Kan man kræve at sin kæreste træner?

For et par uger siden hørte jeg Mads og Monopolet, mens jeg sad og kørte en iskaffe ned ovre ved kanalen ved Christiansborg (mit yndlings hangout place her om sommeren). En fyr skriver ind, at han er blevet gift med den her skønne kvinde, men at hun er stoppet med at træne, hvilket hun har gjort meget før hen. Hun har ikke taget på eller ændret hvordan hun ser ud (hvilket hun bare skal have lov til, hvis hun har lyst), men han synes det er ærgerligt, at det ikke føles som om hun gider gøre noget ud af sig selv. Kunne han tillade sig at italesætte det overfor hende?

NEJ…DIN..KÆMPE…BANAN!

Den første tanke der slog ned i mig var, hvor ualmindeligt uforskammet og tarvelig manden var. Hvad bilder han sig egentlig ind? Jeg kunne forstå, hvis kone havde taget uforholdsvist meget på, og han bekymrede sig om hendes helbred, men fordi han ikke føler at hun gjorde sig lækker nok for ham? Altså hvis jeg altid skulle gå i tøj som min kæreste synes jeg så “lækker” ud i, så joker vi meget med herhjemme, at jeg udelukkende ville gå i hotpants, mavebluse og stiletter og ligne en der any second ville kaste sig op på køleren af en bil og begynde at vaske den for et par dollars. Derfor klæder jeg mig for eksempel ikke på for min kærestes skyld, men for min egen (indsæt kæk smiley).

Hvis din kæreste ikke træner, så er det måske der er nogle andre ting i livet der fylder, eller fordi man finder sit overskud et andet sted en på løbebåndet. For et par år siden, mens jeg stadig studerede og ikke arbejdede så meget som model, havde jeg nogle perioder hvor jeg simpelthen ikke gad at træne. Niels kunne ind i mellem godt stikke lidt til mig omkring det, og jeg blev simpelthen så såret – måske også lidt FOR meget, men jeg vidste jo godt at man ikke fik en sixpack af at spise kinder chokolade og lytte til podcast på en bænk. Ikke at det var hans intention, men det sårede mig dybt og irriterede mig samtidig også, da jeg ikke ville forsvare hvorfor jeg hellere ville drikke kaffe med mine veninder, eller tage en lur på sofaen. Det fik mig nærmest til bare at have endnu større modstand på projektet. Først undskyldte jeg med, at jeg ikke havde tid. Sandheden var nok, at jeg simpelthen ikke gad. Jeg jonglerede mange andre ting og når jeg endelig havde en time eller to til mig selv, så ville jeg hellere finde velvære på en anden måde. Og det blev respekteret.

Når jeg går op i fitnesscenteret, tager i svømmehallen eller binder løbeskoene er det ikke med tanken om, at der er nogen der skal synes jeg er lækker, gøre mig til eller gøre det for andre end mig selv. Hvis jeg pludseligt har lyst til at tage en beslutning om, ikke at motionere så er det i orden og jeg ville blive SÅ ked af, at en kæreste skulle stå og føle sig forudrettet og “snydt”, og tænke at jeg ikke gjorde nok ud af mig selv for HAM.

Der er så meget smæk på i vores liv i dag, og vi bliver bombarderet med indtryk, udtryk og forskellige opfattelser af hvad man skal og bør. Gluten eller ikke gluten, laktose eller ej? Kød? Yoga? 8 timers søvn? Pensionsopsparing, madlavningskursus, ferie til Maldiverne. Alle andres vellykkede risotto, flotte trænede numser, uretfærdige tan og lækre instagram-livsstil. Er der ét eneste sted i denne verden, hvor man bare burde kunne slippe for det, burde være derhjemme i sit parforhold. Hvor man bare lige kan slappe af, og spise en skive hvidt brød med nutella og have en bums i panden uden at tænke over det. Give yourself a break.

(Visited 1.268 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *