Jeg snacker med god samvittighed

Dette indlæg er sponsoreret af Knorr

Jeg blev engang fortalt noget med, at man skal sørge for at spise MANGE mellemmåltider i løbet af en dag, så energiniveauet ikke ryger, og man kommer til at konsumere 8 kinderchokolader, et pizzaslice, en halv cola og pizzamandens venstre arm, i ren desperation over, ikke at have haft nok krudt at køre på. Så jeg forsøger.

Altså jeg forsøger ikke at snacke, det sker helt naturligt af sig selv, men jeg forsøger at vælge det “rigtige”. Det som faktisk giver mig lidt at køre på, og som ikke er besværligt for mig. Hvad jeg ikke har indtaget, af halvkedelige bananer og tarvelige müslibarer, til det nærmest stod mig ud af ørerne. Ganske kedeligt, ganske uinteressant og ganske uinspirerende. Nogle vil måske mene, at jeg godt kan være lidt vanskelig, når det kommer til at snacke. Kan sidde derhjemme og klynke til min kæreste over, at jeg er “suuuulteeeeen”, men når han foreslår at jeg spiser en (fucking) banan eller laver mig en rugbrød, så var det jo “ikke lige det jeg var sulten efter”. Jeg elsker at spise varm mad. Fik vidst engang postuleret, at det forøgede min livskvalitet at spise varm mad – fordi det er dejligt og lækkert og jeg bliver mæt på den helt rigtige måde. Ingen videnskabelige beviser, bare mig der ævlede.

Dog er det de færreste, inklusiv mig selv, der har tid til at gå fuldstændig Nikolaj Kirk i køkkenet, når bare den mindste sult melder sig. Det skal være nemt, tilgængeligt og 9 ud af 10 gange, skal det være noget jeg kan tage med mig, og så gør det ikke noget at det er sundt.

Knorr lancerer deres 4 nye varianter af snack-pot nemlig veggie snack, der er 100% vegetariske, uden kunstige smagsstoffer, farvestoffer og kunstige konserveringsmidler, hvilket er super vigtigt for mig. Det er virkelig noget, jeg er blevet langt mere opmærksom på, især nu hvor jeg arbejder en del mere med min krop end før.

Udover at mit job i sig selv er fysisk, er jeg begyndt at give den ekstra gas med motionen og er blevet mere opmærksom på, hvad jeg giver min krop at arbejde med. Det er en prioritet for mig, at sørge for at holde en del af mine måltider vegetariske. Både for vores miljø, men også for min egen sundheds skyld. Jeg er ikke hard core vegetar, fordi jeg kan godt lide kød. Men jeg vælger at være opmærksom på mit kødforbrug, fordi jeg tror på, at vi er nødt til at tage stilling og ansvar. Dog kan det godt være en udfordring, når man ikke er 100% bundet til en livsstil, at finde inspiration til, at lave noget der er let og tilgængeligt. Derfor synes jeg, at veggie snack er genial, fordi det kræver et absolut minimum af forberedelse; bare lidt varmt vand og en omrøring, så er du good to go.

En arbejdsdag er for mig, typisk mellem 10-11 timer lang og med kun én lang frokostpause, og det kan være svært at holde energiniveauet oppe, hvis ikke der ryger en snack eller to ned. Hvis jeg har en pause på 10 minutter, kan jeg typisk nå både at forberede den lille veggie pot og indtage den, hvorefter jeg er klar på at køre på igen. Har jeg rigtig travlt, eller er sulten ikke enorm, så spiser jeg dem også til frokost.

Veggie pot udkommer som sagt i fire forskellige varianter:

  • Mediterranean Couscous
  • Thai Green Curry Rice and Quinoa
  • Mexican Chili Rice
  • Primavera Penne

Hvilket jeg synes er ganske glimrende – er man ikke til det ene, er man nok til det andet. Personligt er jeg til det hele. Det er rart med noget variation, især hvis man finder noget der er nemt og lækkert (henviser til banan episoden, hvor jeg har overspist bananer i snart to år og seriøst får kvalme, bare ved tanken om den søde smag).

At leve sundt bør ikke være vanskeligere end, at leve usundt. Der er rigtig mange muligheder, hvis man bare skal snacke et eller andet, men der er langt større begrænsninger hvis man samtidig også gerne vil leve sundt, tage hensyn til miljøet og til en selv.

Jeg er ofte på farten og står tit overfor udfordringen der lyder, at finde noget nemt, hurtigt og sundt vanskelige steder, hvor det måske ikke er tilgængeligt. Veggie snack har en meget taknemmelig størrelse, som passer i de fleste rummelige tasker og en kop kogende vand kan man stort set få fat i alle steder.

Derfor vil jeg sige, at jeg snacker med rigtig god samvittighed.

(Visited 447 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *