“Jeg elsker dig Petra, selvom du åbenbart hader mig”

“Jeg elsker dig Petra, selvom du åbenbart hader mig”

Jeg har de sidste par år været ret vild med Petra Nagel, der er vært på DR og som blandt andet har lavet programmet “Petra dater hele verden” og netop nu er aktuel med “Petra elsker sig selv”, hvor hun vil gøre op med lavt selvværd og kropslig usikkerhed. Allerede dér er jeg kæmpe fan!

Petra er lidt den type, som alle ret gerne vil være veninder med. Hun virker cool, sjov og som en der virkelig hviler i sig selv – altså virkelig typen man godt kunne sidde ved siden af til langtrukken fødselsdag, uden at snige sig på toilettet for at være på sin telefon i ny og næ.

Da første afsnit rullede over skærmen fulgte jeg trofast med, og syntes at det var ærligt og relaterbart; jeg tror at vi stort set alle sammen har nogle få ting ved os selv vi ønsker anerledes og et emne så følsomt som vægt er noget der klart går os alle på. Også selvom der er nogen der ude fra kan sige, at dét kan man godt droppe fordi man er fantastisk som man er.

Her til aften har jeg så læst en artikel på ALT.DK, hvor jeg faktisk blev en smule offended – ja, tænk engang. Jeg vil egentlig ikke sige så meget om det, men jeg kan dog røbe at der er tale om en del pegen fingre og en del “Tynde modeller, modebloggere osv. ødelægger mit selvværd” og så et opfølgende spørgsmål om vi ikke har et rigtigt arbejde, hvilket jeg blot fandt tankevækkende, når man tænker på at vi lidt bevæger os inde for det samme felt, men fordi tv-vært er solidt anerkendt erhverv, så skal der ikke stilles så mange spørgsmålstegn ved det. Jeg mener bare, at vi begge beskæftiger os med kultur, nødvendigvis ikke finkultur, men nogle tendenser i samfundet, der virkelig fortæller noget om den tid vi lever i. Vi appellerer til unge mennesker og når der i artiklen fra ALT.DK bliver skrevet “at modebloggere taler til en som om man var deres fucking veninde”, så bliver jeg en smule forvirret? Fordi når man er tv-vært med så meget personligt engagement at man inviterer hele Danmark med ind i sit dårlige selvværd, taler man så ikke som en veninde eller hvad?

Derudover vil jeg ikke stå til ansvar for andres dårlige selvværd – jeg har kæmpet nok med mit eget! Jeg knokler måsen ud af bukserne for at se ud som jeg gør og det koster altså. Det er ikke bare at snøre løbeskoene og komme afsted, det er ned til hvad jeg spiser, drikker og hvor meget jeg sover. Det er en kæmpe prioritet for mig, mest fordi det pt er min levevej, men også fordi det er dét der får mig til at have det godt med mig selv, og jeg ved hvor ærgerlig og ked af det jeg bliver, hvis jeg kører på frihjul for længe. Så vær velkommen til at ryd op og kyl mig på hovedet ud i vinteren, som du taler om, men jeg garanterer for, at når vi alle sammen er insta-tilintetgjort så dukker der en ny skurk op, som der nu forpurrer dig i, at have det godt med dig selv.

Vi vælger alle at leve forskellige liv, og jeg vil som sagt ikke være ansvarlig for andre end mig selv. Jeg har også prøvet at veje lidt mere end jeg selv brød mig om, derfor greb jeg i egen barm og tog ansvar, gjorde noget ved det og byggede mit eget selvværd op, i stedet for at kradse ud efter andre. Og det har nødvendigvis ikke noget at gøre med at tabe sig, men i lige så høj grad at være glad for hvordan man nu engang er endt ud.

Men Petra, jeg elsker dig stadig og vil sidde klistret til skærmen de næste uger.

Du skal være velkommen til at blokere mig på instagram: @laura_lundsgaard

21 kommentarer
Karoline
4 måneder siden

Virkelig godt indlæg Laura! Normalt kommenterer jeg ikke, men følte simpelthen, jeg blev nødt til det. Jeg er så enig med dig til trods for at jeg på ingen måder hører under kategorien model eller blogger. Jeg er en lav pige med lidt for meget på sidebenene, men den artikel forargede mig i den grad! Jeg vil gå så langt som at sige, det er direkte lavt og usmageligt af Petra, når hun langer ud efter andre i jagten på at få det bedre mig sig selv. Ligeså vel som hun vil accepteres af sig selv og af verden, ligeså vel skal modeller, bloggere eller andre tynde og veltrænede mennesker også accepteres. Alle er perfekte på hver deres måde. Det essentielle er, at man når et punkt, hvor man kan se sin egen skønhed. Og det opnår man ved at acceptere sin situation eller gøre noget ved den - i Petras tilfælde måske hoppe en tur i fitness lidt oftere, når nu hun er så utilfreds og har svært ved at acceptere situationen som den er/hvordan hun ser ud.  Det var bare lige mit behov for at komme med mit "sure opstød" i forlængelse af dit. Du gør det så godt :-)  Knus 

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej Karoline! Tusinde tak for din kommentar - du har helt ret i det du skriver om, at vi alle er perfekte på hver vores måde. Der skal være plads til os alle sammen og jeg synes det er så ærgerligt at der er blevet skabt en "os og dem" mentalitet, i stedet for et fælles "os" der bakker hinanden op. Dejlig weekend!

Maria
4 måneder siden

Det er så let at lægge skylden på andre, og så svært at tage den selv. Det er da klart, at der let kan opstå en form for misundelse på især modeller, fordi I jo er pisse lækre allesammen!  Jeg er virkelig enig med mange af de ting Petra siger i sit program, og det kan da være virkelig svært at acceptere at vi ikke alle kan blive en str 34, og se ud som nogle modeller. Men det er nu engang ikke jeres skyld, at genetikken er mod os andre, vi må bare acceptere at vores krop ikke fungerer sådan, og lære at elske den som den er; fremfor at bodyshame os selv og andre.

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej Maria, Tusind tak for din kommentar! Du har så meget ret i det du skriver. Hvis vi nu brugte krudtet på, at finde ud af hvad vi kunne gøre for at styrke vores selvværd, uden at det behøvede handle om krop, vægt og om andre, så tror jeg dette problem ville være løst. Dejlig weekend!

Masja Damhus
4 måneder siden

Jeg tror nu mere det handler om, at det er denne krop man ser alle steder. Det er som om, at det er denne krop man SKAL have for at være "rigtigt". Det er i hvert fald dét der irriterer mig. Så jeg tror ikke Petra hader kvinder med disse kroppe, men mere at det er disse kroppe der er "okay" at vise frem, og ikke kroppe som hendes.

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej Masja, tusind tak for din kommentar! Men hvem er det der bestemmer det? Vi er stort set alle sammen på de sociale medier, der giver os alle sammen en stemme og en mulighed for at skabe vores eget univers - må jeg kun vise mig frem hvis jeg ser anerledes ud? Jeg har hverken læst din pointe ud af Petras artikel eller ud af programmet - det jeg følte efter programmet var en ung kvinde der ville gøre op med sit selvhad og finde en måde at elske sig selv, lige som vi andre også har gjort. I artiklen derimod var følelsen, at der blev langet ud efter alt og alle der var anderledes eller havde opnået en form for tilfredshed med sig selv. Jeg er blevet kaldt ulækker, A rag and a bone and a hank of hair og gentagende gange anklaget for ikke at være en rigtig kvinde, så jeg ved ikke om jeg vil sige, at der er en kropstype der er den "rigtige". Jeg skriver dette i håb om, at vi kan tale ordentligt til hinanden og om hinanden, og at vi lærer at acceptere at vi ser forskellige ud. I min verden er der ikke en rigtig eller forkert krop, men jeg ved hvad jeg skal gøre for at have det aller bedst med mig selv - og dette betyder mest i forhold til mit selvværd. Drømmescenariet ville være, at vi blev enige om, at kropstyper var skide ligemeget, men derimod fokuserede på, at den selvsikre kvinde var det ideal vi gik efter. Om man så er høj eller lav, tyk eller tynd. Rigtig dejlig weekend :-)

Kate
4 måneder siden

Jeg elsker at du skriver at det er hårdt arbejde og at det altså også handler om at du har taget løbeskoene på osv. Det er nok i virkeligheden det man glemmer når man kigger på de tynde, veltrænede piger på instagram osv. For hvis man selv gad at tage løbeskoene på og gå det ekstra skridt, så kunne størstedelen altså ligne de piger. Nogen gange er det nok bare lidt nemmere at lange ud efter de tynde piger med de "gode gener" som har det "nemt", end det er at gøre arbejdet selv :-). P.s jeg er altså ikke en tynd model eller ej, jeg hader bare bodyshaming både af tynde og tykke. 

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej Kate, tusinde tak for din kommentar! Jeg er også i mod bodyshaming på alle punkter og hvis vi nu bare alle sammen lærte at accpetere os selv, og andre som de ser ud, så ville dette slet ikke være noget problem. Vi har alle et valg og vi har alle et ansvar over for os selv - og igen, behøver det ikke at have noget at gøre med at skulle tabe sig eller bo oppe i fitness.dk 7 dage om ugen, men om at bygge sit selvværd op og se hvor pisse skøn man er, uanset om man er str. 34 eller 44. Rigtig dejlig weekend til dig!

Emilie Jacqueline
4 måneder siden

Fantastisk godt og velformuleret indlæg Laura, tak for det! :-)

lauralundsgaard
4 måneder siden

Mange tak kære Emilie - dejlig weekend til dig!

L
4 måneder siden

Jeg læste også artiklen fra ALT.dk. Jeg tolkede det ikke som, at Petra hader bloggere, eller modeller. Det var ment som et form for 'dagbogsudkast' fra et tidspunkt i sit liv, hvor hun måske havde det rigtig dårligt med sig selv - og dagbogen beskrev nogle af de tanker, der gik gennem hendes hovede på pågældende tidspunkt. Jeg tror, at tanker om, at man ikke er ligeså god som alle andre er noget de fleste har oplevet, så mange kan måske nikke genkendende til den strøm af følelser. Og derefter, i artiklen, fremgår et dagbogsudkast fra april 2017, hvor målet er at blive bedre til at elske sig selv - Petra elsker sig selv. Det er vel hele formålet med programmet. At komme væk fra de negative tanker om sig selv - og vel så til dels også andre. Ingen kroppe er forkerte. Det som jeg bliver ærgerlig over, som ikke er direkte "nogens skyld", men vores alles ansvar, er at det hovedsaligt er én bestemt type krop , udseende og livsstil, der bliver fremelsket i vores samfund. Det er ikke alle, der har resourcer, tid eller genetik til at opfylde det - og det er helt okay.

Cecilie
4 måneder siden

Synes at du er så mega optur. Elsker at følge med både her på bloggen og på Instagram!! Jeg er helt sikker på at du både motiverer og inspirerer en masse unge mennesker - inklusiv mig selv. Jeg er fan!

Caro
4 måneder siden

Hej Laura. Først tak for en fin blog, hvor du som oftest kommer med rigtig fine budskaber og tanker, som jeg holder af at læse med på - nemlig i øjenhøjde med dine læsere, som jeg synes er en bloggers største og vigtigste bedrift. Jeg må dog erkende, at jeg blev lidt ærgerlig over emnet, eller tilgangen til det på dette blogindlæg. Jeg har læst artiklen på ALT.dk og kan slet ikke sætte mig ind i din reaktion og en overskrift som provokerer. Selv om den måske ikke skal tages bogstavligt, så viser Petras program og denne artikel jo, at det er hende selv hun hader - derfor kan det godt provokere mig, at du tager offerrollen i denne sammenhæng.  Fordi du er blogger, model og poster iscenesatte let afklædte billeder på din Instagram?  Du må gøre akkurat som du vil - heldigvis. Men der er lavet massevis af videnskablige beviser på, at mange får mindreværdskomplekser ved at scrolle igennem deres Instragramfeed, hvor idealerne for en "perfekt" krop over de seneste år er blevet skabt. Den kategori hører du for nogle ind under, som hverken gør dig mere eller mindre værd.  Men som du skriver - du kæmper for at se ud som du gør. Men hvorfor? Hvorfor og hvorfra har du fundet ud af, at du gerne vil se ud som du gør? De samme steder som alle andre. Og som der så fint er skrevet i en kommentar ovenfor, er det ikke kun løbesko og det at tælle kalorier der udgør ens ydre. Det gør gener i høj grad også. Derfor bliver jeg ærgerlig og denne opsang. Det passer simpelthen ikke. Der er ikke nogen der hader dig for dit udseende - langt fra. De beundrer dig. Det har aldrig været anderledes. Det eneste der har ændret sig, er tilgængeligheden til at følge med i din og dine kollegaers hverdag - det er nemlig blevet rigtig nemt. Der er en snert af et ønske om opmærksomhed og medlidenhed i dit indlæg, mere end der er et håb om fælleskab hvad enten vi er tykke eller tynde, modeller eller ikke modeller, blogger eller ikke blogger - det synes jeg er ærgerligt.  Du opfordrer folk til at gå ind og blokere dig på Instagram - det synes jeg sender et signal fra dig som er rigtig uheldigt. Det her skal ikke fremstå som et surt opstød – bare tanker der skulle deles med dig. Hav en skøn aften!   

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej Caro, tak for din opsang ;-) For det første, så er min overskrift til for at være en smule provokerende, ligesom overskriften på Petras artikel var. Jeg nævner på intet tidspunkt i mit indlæg, at Petra hader mig. Jeg kan se at det er noget af det du har hæftet dig mest til, men vid at det som sagt er ment som fængende overskrift, især i forhold til "Petra elsker sig selv" og en smule som provokation, hvilket jeg kan se har virket ;-) For det andet synes jeg ikke at jeg indtager en offerrolle, men jeg stiller mig kritisk over for det der bliver beskrevet. Det kan godt være at det var et udtryk for selvhad, men i dets fineste form, kom det altså til at handle om, at det er alle os andre der ødelægger det hele. Og det kan da godt være, at det er det nogen synes, men der er altså stor forskel på at skrive det i en privat dagbog, eller tale med sine veninder om det, til at brøle det ud på nettet. Helt ærligt, jeg blev sgu ked af det - også selvom det ikke er adresseret direkte til mig. Jeg synes ikke at bodyshaming hører til nogen steder, om det så er den ene eller anden vej, og det var lidt den følelse jeg sad med, efter at have læst artiklen. Som jeg også har skrevet er det hårdt arbejde og jeg lever lige pt af hvordan jeg ser ud, hvilket jeg selv har valgt, men derfor synes jeg det er unfair at skulle have ansvar for andres selvværd. Jeg opfordrer ikke "folk" til at blokere mig på instagram, det er en direkte henvendelse/kommentar til artiklen på ALT.dk, hvor Petra omtaler sig selv som vinteren der vil rydde ud i alle tynde og irriterende selviscenesættende typer - jeg synes faktisk selv det var ret sjovt, og en lidt kæk måde at slutte af på. Men det er jeg selvfølgelig ked af, at du har taget ilde op. Rigtig god weekend.

Julie
4 måneder siden

Elsker dit indlæg! Jeg læste Petras artikel før jeg læste din. Jeg blev totalt foraget over  hendes artikel, ærgerlig over at en moden voksen kvinde havde en sådan tilgang til livet som hun gav udtryk for. Jeg kan godt se hvor hun vil hen med tankegangen, om at der i medierne og modeverdenen er skabt et kropsideal som mange forsøger at leve op til, og hvis de ikke falder i kategorien føler de sig forkerte. Men hvorpå jeg blev trist var, at Petra giver piger der har disse kroppe skylden for hendes dårlige selvværd, jeg blev ligeledes forarget over den grimme tone hun førte omkring bloggere og modeller, jeg er ingen af delene, men følte en tristhed på jeres vejne. Samtidig med at hun påførte skam til jeres erhverv, som om en blogger og model kun får penge for at få taget smukke billeder, som jeg ved kræver MEGET mere arbejde end blot det. Efter at have læst artiklen håbede jeg at en blogger ville komme til genmæle, så jeg blev glad da jeg så din artikel. Jeg er vild med den måde du har formuleret dine tanker og holdninger på. 

Sofia
4 måneder siden

Hej smukke Laura - En lille sidebemærkning eller spørgsmål :)  Jeg kan huske på et tidspunkt, på anden blog, at du skrev omkring du selv var kommet ud på et sidespor, og var kommet ned på en meget lav vægt 48 kilo selvom du var 178 høj, og at mad og kcal fylde aaalt for meget. Hvordan kom du selv ud af denne sorte cirkel, og er du nu kommet op på en "normal" vægt du selv har det godt med ? Jeg er selv 176 og ligger på omkring de 52-54 kilo, (kommer an på hvor god weekenden har været, haha) men alle kalder mig altid for tynd (har vejet 10 kilo mere end jeg gør nu, så vægttabet er blevet lagt mærke til) men igen det er her jeg har det bedst med mig selv, selvom jeg godt kan se at min vægt fylder mere i hovedet og træning og kalorier også fylder meget. Balancen kan være svær at finde, så har du fundet din og hvordan ? :) Tænker bare det er et emne, mange piger kan relatere til :)  Mange kærlige hilsner

Line
4 måneder siden

Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg synes måske, at problemet er, at modeltynde piger, bloggere osv. slet ikke italesætter, hvor meget de gør og siger nej til i deres liv for at se ud, som de gør? Bloggere skaber jo ofte det perfekte billede, som jeg dog synes, at flere og flere er begyndt at italesætte. Derfor forstår jeg ikke, at det ikke italesættes mere.   Jeg må erkende, at jeg også selv fik et dyk i mit selvværd, da jeg for 3-4 år siden begyndte at læse blogs og følge alle de seje IT-girls/modeller på instagram. Derfor forstår jeg tydeligt Petras frustrationer, det må jeg altså erkende.  

Signe
2 måneder siden

Hej Laura. Lige en kommentar til dit indlæg :) Jeg tænker ikke at du skal tage Petras kommentar om modeller og bloggere som noget personligt. Se det hellere som at hun ønsker at gå efter bolden, istedet for manden. Altså det samfund hvor vi har de her kropsidealer. For som du selv skriver, du lever af at se ud som du gør, og du arbejder hårdt for det. Det har du muligvis selv valgt at gøre, men du gør det også fordi der er et marked for det. Du er en af dem der kan passe idealet, og sælge ud af det. Alle kroppe er lige gode, men u samfundet, med mode og sociale medier, er det eftertragtede kropsideal stadig skyld i at man piger hver dag kæmpet for at ændrer hvordan de ser ud.

lauralundsgaard
2 måneder siden

Hej Signe! Tusind tak for din kommentar - nu er der lige gået en måneds tid og jeg har haft rig mulighed for at falde lidt til ro igen. Jeg mener stadig hvert et ord jeg har skrevet, fordi bodyshaming i min verden ikke kun går én vej. Og efter jeg har set programmerne, kan jeg godt udlede, at hun går efter bolden og ikke efter manden, men sandt er, at hun har skrevet som hun har, og der virker det altså mere som manden end bolden, og det gjorde mig ked af det. Jeg personligt, ville ikke hakke ned på andre, selvom jeg synes at de gav mig anledning til at have det skidt med mig selv. Men jeg forstår din pointe, og er sikker på, at Petra måske ikke i fulde har ment at være så skarp i kanterne - det er jo trods alt et uddrag af en personlig bog :-) Tak fordi du gad dele dit synspunkt med mig!

Julie
2 måneder siden

Her tror jeg du har overfortolket og helt misforstået, hvad Petra mente, og hvad hendes budskab var. Se dig omkring i medierne. Se på antallet af piger med anoreksi. Hver 5. unge skærer i sig selv, fordi de ikke føler de kan leve op til den, de føler de skal være. Forskning sætter en direkte kobling mellem stigningen i spiseforstyrrelser og depresioner blandt unge til instagram, modeblade og eksplosionen i billeder med photoshop. Det er det kropsimage, og så med photoshop, du repræsenterer (læs: det image modebranchen promoverer), der ikke er sundt at have, som kropsimage, pga. den effekt det har på mennesker, især unge. Alle der kommer ind under medier (inkl. bloggere) har et ansvar.

lauralundsgaard
2 måneder siden

Hej Julie, tusind tak for din kommentar! Jeg kan ikke så meget kommentere på det Petra mener, fremfor det der direkte skrives - hvilket i høj grad er, at skyde skylden for dårligt selvværd på andre. Jeg er med på at bloggere og influencers også har et ansvar, hvilket jeg også føler som model. Men hvilket ansvar? Jeg har i største grad, et ansvar over for mig selv og overfor min selvopfattelse. Jeg vælger aktivt, at se ud som jeg gør - det betyder også, at jeg ind i mellem siger nej til det glas vin mine venner får, eller springer desserten over (you can't have it all). Jeg synes det er ved at være en smule søgt, altid at skyde skylden på modebranchen, der er store og stygge og kun str. 34 (hvilket de altså på ingen måde er - tag det fra en insider). Min pointe med indlægget er, at det er ærgerligt at hakke ned på andre, fordi man har det dårligt med sig selv. Hvorfor skal jeg pludselig være forkert? Dét er det essentielle problem. Bodyshaming går to veje.

Vis mere