Jeg lever ikke ekstraordinært

Er I der? 

Jeg forstår på sin vis godt, hvis I ikke er, fordi jeg har så sandeligt ikke været her meget. Men jeg har savnet jer. 

Jeg er i løbet af denne uge blevet spurgt flere gange, om jeg da overhovedet har tænkt mig at skrive noget snart, som om jeg skulle stå skoleret og give en forklaring på min manglende tilstedeværelse på World wide web. Og det gør jeg så, naturligvis. Finder på og forklarer og undskylder, som om jeg var et underholdningsprogram, der pludseligt blev taget af sendefladen, og efterlod en stamseer i totalt frustration over, ikke at få forløsning over cliffhangeren i sidste afsnit.

Når jeg ikke skriver, er det ikke fordi jeg er sur og ked af det, eller ikke har mere at sige.. eller jo lidt er det jo.. fordi jeg lever ikke ekstraordinært. Mine dage ser for det meste ud således, at jeg står op klokken 06.00, er på arbejde klokken 08.00 og typisk til klokken 18.00 og så bruger jeg aftenen på enten at rejse, eller være alene på noget hotel. Og det har jeg det helt fint med. Men ligesom med alle andre jobs, så er der dage hvor man ikke oplever det helt store eller bliver tvunget til at tage stilling til de helt tunge emner, og derfor kan inspirationsniveauet ind i mellem være lavt. Fordi som jeg har sagt før, så holder jeg mest af, at skrive om de ting der rør noget i mig – om det enten er noget jeg synes er sjovt eller spændende. Jeg kan lide at gøre mig umage. Og når man har et talerør som dette, vil jeg bruge det på, at skabe et fællesskab eller en samhørighed, hvor vi kan være enige og grine lidt af tingene, men hvor der også skal være plads til, at være uenige og ændre standpunkter. Og selvom jeg elsker at skrive, så er det også vigtigt for mig at huske på, at det her er min hobby – fordi jeg har et andet job, der kræver enormt meget energi, men som jeg også elsker af hele mit hjerte. Det er også derfor det aldrig har handlet om, at skulle tjene mange penge på at have en blog – det er på ingen måde det der driver mig. Jeg vil bare gerne skrive og fortælle og fjolle, og så arbejder jeg sammen med dem, hvor jeg synes det giver super god mening og hvor det er sjovt og hvor jeg stadig er mig.

For mig har min blog betydet, at mine start tyvere (som nu snart er midt-tyver) har været lettere og mere overkommelige, end først antaget (men er jo også dramatisk anlagt). Fordi I har været der. Fordi I har delt, lige så meget som jeg har delt. Jeg tør godt dele ud, fordi jeg ved at I også deler. I gør også fjollede ting og I er også bare mennesker, så når I kommenterer, sender en mail eller en besked på de sociale medier, så går det rent ind (også i storhedsvanviddet).

Det seneste stykke tid og det næste stykke tid, er der knald på, da vi skal flytte og arbejde og rejse og alle de ting, der er spændende, men som kræver uendeligt meget energi. HVORDAN kan man seriøst ALTID glemme, HVOR hårdt det er at flytte? Man skal tage stilling til ALT, helt ned til den mindste hårnål og den sidste enlige sok, og jeg har til min store irritation indset, at jeg åbenbart er en horder der får samlet mig alt muligt bøvl sammen. 

Vi ses snart

(Visited 6 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg er også lige flyttet. Shit hvor er det bare en kæmpe hovedpine! Man glemmer det hver gang! Jeg er ikke god til det for jeg elsker systemer og orden, selv om ting er pakket i systemer så er det bare ikke det samme.

    Håber ikke i skal istandsætte det sted i flytter hen. For det gør vi – FUCK, jeg d ø r langsomt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *