejen, og alle vil tro at du har været på luksuriøs shoppetur, eller du kan bruge dem som en slags pop-art på værelset. Og så ved alle damerne du hiver med hjem altså, at her bor en med styr på stilen.

Du praler åbenlyst af alle dine erobringer i sådan grad, at diverse lyttere bliver en smule i tvivl om, hvorvidt du egentlig har prøvet at kysse med en pige – “I don’t kiss and tell” er ikke noget der opereres med. Man deler MEGET ud, på den lidt usikre måde. Som om der bliver overdrevet og overkompenseret en smule. Men for hvad? Man har jo styr på stilen, bord på klubben og muligvis klamydia?

Du bor hjemme – er måske det mest essentielle, da du har brug for nogle forældre der kan supporte din livsstil. Måske ikke direkte med kolde kontanter, men med mad på bordet og de trygge teenagerammer, som gør at man ikke skal tage stilling til noget som helst andet end én selv (der har vi jo alle været).

Du bruger hver torsdag, fredag og lørdag på Shade – eller, nu er shade jo lukket, men det er også underordnet. Det vigtigste er, at bruge hele weekenden på, at pendle mellem din hometown og København på de mest ukristelige tidspunkter af døgnet. Men det er lige meget, fordi du bringer dit A-game hver aften på klubben og det giver streetcredit hos gutterne altid at være med.

Du forsøger at trappe ned på damer – det kan være svært, at holde styr på alle damerne. Men det kan også være svært at lade dem være. Så når du på et tidspunkt møder en pige der er lidt ekstra sød, skal du tage en helt overlagt beslutning om, at trappe ned på damerne. Lidt ligesom en kæderyger forsøger at trappe ned på smøgerne.

Du inviterer på nachos på Hoppes – når du har set den Samme pige tilstrækkeligt mange gange, er du nødt til at spendere lidt på hende og invitere hende ud. Gerne i Strædet i København, da du så er tæt på klubben, hvis nu festlysten skulle melde sig. Og nachos er jo 2018 svar på spagetti med kødboller, så gå bare all in på “lady og vagabonden”.

Jeg er helt sikker på, at drengene der optræder i denne serie, i bund og grund er nogle gode drenge, der er blevet fanget i episoder, hvor de får sagt noget værre vrøvl og måske tingene bliver taget en smule ud af kontekst. Det interessante er, hvad tilrettelæggerne opfatter som en fuckboi og hvordan det bliver skildret. Og det er ud fra den opfattelse, at jeg har lavet min lille tjekliste. Jeg sidder klar hver uge inde på DRs hjemmeside, for at blive forarget en lille smule mere.

(Visited 22 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Haha Laura, du er fandme så sjov og velformuleret, at jeg ikke kan lade være med at sidde og kluklo af alle dine små, finurlige sætningskonstruktioner. Jeg må da i hvert fald i gang med at se den “serie” omend bare for at have noget at grine af! 😉

  • Har aldrig læst noget så spot on som dette. Hvis programmet havde et omslag så skulle din beskrivelse med sikkerhed være på bagsiden. Intet mindre end genialt haha, og
    sådan som du tænker, er det svært ikke at tænke 😅😅

  • Forstår godt forargelsen, har haft den selv, men hvordan er tøjposer på værelset anderledes end at vise en Chanel taske på på Instagram? Og værdierne i at score damer, som de giver hinanden i deres gruppe, er de anderledes (nå ja, måske en sundere gruppedynamik når anerkendelse kommer ved at købe hus forbi, hjælpe en gammel dame over vejen, holdt en sjov fest eller noget andet som den generelle befolkning kan blive enig om er mere “korrekt” og som giver mere livsværdi) end den anderkendelse vi andre får fra den gruppe vi hver især tilhører? Jeg synes i hvert fald det er nemt ag udstille, tænker man hurtigt kunne lave et kikset program om nogle der går op i likes på Instagram, stenalderkost, Chanel tasker osv. – det gælder også mig selv, no hate. Pointen er bare at de ikke opfører sig særligt anderledes end andre grupper, deres liv er måske bare ikke serveret og pakket ind i intelligente vendinger, dybe tanker og andre retoriske virkemidler. Uanset hvad har tendensen “anerkendelse” og særligt i gruppesammenhæng altid eksisteret

    • Hej Mollie, nu vil jeg lige skynde mig at sige, at ovenstående er skrevet med et glimt i øjet og at jeg også skriver, at jeg tager højde for at tingene kan være taget ud af kontekst, og at det sikkert er nogle gode fyre.
      Der er for det første ikke noget galt i gerne at ville score damer – det har jeg masser af venner der gerne vil. Jeg beskriver bare præmissen for programmet.
      For det andet, så har jeg hverken en Chaneltaske eller spiser stenalderkost, så tager absolut ingen “hate” 😉 Men hvis du nu havde en Chaneltaske, eller havde købt en neglelak i Dior, ville du så gemme indpakningen? Altså det kan ikke få mig op i det røde felt, og som sagt er indlægget skrevet med et glimt i øjet – og de må da arbejde på, at få den anerkendelse de higer efter, lige på den måde de gerne vil, om det så var at klistre en hotdog fast i panden 😉

      Og du har ret i, at gruppedynamikken i høj grad kan sammenlignes med andre grupper, der alle har et fælles fodfæste og som ønsker anerkendelse fra de øvrige medlemmer, med håb om at passe ind. Det er der igen heller ikke noget galt med. Jeg er netop blevet færdig med, at læse Bullshit der omhandler den første rockerkrig i slut 70’erne – start 80’erne, som i høj grad behandler emnet “grupper”, som jeg helt klart kan anbefale.

      Men programmet er vildt underholdende og det er altid spændende, at få lov til at komme med ind og se, hvordan andre mennesker lever deres liv og hvordan deres værdier er. Og husk på, at det er en tjekliste der er lavet, ud fra hvad tilrettelæggerne af programmet tydeligvis opfatter som en “fuckboi” – jeg finder ikke på, jeg pointere bare forskellige situationer, der er udlagt i programmet.

      Tusind tak for din kommentar.
      – Laura

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *