Den bittersøde studentertid

Københavns gade flyder over med smukke, unge mennesker iført hvide huer og et ret højt humør, som kan få selv den kedeligste mandag til at lyse op. Studenterne. Dem der pludseligt ser på verden med helt nye øjne, har gåpåmod og en håndfuld drømme, som der slet ikke tvivles på, nok skal gå i opfyldelse.

Men for nogen er det en bittersød tid. Husker selv, at det var ret komplekst – længslen efter den evige frihed, samtidig med det pludseligt opståede afsavn efter struktur og rutine i hverdagen. Jeg havde så ondt i maven over, at jeg pludseligt skulle tage, sådan helt rigtigt og helt voksent, ansvar for mit liv. Der var ikke længere nogen der kunne fortælle mig hvad jeg skulle, og det var ganske vemodigt den dag, hvor skolens elev-intra ikke længere var tilgængeligt og det gik op for mig, at jeg for alvor skulle ud og skabe min egen tilværelse.  Jeg var derudover også ræd for, at blive ensom eller venneløs, nu hvor man ikke skulle hænge ud med sine bedste venner hver eneste dag – det skræmte mig at vi nu skulle leve et helt liv, hver for sig.

Og samtidigt glædede jeg mig. Jeg glædede mig til, at mit liv endelig skulle begynde. At jeg var fri for alle de bånd, som hviler på en teenager i gymnasietiden. Fri til at gøre hvad jeg ville. Fri til at skabe nye relationer. Fri til at blive lige den jeg drømte om at være.

Jeg tror, at frihed er det største tema når man bliver færdig med skolen – om det er 9. klasse, gymnasiet eller universitetet, så er det tanken om, at man gjorde det – man afsluttede det, og nu belønnes man med friheden, indtil man igen er klar på, at klø på med det næste.

Jeg tror ikke der er nogen rigtig eller forkert måde, at gribe den nyvundne frihed an på. For nogen handler det om, at sove rigtig længe, lave ikke en fis og bare lige nyde, at man for første gang i hele sit liv, ikke er bundet op på en eller anden form for institution, der står og hiver i en (i hvert fald bare lige et par uger). For andre er det tanken om, at tjene nogle penge, så man kan komme ud at rejse, eller flytte ind i den der lejlighed man har drømt om, sammen med sin bedste ven, hvor man i starten er så udsultet, fordi man bruger alle pengene på øl og man vidst ikke helt var så stærk i det der madlavning som man lige troede. For nogen er det motivation til, at studere videre og dygtiggøre sig inden for et bestemt felt – friheden til at bestemme hvad man gerne vil lære.

Jeg var selv ret meget i vildrede om, hvad der skulle blive af mig. Jeg arbejde i H&M på deltid, inden jeg sådan ud af det blå blev sendt til Milano for at bo og arbejde som model. Og jeg følte virkelig, at nu skulle jeg bevise at jeg kunne klare det. Jeg følte, at jeg havde så mange forventninger at leve op til, ikke mindst mine egne. Men jeg SKULLE bevise, at jeg kunne klare det. Jeg kunne jo ikke imødekomme alle fordommene, om et såkaldt fjumreår, hvor man mest af alt bare spildte sin tid. Men det er virkelig sjældent, at man bare spilder sin tid – uanset hvad man giver sig til. Så længe man har et åbent sind og er villig til, at lære af de ting man møder på sin vej.

Så kære smukke, unge studenter – NYD jeres frihed, NYD jeres glæde og vær absolut stolte af jer selv. Og lad være med, at have nogle voksne mennesker hængende efter jer, der skal fortælle jer hvad I skal og burde. For første gang, er det op til jer.

XX

(Visited 5 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *