Undskyld at jeg bor her…

Undskyld at jeg bor her…

large

Tro det eller lad vær, men unge mennesker på vesterbro er en truet art. Som i mega giga udryddelsestruet.

Hyppigst observeret art: børnefamilien.

Børnefamilien på Vesterbro består ofte af mor og far og 1-3 børn med specielle navne (f.eks. navne som  Woody, Ramstein eller Tju Bang Chokolademand JR.).

Børnefamilien virker udadtil harmløs: moderen går i pæne buksedragter, faderen har ofte et sjovt skæg og en ladcykel hvor Woody, Ramstein og Tju Bang Chokolademand JR. kan sidde og drikke deres glutenfri brikjuice og gumle en chokorug til overpris fra lagkagehuset, mens byen suser forbi dem i 2. gear så alle andre cyklister må sætte livet på spil og overhale langt ud på Vesterbrogade.
Alt i alt: søde og forfredelige mennesker der ikke gør en flue fortræd.

MEN: børnefamiliens hule er et mekka for børnelarm. Alt fra “Just Dance” til “Sing Star” på alle tidspunkter af døgnet er tilladt. Samtidig er skrig og skrål helt i orden, da det er børn der ikke ved bedre. Derudover har Børnefamiliens yngste medlem været BESAT af “Talk Dirty To Me” af Jason Derulo i over et halvt år. Og nå ja, så har Yngste fået et trommesæt af far og mor, som de har plantet lige op ad væggen til nabolejligheden.

Nu skal det ikke være nogen hemmelighed af Børnefamilien bor på den anden side af vores papirstynde vægge på Vesterbro. Malou og jeg har valgt at være overbærende og kunne aldrig drømme om at klage over larm fra børneleg, da det er sådan det er at bo i en gammel bygning. Og vores vægge er ekstraordinært tynde. Vi kan høre når naboen støvsuger, når katten går i kattebakke, når de stiller deres tallerkner på bordet og når de skændes.

Når man bor i lejlighed, i sær midt i København, må man være indstillet på at være lidt ekstra tolerant og vænne sig til tanken om, at man altså godt kan høre menneskerne der bor på den anden side af væggen. Sådan er det at bo mange mennesker tæt sammen. Desværre har vores naboer langt fra den samme tilgang som os:

En lørdag aften i november er Malou og jeg lidt trætte af mænd, hvilket resulterer i at vi lytter til Whitney Houston på computeren og drikker lidt vin. Vi snakker, græder lidt og tager et glas mere. 00.15 banker det på døren (igen det er LØRDAG) og udenfor står min nabo der er godt sur i skralden. Nu ville de altså gerne sove og om vi helt seriøst ikke kunne finde ud af at sætte en seddel op når vi skulle holde fest, hvorefter han drejer om på hælen og stormer ud inden vi får sagt noget som helst. FEST?! Vi sad to mennesker i vores sofa, længst væk fra væggen til naboen, netop for at undgå sure miner og alligevel skal vi “skældes ud”? Vil det simpelthen betyde at vi skal sætte en seddel op hvis vi får venner til middag? Fordi det må da være ulidelig larm i forhold til to piger og Whitney?

Efter dette sure opstød fra vores nabo, der efterfølgende ikke ville hilse på os ved cyklerne mere, tager trommeriet på den anden side af væggen til og er enormt forstyrrende på alle tidspunkter af døgnet. Når vi spiser morgenmad, når vi læser, når vi ser fjernsyn, når vi har gæster, når vi spiser og når vi skal sove. Jeg beslutter mig en søndag formiddag at gå ind og tale med dem om trommerne, selvom jeg har det enormt dårligt med det. Kan ikke forestille mig noget værre end at bo et sted hvor man skal liste om sine naboer hele tiden og det skal være sådan “du gjorde dit” og “jamen så gjorde I dat”.

Jeg banker på og det er moren der åbner døren. Jeg smiler og spørger hende om de måske vil fortælle os hvornår Yngste øver trommer, fordi så vil vi forsøge ikke at være hjemme, da det er super forstyrrende når vi læser. Vi har intet problem med at sidde på skolen eller læsesal, men det er et projekt der lige skal være planen fra starten og hvis vi nu ved at Yngste øver hver dag mellem 14-17 kunne vi jo time det.

Hun stirrer på mig så jeg bliver helt nervøs. Så træder hun et skridt ud af døren og så starter beskyldningerne. Vi larmer ALTID. Hver dag. Vi har ødelagt Yngstes nattesøvn og vi aner simpelthen ikke hvor meget vi larmer. Jeg kunne så spørge hende om præcis det samme: synes du selv at I larmer? Selvfølgelig ikke – men når du bor i lejlighed må man vænne sig til at høre lyde fra andres eksistens. Den lejlighed vi bor i har stået tom de sidste 7 år, så det er klart at de ikke har været vant til at høre noget på denne side af væggen.

Konklussionen på den samtale blev (som min nabo så venligt formulerede det): I larmer, så vi larmer. Hvis Yngste vil spille trommer, så må han det når som helst.

Pointen med hele det her indlæg er, at det er super svært at være ung i byen. Rigtig mange områder er forbeholdt børnefamilier og af en eller anden grund er alting altid os unges skyld. Det er vores skyld at affaldsskakten er stoppet, det er vores skyld at der ligger skodder i gården (denne reprimande fik jeg, selvom jeg forsøgte at forklare at jeg ikke ryger, men det gør ALLE andre i opgangen), det var vores skyld at der gik ild i en hynde på naboens altan (seriøst, hvordan?).

Jeg synes som udgangspunkt at vi opfører os ordentligt, men vi bliver ikke mødt i øjenhøjde. Vi er klart yngre end størstedelen af beboerne og er automatisk gjort til “de sorte får”. Og jeg synes det er så uretfærdigt. Vi prøver virkelig meget. Vi deltager i fællesarrangementer som havedag, jeg er medlem af bestyrelsen og vi var med til at udarbejde en husorden så vi alle sammen synes at det er dejligt at være her.

Hvis man ønsker fred og ro må man flytte fra byen. Man kan da ikke forvente at bo på Vesterbro og så er der stille efter klokken 18.00?

XX

LAURA L. 

20 kommentarer
Christina Barré
2 år siden

HAHAHAHA, jeg tissede lige lidt i bukserne af grin :D Hold kæft du er sjov!! Og hvor har du evig ret.. Vi havde de samme problemer med vores naboer :P

a
2 år siden

Fed post Synes du skal sende link til dine kære naboer. Forhåbentlig vil de måske også kunne se det fra jeres side.

Freja Fokdal
2 år siden

Fantastisk indlæg! Kan virkelig godt følge dig, det er sgu altid os unge der bliver gjort til syndebuk.

Julia
2 år siden

DET ER SÅ RIGTIGT!! Godt indlæg! Håber mine (tidligere) naboer læser med, så de lige kan få et reality check.

Victor
2 år siden

Fuldstændig enig. Storbyen er ved miste dens ånd. Man føler sig kvalt af politisk korrekthed og Intolerence. Oplevet ligende episoder dog uden samme toldmodighed og venlighed som dig. Godt skrevet og vigtigt fokus!!! :)

Caroline // tordenmor.dk
2 år siden

Ej, det der er altså absurd! Nu er jeg tidligere Vesterbro-boer OG del af en børnefamilie, og jeg undskylder helt vildt på mine "medfamiliers" vegne - selv om jeg slet ikke har lyst til at sætte mig i bås med dem. Det er helt ekstremt intolerant. Ja, jeg har også bandet over (men aldrig klaget), når der var hørbart livligt hos vores nabo en lørdag aften, når ungen endelig var faldet i søvn, men samtidig kan jeg altså også godt huske at ligge i min seng søndag morgen med tømmermænd og grave mig ned med puden over ørerne, fordi overboens unge ansolut skulle lege med hoppebold kl. syv om morgenen. HOP, dunk, dunk, dunk-dunk-dunk på repeat - aaaargh. Og sådan er det - det er byens game og sgu da også dens charme! Ikke at det er synderligt konstruktivt, men jeg kan kun foreslå, at I skaffer jer et trommesæt og trommer igen. Så kan de lære det!

laural
2 år siden

Hej Caroline - har overvejet trommesættet! Eller højlydte pornofilm på repeat mens jeg er på arbejde hmmmm... Men for mig er det langt fra alle familier der opfører sig så kedeligt som netop disse! :grinning: Det er så vigtigt at vi alle sammen giver plads til hinanden. Ind i mellem har man bare selv så meget at bøvle med at man glemmer at det samme nok gælder for modparten :smile:

Malene
2 år siden

E.N.I.G! For helvede hvor er jeg træt af det. Så nu har min kæreste og jeg optaget kæææmpe boliglån, og købt hus på Amager. I protest (og også lidt fordi jeg bare rigtig gerne ville). Jeg har engang fået balle af vores nabo fordi jeg stod ude på toilettet og føntørrede hår, og hun syntes det larmede helt vanvittigt. Jøsses.

Miatilda A.
2 år siden

Godt skrevet, og god pointe. Vi har ligesom født børn - altså.. sådan produceret et levende væsen, inde i os selv. Og de har ret til at larme. Ellers går deres udvikling i stå. Fuldstændig. Mens I, der stadig orker at gå i stiletter og har livet foran jer : I har bare at være stille. Helt stille. Taget i betragtning at jeres naboer er 'de voksne', takler de godt nok situationen barnligt.

Kim P
2 år siden

Hej Laura, Jeg er så enig med dig, det er den berømte speltfamilie som har bredt sig fra Østerbro- de er både egoister, dobbelt moralske og generelt til at brække sig over. Du kan ligeså godt opgive at behage dem på forhånd omend de glædeligt vil give dig en liste over ting, som de mener har en positiv indflydelse på børnene. mvh. Kim

Mathilde
2 år siden

Du burde næsten bare skrive en seddel hver gang i skal noget. Se film, høre radio, fest, have venner på besøg. Overdriv det, så kan det være, at de forstår hentydningen efter et stykke tid. Håber i løser det, der er ikke noget værre end intolerante naboer

laural
2 år siden

Det er ikke noget jeg er super stolt af, meeeeen vi gjorde det faktisk i en periode.. Sådan "Hej vi får muligvis 1-2 venner over til aftensmad". Vi stoppede dog hurtigt med det da vi ikke ville virke mere provokerende end hvad vi åbenbart er. Indtil videre har vores bedste aktion været, at jeg meldte mig ind i bestyrelsen og lavede en husorden for at vise at vi rigtig gerne vil bidrage til at det skal være hyggeligt at rart at bo i vores bygning. Desværre har det ikke gjort nabo gladere for os, så nu må vi udtænke noget nyt. #killthemwithkindness

Christian nordkvist
2 år siden

Åhhh nøhjj skønt at høre vi ikke er de eneste! Det ganske enkelt helt forfærdeligt og bo som de eneste unge mens alle andre skal lege de voksne børnefamilier selv om de måske ik er mere en 5-10 år ældre end en selv! Det så næmt og give skylden på de yngste i ejendommen, og som du skriver skylden for alt! Der er desværre kun en ting at gøre og det er at indse idioter ikke ændre sig. Følg huset ordensregler, men udnyt dem! Og når klagerne kommer så blir så gal de ik gider bruge tid på at klage netop fordi de ved det bare gør det hele være! Har selv prøvet og være den søde men desværre var der intet der virkede!

Vicky Bredal Heinesen
2 år siden

Hej Laura, Hold nu op nogle intolerante og ignorante naboer i har! Jeg bor selv i en gammel lejlighed, med min lille familie (dog på Amager) Her tolerere alle heldigvis hinanden, både de unge, de ældre og børnefamilierne. Gud ske tak og lov for det! Vi har også selv været de unge her i ejendommen, og har været dem som har spillet højt if har haft tømmermænd. Nu er vi til gengæld blevet dem hvis barn, muligvis larmer når andre ligger med tømmermænd. Og Hey, vi kan faktisk godt finde på at sige til vores datter, prøv lige at lade vær' med at trampe sådan i gulvet. Ligesom de andre i opgangen nok tænker lidt på os, inden de fyrer helt op for anlægget en tirsdag aften. Gud hvor er jeg glad for min opgang og mine naboer, de gode ejendomme findes og jeg bor heldigvis i en af dem

Christina
2 år siden

Folk er bare nogle r..huller - vi lever i mig-mig-mig tiden. Havde du børn - så ville de klage over dem. Var i gamle sikkert noget andet. Spelt-fascister - hul i dem. Og tro mig - de er alle sygt misundelige på at du er en ung smuk intelligent kvinde - noget de aldrig selv blir med deres lange ammebryster og brede r.... Tro mig - farmand der blev sendt i byen af Mutti den aften. Losers hele bundtet - skru op for musikken og lev livet : )

Thomas M.
2 år siden

Ah ja, det tager mig tilbage til, da jeg boede på Østerbro. Det var dog ikke en børnefamilie, jeg og min roomie havde problemer med. Næh, vi snakker en slut-trediver/start-fyrrer kvinde, der boede sammen med en pige på ~18 år. Jeg ved ikke, om de var i familie, de havde forskellige efternavne. Anyway, det var også en gammel bygning, så man kunne høre lidt liv, som man siger. Som du har, havde vi også problemer med de mindste ting. Det kunne være mig og en ven, der spillede FIFA i god ro og orden, og så kunne hun finde på at komme op og banke på og skælde os ud fordi vi larmede. Det viste sig, hun var irriteret over vibrationerne fra PlayStationen, der kunne høres hos hende. Jeg husker især en enkelt gang, hvor jeg havde en gruppe venner forbi en lørdag aften, vi var vel en otte stykker. Da jeg gik ned for at hente pizzaer kl. 19.30 ca., stak hun hovedet ud af døren for at spørge "om vi var på vej ud". Jeg fortalte, vi bare skulle hente noget mad, men ville smutte henad 21.30, da vi skulle til koncert. Til hvilket hun svarede "Det glæder jeg mig til". På det tidspunkt havde vi ikke rigtig nogle højtalere, så vi hørte ikke engang høj musik. Da vi så endelig gik, hang hun ud af vinduet for at holde øje med, at vi nu også smuttede. Hvis man bor i lejlighed, må man simpelthen være indstillet på, at der er lidt larm i ny og næ. Og helt ærligt i dit ~to år, jeg boede der, holdt vi ikke en reel fest. Kun stille og rolig mad og vin.

laural
2 år siden

Thomas det er præcis det samme som vi oplever. Vi ejer ikke et anlæg og vi har ikke opholdt os i lejligheden til senere end 00.00 i weekenderne hvis vi har haft gæster til middag (eller en bajer inden byen). Vi har ALDRIG holdt en reel fest. Vi bliver bare desværre mødt med mange fordomme og alt hvad vi gør er til skade for de andre beboere.

Claudia
2 år siden

Hvor har du ret! Og hvor er det bare mega irriterende at børnefamilier i mange aspekter tror de ejer hele verden -.- min kæreste og jeg flytter på landet om en måned så vi endelig kan få noget ro, vi har boet både ved siden af og under en børnefamilie, og hold nu KÆFT det larmer! Nu skal vi i hus på landet med fred og ro, behøver jeg at sige at vi glæder os enormt meget? :D Føler med alle jer der har en rød irriterende børnefamilie til nabo :(

Highfive til 2 blogkolleger! | FAG AND FAB
2 år siden

[…] Laura Lundsgaard har på bedste vis beskrevet, hvordan børnefamilier bare kan være så pikke irriterende, at det halve kunne være nok. En af mine venner beskrev indlægget meget godt: “Den smukke balance mellem sandhed og humor”. Det er jo rigtigt! Læs med her. […]

Rikke Aa
2 år siden

Ooooijjh ja! Hvor har man bare oplevet det mange gange. Men jeg har kun oplevet det de steder hvor jeg har lejet en lejlighed eller værelse. De sidste - snart fire år - har jeg boet i min lille andel midt på Vesterbro. Jeg har holdt syge fester i tide og utide - det samme har minde naboer. Vi er godt blandet aldersmæssigt og der er stødt flere og flere babies til. Generelt virker mentaliteten til at være en anelse mere venlig når man har ejerskab i forsamlingen.

Vis mere