Er jeg ensom?

Jeg har det lidt underligt for tiden.

Jeg føler mig rodløs – har du prøvet det? At føle at man ikke hører til nogen steder. Det er en meget underlig følelse.

Der er rigtig meget fart på med mit job, som jeg elsker og aldrig vil bytte væk for noget andet, men det betyder også, at jeg 3-4 gange om ugen er “på vej”, altså sidder i et tog, tusser rundt i en lufthavn eller venter på et fly der er forsinket. Når alle andre har tid til, at mødes med vennerne, gå ud med kæresten eller kramme sin mor, så er jeg “på vej”. Og det gør mig ikke noget, eller har ikke gjort mig noget, men pludseligt er det begyndt at fylde noget hos mig. Lidt som hvis man pludseligt bliver opmærksom på dét der grå hår, som muligvis har været der i flere måneder, uden man bekymrede sig det mindste om det, men nu ikke kan lade være med at se sig sur på det.

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste der føler sig rodløs. Jeg tror vi er langt flere “out there”. Langt flere, som føler at verden suser forbi, i så høj fart, at man føler man står på en station i provinsen, mens IC4 toget brager forbi én, i sådan en hast, at håret flagrer og man må holde på hatten, for ikke at falde ned på skinnerne. Og det virker lidt som om, at alle andre er på toget, mens man står der og ser til. Man ved ikke rigtig hvor man har hjemme.

Jeg har meget “hjemme” i relationer. Jeg føler mig hjemme, når jeg har et socialt liv. Men det har været en udfordring for mig, at etablere og vedligeholde et godt socialt netværk, fordi mit job giver mig mulighed for, at rejse rundt og se verden. Og jo, jeg møder fantastiske mennesker hver eneste dag, men når dagen går på hæld, så er vi ikke mere end kollegaer, hvor alle gerne vil hjem til det der er, når man ikke længere er på arbejde.

Jeg vil gå så langt, at jeg vil sige at jeg har følt mig ensom. Bare en lille smule. Havde en arbejdstur på 10 dage, hvor det på den sidste aften gik op for mig, at jeg nu havde indtaget 10 aftensmåltider helt alene, uden andet selskab end gutterne fra Game Of Thrones. Og så græd jeg. Fordi jeg synes det var lidt tragikomisk. Tro mig, jeg NYDER at være alene, men af en eller anden underlig grund, så gik det mig så meget på. Det virkede som om, alle de “andre” havde det meget bedre og meget sjovere end mig, mens jeg sad med min lunkne pad thai foran min computer.

Og måske er det netop dét der fremprovokerer følelsen i min mave – at jeg sammenligner mig med andre. Eller rettere, jeg sammenligner mig selv, med den måde andre udstiller sig selv på de sociale medier. Jeg lider af kronisk FOMO, som jeg konstant provokerer ved, at tillægge folks “liv” på de sociale medier betydning, i forhold til mit eget liv, som ikke er hverken glitrende eller ekstravagant (læs. jeg sidder med pad thai i skødet og ser GOT). Og det tror jeg, at vi er nødt til at lægge fra os.

Det er svært ind i mellem, at forene karriere, socialliv, familieliv og kærestetid, men på en eller anden måde skal det lykkedes, at få det hele til, at gå op i en højere enhed.

Jeg er begyndt at læse meget igen, hvilket jeg egentlig helt havde glemt HVOR rart egentlig er. Og så hjælper det mig med, at slappe mere af. Føle mig lidt mere hjemme. Bare lidt.

Jeg ville ikke rigtig noget – bare lige tjekke ind og sige hej, fordi jeg savner jer.

 

(Visited 4 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Som enlig mor til en lille pige har følelsen af ensomhed virkelig også ædt af mig længe ☹ Føler med dig! Det er ikke en rar følelse/fornemmelse når den dukker op. Jeg læser en kandidat, hvor jeg ikke har noget socialt med de andre (for hvem gider arbejde sammen eller ‘hænge ud’ med en mor der kan arbejde når ungen er i institution og om aftenen er fastlåst til sin lille lejlighed, fordi barnet sover) så jeg sidder alene hele dagen og læser og sidder alene oppe i min lejlighed HELE aftenen. Jeg tror der er rigtig mange derude der har følelsen af ensomhed, og det er så ærgerligt. Men lyder til du er god til at arbejde med den og tale om den og det tror jeg er et godt tegn 👌 Sorry blev en lidt lang besked nu omhandlende mig selv🌸- men havde nok også bare brug for at komme ud med “JEG FØLER MIG ENSOM”!

    • Hej Mia – jeg kan godt forstå, at det var noget du lige måtte få lettet dit hjerte med! Wow du er sej! Stor respekt herfra, og jeg ønsker dig alt det bedste med kandidat, din lille pige og kampen mod følelsen af ensomhed. Du lyder så sej og stærk! Knus

  • Du er bestemt ikke alene. Tror der er mange der går med den konstante følelse af, at alle andre laver alle mulige ting, også sidder man selv dér en fredag aften, foran fjernsynet samtidig med, af man scoller ned på Instagram og ser en masse mennesker der bare laver alt muligt og har det “fedt”. Det, at karriere og det perfekte liv – både på sociale medier og generelt iscenesættelsen af sig selv, er så stor en del af vores hverdag nu til dags, gør, at man til tider kan føle sig helt vildt ensom og utilstrækkelig, selvom man er omringet af en masse mennesker som holder af en. Livet er hvad man gør det til, og det er okay at føle sig ensom en gang i mellem. Tak fordi du deler! ❤️ Stor respekt herfra.

    • Kæreste Janni – tusind tak for din kommentar! Den rammer simpelthen plet. “Utilstrækkelighed” slår virkelig hovedet på sømmet, selvom det måske er fjollet. Jeg burde om nogen vide, at hvad der sker på SoMe, nødvendigvis ikke er som dagen i dag ser ud – at mange kun viser, at der er tjek på sagerne. Mange knus til dig

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *