Noget om en familieferie

Godt så.

Jeg er på ferie.. har min 3. Uges ferie siden vinteren 2017 og tanken om at skulle slappe af og flade ud, har nærmest fået min hjerne til at gå i pause mode lige siden maj måned startede.. På den der ”the brain has left the building”-måden, som også sker for mig i eksamensperioder og i hvilken som helst bar lørdag aften, hvor jeg får en slags ”ud-af-kroppen-oplevelse”, når jeg helt ukontrolleret, hører mig selv sige at der er shots til alle, mens jeg svinger dankortet over hovedet som en rodeo lasso….

Jeg er i Grækenland på familieferie. Mine forældre har været gift i 25 år, og har netop udstået det famøse sølvbryllup. Så så man lige mig, gå total i panik over at have mønsterbryderforældre der blev sammen, så man pludseligt skulle diske op med æresport, hornorkester og en eller anden form for dimse-gave, der bare skulle prøve lidt at vise, HVOR sejt  25 år egentlig er – UDEN at have nogle venner jeg kunne spørge til råds om hvordan og hvorledes. Tror jeg har én ven, hvis forældre også stadig er sammen. Havde et mentalt break down over at være max ukreativ. Det endte i tårer og frustration, hvilket min bror lige fik under kontrol. Og så fik vi konstrueret noget der kunne minde om en æresport (der var noget tyl og noget gaffa involveret, og min bror der gentagende gange spurgte om jeg var sur, hvilket jeg ikke var, kun træt af at være meget lidt handy).

I stedet for fest, er vi nu i Grækenland.

Jeg tror måske jeg har glemt hvordan man slapper sådan rigtig af – altså der hvor man når at glemme hvilken ugedag det er, hvad man selv hedder og hvorfor man dog nogensinde har gidet besvære sig med at tage sko på. Det er som om mit stressniveau skal stige, inden jeg kan falde helt til ro. Det startede egentlig i går, da jeg lige skulle pakke de sidste ting til turen. Vaskemaskine er ikke noget vi ruller med, så jeg har fundet en vaskeservice som jeg har været mega glad for. Dog åbner jeg posen med det rene vasketøj og indser til min skræk og rædsel, at ikke mindre end 8 af mine (engang) hvide t-shirts højst sandsynligt er blevet vasket med noget orange… Alle t-shirts ligner noget, der er blevet brugt til at tørre en spray-tan kabine af, efter brug. Helt plettet og tarveligt. Fik et vredesudbrud af dimensioner. ALLE mine hvide t-shirts med og uden print… Niels lå stadig under dynen. Tror han forstod at han gjorde bedst i, at ligge musse-stille og komme med supportive ”ej okay!” og ”helt grotesk” i de præcis rette mængde. Senere er jeg blevet informeret om, at jeg lignede Hades fra Herkules.. Man kunne næsten fornemme flammerne omkring mig og røgen ud af ørerne.

OKAY, der er 3 timer til afrejse, der er ikke noget jeg kan gøre ved det nu, andet end at klage.

Sprinter på posthuset, da jeg har bestilt en ny kjole som simpelthen nåede at komme inden afrejse, PERFEKT! Drøner på posthuset, kommer hjem, pakker kjole ud… knapperne falder af… Nu er jeg jo ikke sådan et tjekket menneske, med sysæt og symaskinekørekort, så jeg ejer hverken remedierne eller evnerne til, at sy knapper på igen. Må..finde..skrædder. Fandt skrædder, der muligvis synes at jeg er det pinligste der er sket, siden Fergie leverede en meget tvivlsom udgave af den Amerikanske nationalsang til et eller andet vigtigt sportsevent. Men på kom de.

Endelig er det tid til, at drage mod lufthavnen. HKH F. Har fødselsdag, og området omkring mit hood er åbenbart helt oppe på lakridserne omkring det: flag og turister og VILDT mange barnevogne. Har naturligvis pakket som om jeg skal være væk i 3 uger og skifte tøj 4 gange om dagen, så har en del at slæbe på. Står pænt med lille trolley og stor kuffert og venter på at stige ind i den propfyldte metro. Pludselig kommer kæk københavnerfar med 2 stks rollinger, der bogstaveligttalt skubber mig ind i metroen, så jeg er ved at klippe en 4 årig pige, i hvad der ville have været en meget akavet højresvingsulykke bestående af kufferter, mig og en 4-årig. Københavnerfar forsætter udfortrødent efter rollinger, der nupper de sidste to ledige pladser i toget. Altså, kunne han i det mindste ikke set bare lidt angrende ud? Han behøvede ikke at mene det. Metroen er muligvis omkring 275 grader varm og sat på grill. Fornemmer at det var en decideret dårlig idé, at iføre mig armygrøn dinosaurer t-shirt (men som du ved, havde jeg ingen hvide at tage på).

Flyet er naturligvis forsinket – hvis du nogensinde ser mig ved din gate i lufthavnen, så undskylder jeg på forhånd. Der hviler en forbandelse over mig, der betyder at hvert et fly jeg skal med er lidt forsinket.

Ankommer til Grækenland med hjemmebagte propper i ørerne og et par bihuler med så meget tryk på, at jeg seriøst er bange for, at mine øjne popper ud af hovedet på mig, hvis nogen trykker mig på maven. Lidt som et af de der sjove pivedyr man giver til børn og hunde. Bliver mast ind på bagsædet af BMW uden plads til alle kufferter.

ENDELIG ankommer vi til Tolo. Er sulten og træt og skal tisse og er besværlig. Går i seng. Wifi nægter at virke, på en meget trodsig måde, så jeg også bliver trodsig og siger meget højt “FINT” til mig selv, selvom jeg er alene på værelset. Sætter mine downloadede episoder af noget plat reality på, der er så kedeligt at jeg kan falde i søvn. Vågner næste morgen ved, at streaming-app har valgt at streame videre efter den har afspillet mine downloadede episoder og jeg derfor har opbrugt alle mine 20GB udlandsdata, mens jeg har sovet som en sten.

Jeg forestiller mig, at det må være et tegn på, at fra nu af kan det kun være afslappende. Hvis ikke I hører fra mig, så er det fordi jeg har glemt mit navn, hvilken ugedag det er og droppet at gå med sko.

(Visited 961 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *