Jeg spiser slik der gør mig smuk!

Dette indlæg er sponsoreret af Beauty Bear

Dette tidspunkt på året, er for mig den sværeste. Det er rigtig rigtig mange måneder siden, at vi har set solen og ladet den fylde os op med energi. Det er længe siden man er gået uden for, uden at være bange for, at ens ansigt skulle fryse fast i en sær grimasse, mens man aser og maser afsted ned ad H.C. Andersens Boulevard (og ikke på Nik & Jay måden, desværre). Jeg er sløv og træt. Det er mit hår også. Og min hud. Og mine negle..

Min mor har i årevis punket mig for, at give mig i kast med vitaminer og kosttilskud.. det samme har Niels faktisk også, som troligt tager de meget apoteker-agtige piller, hver eneste morgen. Har stået dér, med hånden fuld af savsmuldsfarvede, smagsløse piller og proppet dem i munden, men som bare ikke ville ned, så det endte med at vandet opløste pillerne i munden og gag refleksen instinktivt reagerede.

Som barn var det at indtage vitaminer et mindre ritual om morgenen, hjemme i rækkehuset i Espergærde. De var sjove – man kunne selv komme ned og vælge dem på apoteket, på en lidt bizar bland-selv slik måde, men ikke desto mindre virkede det. Og det var virkelig et højdepunkt, at få lov til, at tage hul på pakken med cola-smag… også selvom den vidst aldrig rigtig smagte af cola.

Nu er jeg blevet introduceret til noget, som jeg kan forene mig lidt mere med: Beauty Bear!

Beauty Bear er vitaminer i vingummi, formet som bamser. De er veganske, der er ingen kunstig farve eller kunstige smags- eller sødestoffer, og så er de ikke testet på dyr, hvilket jeg synes er så genialt.  Da jeg først blev introduceret til konceptet var jeg noget skeptisk, er det en gimmick? Virker det rent faktisk? Og smager de godt? Eller er der den der bitre bi-smag, som mange vitaminer har?

Jeg synes selv, at jeg er ret svær at imponere.. men her må jeg give mig. De smager virkelig godt, konsistensen er præcis som den skal være og så er jeg spændt på at se, hvor godt de kommer til at virke. Jeg har kun taget dem i en uge nu, og der er ingen klager over, at kværne 6 vingummier lige inden sengetid.

Beauty Bear kommer i fire forskellige varianter:

Hair – giver håret glans og styrke og så smager de af solbær! Jeg gør rigtig meget for, at passe godt på mit hår, selvom det er udfordrende i forhold til mit job, hvor der bruges mange produkter og varme i, stort set hver eneste dag. Det slider. Ligesom kulden slider på det om vinteren og solen om sommeren. Jeg har brugt årevis på, at få mit hår til at vokse ud, efter jeg havde meget kort hår i et par år. Jeg bruger derfor shampoo uden silicone og forsøger at følge alle beauty-guruernes råd til, hvordan man passer godt på sit hår. Derfor har jeg netop påbegyndt, at tage disse vitaminer. Det er ikke fordi jeg forventer, at mit hår skal vokse helt vildt og voldsomt. For mig er det vigtigt, at gøre hvad jeg kan for, at mit hår ser sundt og lækkert ud. Glansfyldt og stærkt, så det kan stå i mod den årstid, der nu engang tærer lidt på håret.

Skin – endnu en ting jeg går rigtig meget op i, på baggrund af hvad jeg laver: at have så pæn hud som muligt. Igen er der mange faktorer der spiller ind, som vind og vejr. SKIN vitaminen smager af hindbær og har til formål, at udskille affaldsstoffer og mindske urenheder i huden og optimere fugtbalancen. Især i de kølige måneder, og faktisk også når vi går ind i overgangen mellem vinter og forår, har vores hud brug for hjælp. I vinteren er der mange af os, der tørrer ud, og så snart foråret melder sin ankomst, skal huden, der måske lige har vænnet sig til det kolde klima, igen omstille sig og fugtbalancen skal opretholdes. Det kan være hårdt for huden, og man kan måske opleve, at man især i overgangsperioder er ramt af urenheder og dark spots. SKIN indeholder blandt andet A-vitamin, som blandt andet hjælper på solskader og zink, der netop udskiller affaldsstoffer.

Nail – smager af æble og styrker og vedligeholder neglene. Flækkede negle og flossede neglebånd er noget, jeg tror mange af os kan nikke genkendende til – især efter 4 måneder iført luffer… Derfor er det oplagt, at gøre hvad jeg kan for, at forebygge ødelagte negle. Derudover gør det smadder ondt at flække en negl.

Tan – denne her er jeg super spændt på! Og sommeren kan bare komme, jeg skal nok være klar! Denne vitaminpille skal du begynde at tage, ca. 4 uger før du skal solbade. Vingummien indeholder forskellige vitaminer, der alle sammen hjælper huden med, at komme godt igennem tiden i solen. Den skulle både hjælpe dig med, at opnå en smuk glød, samtidig med, at den skulle forebygge solskoldninger (fungerer dog ikke som solbeskyttelse, så husk ALTID solcreme – du vil takke dig selv når du bliver ældre), og hvis man har problemer med soleksem. Derudover, skulle ens tan holde længere.

Beauty Bear har en catch fraise der lyder: Beauty is a pleasure, hvilket jeg bare synes er så fint og så passende. Der er rigtig mange måder hvorpå vi kan forkæle os selv, og mange ting vi gør “in the name of beauty!”, selvom skønhed for os alle sammen er noget forskelligt.

Hvis du kunne tænke dig, at give Beauty Bear et skud, så kan du få 15% med koden Laura15 frem til 30.03.2018. Brug linket her: https://www.beautybear.dk/

 

 

 

(Visited 30 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *