I’m back

Hvad blev der egentlig af mig?

Et spørgsmål jeg har stillet mig selv gentagende gange de sidste måneder, hvor jeg har været træt og udkørt. Jeg følte ikke jeg havde mere at sige. At jeg for en gangs skyld var tømt for alt der hedder ord, overskud og lysten til at dele ud af mit inderste. Så jeg tog en pause. Uden at sige det højt og uden helt at stå ved det.

Jeg er ofte meget ærefrygtig omkring de ting jeg laver – jeg kan ind i mellem blive helt i tvivl om jeg virkelig fortjener det, når det går mig godt. Ikke at jeg selv føler, at jeg gør ting i mit liv, som gør at jeg ikke burde fortjene medvind. Men jeg er ærefrygtig. Jeg ved at det at være model, nok ikke skal være min levevej indtil jeg rammer pensionsalderen, så jeg tog en beslutning om at træde lidt tilbage fra alt andet og nyde det. Nyde at det jeg drømte om som barn gik i opfyldelse. At det skete. Alle de gange jeg virkelig ønskede, at vise dem der kaldte mig dum og grim og ulækker, at jeg var alt andet end det – den pige, har jeg skyldt at træde et skridt tilbage og bare nyde det.

Det er så nemt, at blive fanget i noget hvor mer’ vil have mer’.

For mig er det vigtigt, aldrig at blive grådig. Aldrig at ville have det hele og på én gang. At huske på hvad der egentlig er vigtigt for mig: relationer, kærlighed, venskaber, familie, frihed og samhørighed. At have et godt liv. At have et lykkeligt liv. Jeg siger ikke, at man ikke kan have det hele og samtidig have et godt liv, men hvis man har det hele på bekostning af noget andet, så er det hele vel kun halvt?

Men jeg har mærket, at jeg tror jeg er klar igen. Jeg har mærket et stik af afsavn. Måske det er mit galopperende storhedsvanvid, der mangler opmærksomhed eller måske er det bare, fordi jeg endelig har noget på hjerte igen. Selvom jeg ind i mellem er bange for, at jeg har glemt hvordan man er sjov. For lad mig bare sige det sådan, at efteråret bød på mange prøvelser som ikke gav specielt meget anledning til, at grine eller være hurtig i replikken. Men indgangen til det nye år beroliger mig altid. Som en helt frisk side i word, hvor man endnu ikke har fucket det hele op med sin dårlige (manglende) kommatering og fuldstændigt rodede afsnit, som man til sidst ikke kan finde hoved og hale i. Det giver mig ro. Som om følelser og tanker bliver nulstillet. Som om alt bliver okay. Det gør det nok også.

Hej igen.

(Visited 17 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *