Ingen skal fortælle mig, hvornår jeg er “Miss Perfect”

DR er inde i en stime for tiden, som jeg ikke kan finde ud af om jeg elsker eller hader – eller om det bare er begge dele. For et par uger siden skrev jeg indlægget “Sådan Spotter Du En Fuckboi” som du kan læse her, der tog afsæt i DR’s dokumentar/reality udsendelse, om en gruppe unge drenge der søgte hinandens anerkendelse og accept, gennem et fællesskab hvor det handler om at score mange damer, gå i (meget) dyrt tøj og føre point over, hvem der har scoret flest. En stor dansk avis, kaldte dem for “generationens syndebukke”, og drengene fik generelt ret hård medfart, selvom jeg er sikker på, at udsendelsen må have haft uanede mængder af seere – fordi det er jo spændende at blive inviteret med dér ind.

Nu sidder jeg klistret til computeren, når “Miss Perfect” ruller over skærmen. Lige så mundlam og frustreret som under Fuckbois og med en underlig trang til, pludseligt at blive den der typer, der skriver læserbreve og blive feminist på rødstrømpemåden, med brændende BH’er hængende efter mig, mens jeg jagter nogen med både fakler og høtyve. På Københavner-måden altså, hvor man skriver et surt debatindlæg til en venstreorienteret web-avis.. naturligvis

Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle danne mig en holdning om skønhedskonkurrencer – ud fra det jeg laver, havde jeg aldrig troet at jeg kunne blive forarget over, at nogen blev bedømt på måden hvorpå de så ud. Det i sig selv, gør mig egentlig ikke så meget – det må folk gøre som det passer dem. Mit problem er, at der er opstillet en facit for, hvordan man er en rigtig skønhed, som i min verden ikke har noget med naturlighed eller skønhed at gøre, og som dommerne fremstiller som den helt korrekte måde, at være smuk på. Det er blandt andet ved at have langt hår, gå med så meget make up, at man får The Kardashians til at se naturlige ud og efterleve nogle regler, som bliver forklaret med, at det er tradition, men som blandt andet lyder:

  • du må ikke være gift
  • du må ikke have børn
  • du må ikke ryge / indtage alkohol
  • ingen udfordrende billeder på nettet
  • du skal være mellem 17 -24 år

Jeg er langt hen ad vejen stor fortaler for traditioner – der er ikke noget galt i, at nogle ting for lov til at forblive som tingene nu engang var tiltænkt. Men i en konkurrence, hvor man hylder skønhed og kvinder, kan jeg slet ikke forstå den jomfruelighed der skal skinne igennem.

Skønhed er mange ting – for mig er det kvinder der tør og gør. Hvorfor er en gift kvinde ikke god nok, til at vinde en skønhedskonkurrence? Hvorfor er det at have født børn ikke okay, hvis man drømmer om at deltage? Og er man kun smuk, hvis man er mellem 17-24 år? Dommerne bliver ved med, at pointere, at pigerne skal finde deres indre Beyoncé frem, hvilket jeg synes er ret komisk. Så en pige på instagram der argumenterede for, at Beyoncé er for gammel, for gift og ALT for udfordrende klædt på internettet, til overhovedet at kunne passe ind under regelsættet.

Jeg synes faktisk, at pigerne der er med virker rigtig søde og meget sympatiske, og jeg kan da godt forstå at man bliver charmeret og beæret, når man bliver fortalt at man er smuk nok. Jeg blev selv inviteret til en casting på Miss Danmark gennem instagram, og jeg skal da være ærlig at sige, at jeg blev RET smigret og lige brugte fem minutter på, at overveje situationen.. men sagde nej, fordi det på alle måder var det rigtige for mig at gøre.

Jeg har et problem med, at der er nogen der pådutter hvad “rigtig” skønhed er – I behøver ikke sidde og sige, at det er alle pigers drøm at få lagt make up og have store glimmerkjoler på. Det er ikke min drøm. En af pigerne der er med fortæller, at hun håbede på, at kunne gøre det på sin egen måde. Repræsentere det naturlige. Men gang på gang bliver hun overrulet og proppet ned i en kasse, som en slags barbie-dukke hvor vi til sidst skal bedømme 20 piger, der alle sammen ligner hinanden.

Derudover, har jeg aldrig nogensinde været på et job, hvor det ikke var okay at sætte sig ned i fem minutter og tage en pause, hvis ens fødder var ved at falde af. Der er meget få ting i verden, der er SÅ vigtige og SÅ strikse, at man ikke må tage hånd om sig selv. At arbejde med sin krop er udmattende, og vi skal passe på den. Det er okay at presse sig selv, men inden for rimelighedens grænser.

Jeg ved godt, at der gennem mit job også stilles krav, hvilket måske gør at jeg er dobbeltmoralsk. Jeg synes bare alvorligt, at der er en forskel. At være model er efterhånden mange ting. Mange skæve typer (med både langt og kort hår), og flere bureauer åbner både +size afdelinger, seniorafdelinger osv. Når du klikker dig gennem en hjemmeside med modeller, er det sjældent at der er én type repræsenteret – jeg synes der, efterhånden er stor diversitet.

Igen er mit problem ikke, at skønhedskonkurrencer i sig selv. Det må folk helt selv om. Problemet ligger i, at pådutte os alle sammen, at drømme om at blive Miss Danmark. At sige, at det er en hver piges drøm. At vi skal være pæne og rene, for at blive opfattet som smukke. At vi ikke rigtig må være moderne kvinder, med kærester, familie og føre den livsstil vi helst vil.

 

(Visited 17 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *