Baby Boom

 

Jeg bevæger mig pt i et grænseland, bedre kendt som midten af tyverne. I teorien er vi voksne, og bliver behandlet derefter med stemmeret, AM-bidrag og ret til en helt masse – som for eksempel selv at vælge hvem vi forelsker os i, hvad vi vil bruge vores hårdttjente skejsere på og om vi vil have chokofanter til aftensmad i 14 dage, samtidigt med at vi febrilsk forsøger at regne den ud og konstant mistænker alle andre på vores egen alder for, at vide langt mere om voksenlivet end vi selv gør.. som om man ikke var hjemme den dag, hvor postnord leverede “Voksenlivets Startpakke” og den derefter forsvandt i ren logistisk kaos. Ovennævnte startpakke ville naturligvis indeholde tips til forskudsopgørelse, det perfekte kodeord til din netbank og en liste over gode råd til, hvordan man mest effektivt bruger Google til at finde svar på alt det vi ikke ved. 

Starten af tyverne har været en slags post-teenage år, hvor vi lidt har levet som teens med et voksent menneskes privilegier. På den der måde, hvor man gjorde en masse ting fordi man kunne – fordi man SELV bestemte. Havde en perioder hvor jeg insisterede på at få bland selv slik hver dag, fordi jeg var overbevist om, at mit yngre jeg, ville sætte afsindigt meget pris på det. Og man gik i byen på en tirsdag, bare fordi man havde lyst og var overbevist om, at tømmermænd jo også er en slags sygdom.. Problemet med midten af tyverne er, at man efterhånden er blevet gammel nok til at vide bedre og gammel nok til, at tage meget voksne beslutninger om forudbestilt charterferie, giftemål og eventuelt yngel. 

Lad mig bare sige det sådan: jeg har to typer venner på facebook i midten af tyverne: 

  1. Dem der annoncerer baby / bryllup – på overskudsmåden mens de er på dyr ferie til Instagram-venlig destination alá Maldiverne eller Thailand, og man forsøger at lægge ansigtet i de rette folder, mens man inderst inde er ved at få et angstanfald over, at man ørlede tequila ud af næseborene for halvanden time siden. 
  2. Dem der brækker tequila ud af begge næsebor (sker typisk hvis trykket bare er FOR stort, så inddrages næsebor som en slags nødudgange… har jeg hørt naturligvis).

På det sidste har jeg oplevet, at hver gang jeg åbner facebook er der en gammel klassekammerat eller bekendt fra gymnasiet der deler skinnende forlovelsesring eller billede fra ultralydsscanning, og jeg bliver overvældet af mine følelser. Først og fremmest bliver jeg MEGA glad! Hvor er det vildt! Og hvor er det fantastisk, at have fundet nogen her i livet, hvor man bare er klar på at tage det næste skridt, og avancere i voksenlivet – om det så er med baby, bryllup eller andelsbolig. Derefter bliver jeg ramt af en mild misundelse.. den gør næsten ikke noget væsen af sig, men jeg mærker den. Derefter komplet angst. Især når det kommer til det med børn. 

Jeg ELSKER børn – de er sjove og lige ud af posen. Og jeg glæder mig til, at skulle have mine egne engang ude i fremtiden. Jeg joker med, at jeg er super skruk men når alt kommer til alt, så får jeg helt svedige håndflader ved tanken om en positiv graviditetstest i morgen. Jeg er der bare ikke endnu. Det er den første store ting i mit liv, som man aldrig ville kunne tage tilbage, og er jeg egentlig moden nok endnu, til ikke at være sådan en der skifter mening? Er jeg voksen nok til livslange forpligtelser? Derudover er jeg slet ikke færdig med, bare at være Niels og jeg endnu. Bare en tid hvor det kun er os – vi er centrum i vores forhold og vi kan gøre hvad vi vil. Vi er afhængige af, at være uafhængige. 

Men det er interessant at opleve, hvor forskellige vi unge mennesker er i denne alder. Nogle har allerede valgt at slå sig ned, mens andre ikke kan finde ro eller tid til, at slå sig ned. Det er dejligt og nødvendigt, at vi alle sammen ikke vil og skal det samme – det er inspirerende at observere mennesker der har valgt at prioritere anderledes end en selv. Måske man kunne få en ide eller to. 

(Visited 29 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *