Corona tanker

Jeg har haft meget svært ved at vurdere, om jeg skulle skrive om den situation vi står i eller om folk er ved at være fuldstændig fed up med Corona-news. Jeg kan i hvert fald mærke på mig selv, at jeg ikke længere søger nyhedsstrømmen i samme grad som for en uge siden, forstå mig ret, jeg orienterer mig selvfølgelig stadig hver eneste dag, men ikke time for time, som jeg gjorde for en uge siden. Ikke at jeg ikke synes det er blevet irrelevant, men fordi der ikke har været nogen endnu der siger, at det går den rigtige vej (ikke engang bare en lille smule). Vi er okay meget på toppen herhjemme, men vælger at holde os hjemme så meget vi nu kan og undgår at socialisere med andre, hvilket er benhårdt når man to kæmpe ekstroverte typer, der normalt benytter vores lejlighed som et sted hvor vi kan sove, se en film om søndagen og måske nå at spise en omgang bolo en gang om ugen eller to – med andre ord er vi ikke vant til at være hjemme særlig meget og slet ikke i den grad som vi er nu.

Min kalender er for første gang i 4-5 år fuldstændig tom. Alt arbejde er aflyst eller udskudt på ubestemt tid, hvilket også er det helt rigtige i denne situation. Men det er fandme underligt. Og skræmmende. INGEN ved hvad fremtiden bringer, det her er en ny situation for os alle sammen, så jeg vælger at have is i maven og tro på at det hele nok skal rejse sig igen. Vi skal nok komme tilbage, på et eller andet tidspunkt. Desværre tror jeg ikke det bliver om halvanden uge.

Jeg er helt enig i, at vi alle sammen skal bidrage med det vi kan til, at vi kan komme ”tilbage til livet” igen. Det gør vi ved at følge sundhedsmyndighedernes anvisninger. Det gør vi ved at vise hensyn, som Daisy sagde og det gør vi ved at tage ansvar. Tage ansvar for os selv og de aller nærmeste. Det gør vi ved at have tillid til, at andre voksne mennesker også tager ansvar og har samme fælles ønske om, at komme ”tilbage til livet”. Det gør vi ikke ved, at shame hinanden. Det gør vi ikke ved at råbe efter hinanden. Det gør vi ikke ved at vide bedre end andre. En radiovært sagde, at der er et nyt hierarki i samfundet og dem med mest håndsprit er øverst.

Jeg tror på: ”lead by example” – og ja, det er pisse nedtur at afvise sine venner, måske især hvis de mener man er hysterisk eller tager det ”for alvorligt”, men forhåbentlig i sidste ende vil flere følge trop. Flere vil holde facetime hang-outs og det vil gå op for flere, hvor stor en forskel det gør, at holde sig på afstand i forhold til at bryde den forbandede smittekæde. Men jeg tror ikke, at voksen-skæld ud eller bedrevidende prædikener, venner i mellem er den rette løsning. Vi får rigeligt med gode råd og anbefalinger fra myndighedernes side. Søndag i sidste uge, fik jeg en mindre nedsmeltning fordi epicenteret for fake news (altså facebook) flød over med teorier og løsninger og ikke mindst var det et ocean af glorie pudsning og bebrejdende opslag, der kunne give dig dårlig samvittighed hvis du så meget havde tænkt på at gå ned efter en rulle toiletpapir i Føtex. Vi gør alle sammen vores aller bedste (vælger jeg at tro) og ind i mellem gør man dumme ting, fordi man skal vænne sig til den nye situation, fordi man er bange eller fordi man er bekymret.

Så lad os nu tage ansvar og lad os starte med os selv. Der er ingen der frivilligt vil lukke et helt land ned, hvis der ikke virkelig er behov for det. Lad os følge myndighedernes anvisninger og lad os nu holde afstand til hinanden, selvom det er skide svært. Jo hurtigere vi bliver gode til at holde afstand, jo hurtigere kan vi komme til at kramme igen.

 

XX

(Visited 42 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Godt gået, Laura. Det er surrealistisk at kigge ind i en tom kalender – det giver ro på her og nu, men uro i perspektivet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *