Masker til smuk hud

Dette indlæg er sponsoreret af Rønsbøl

Overvejede heftigt om titlen til dette opslag skulle være, masker uden forbud, men besluttede mig for, at begrave det politiske engagement i fem minutters tid. Men dette indlæg skal handle om masker.

Efteråret er lige så stille begyndt, at snige sig ind på os. Helt uden vi bemærker det, kryber det ind under huden på os og inden vi ved af det står vi med røde kinder og sprukne læber, og aner ikke hvornår det nu lige var, at efteråret havde besluttet sig for at kigge forbi.

Vinterhud kræver en anden form for pleje, end sommerhud. Det kræver mere. Ekstra fugt er nøgleordet for mig, da det er vigtigt at opretholde en ordentlig fugtbalance i huden, så den ikke bliver tør og krads. Jeg har tendens til, at slå ud hvis min hud bliver meget tør og det tager længere tid, at komme af med eventuelle urenheder.

Jeg har fået lov til, at teste 3 forskellige hudplejeprodukter fra Rønsbøl:

Clay Mask – indeholder mandelolie og ekstrakter fra ingefær. Har til formål at reducere overskydende talg. Denne maske gjorde underværker for min hud! Påførte den i et tyndt lag i hele ansigtet (men undgå øjenområder) og lod den sidde i 10 minutters tid, hvorefter jeg vaskede den af, duppede efter med et rent håndklæde  og påførte en natcreme (kan anbefale denne fra Rønsbøl). Morgenen efter kunne jeg se, at min hud virkede glattere og mere ensartet og at jeg ikke havde den typiske rødme, som jeg godt kan have om morgenen. Hvis ikke man føler for, at bruge masken i hele ansigtet kan den bruges i t-zonen. Selve teksturen i masken er let og meget nem at påføre – vær dog opmærksom på, at vaske hænder grundigt (især hvis du har planer om, at fedte rundt i dit helt hvide sengetøj – som jeg selv fik gjort og havde ler alle vegne, fordi jeg ikke havde været opmærksom).

Aqua Mask – bliver uden tvivl mit ultimative go-to product til vinter! Aqua mask er specielt til tør, træt og stresset hud (som bagsideteksten siger) og er der noget min hud tendenserer til at blive, så er det alle tre ovenstående udsagn. Masken er en helt klar masse, næsten som hvis man forestiller sig vand hvis det kunne tykne. Let og smidigt og ganske nemt at påføre. Masken indeholder citrus og har en kølende og beroligende effekt på huden (hvilket egentlig også gør den helt perfekt til somerhalvåret, hvor huden udsættes for solensstråler). Masken skal sidde i 5-10 minutter, hvorefter den vaskes af med vand, ligesom clay mask. Masken kan også bruges som serum, hvor den masseres ind i huden og der efterfølgende påføres natcreme, så den kan virke natten over. Dette har jeg dog ikke haft tid til, at få prøvet af endnu, men tænker at efterårets kølige luft, nok skal give rig mulighed for det.

Peeling Serum – en enzym peeling med papayaekstrakt. Jeg har altid været en smule skeptisk når det kommer til, at bruge “syre” i ansigtet. Jeg er simpelthen altid bange for, om det er for krads og for voldsomt til min hud, som er ret fin. Har før prøvet, at bruge peeling serum, men som simpelthen var for krads til min hud, hvilket resulterede i en stikkende følelse på huden, så må ærligt sige, at jeg var lidt skeptisk. Men en af de ting, der gør at jeg føler mig “sikker” når jeg bruger Rønsbøl er, at jeg ved det er uden parabener, parfume og at det er dermatologisk testet. Denne serum har en opstrammende effekt og giver huden en smuk glød, og skal kun bruges 1-2 gange om ugen. Her i starten vil jeg kun bruge den 1 gang om ugen, for lige at se hvordan huden reagerer og hvad den har behov for.

Når man prøver nye ting af til sin hud (og sit hår for den sags skyld) er det vigtigt at føle sig sikker. Vigtigt at vide, at det man smører på kroppen ikke skader en. Jeg bruger derfor også forbrugerrådet tænk’s app “Kemiluppen”, hvor man kan læse nærmere om de forskellige produkter, som bliver ratet efter deres ingredienser og om de bliver fremstillet på en måde der belaster miljøet.

Endnu engang er jeg “hands down” imponeret over produkterne fra Rønsbøl, der har en virkelig fantastisk effekt på min hud og som jeg nu har været nødt til, at tilføje til min efterhånden store beauty rutine.

 

(Visited 13 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *