“Bange for at gå glip af en anden mand?”

“Bange for at gå glip af en anden mand?”

Jeg mødte min kæreste Niels, da jeg blot var 15 år gammel og netop havde påbegyndt min gymnasielle uddannelse i Espergærde. Jeg ved ikke om du kan huske, hvordan det føles når forelskelse rammer én instinktivt. Det slog ned i mig som et lyn, og jeg vidste at ham her, han var spændende og jeg følte mig draget af ham (måske var det de meget stramme røde bukser fra Tiger Of Sweden, men hvem ved). Jeg havde før haft kærester, men det var i folkeskolen. Aldrig havde jeg prøvet, at blive ramt med så meget power, som jeg gjorde i det sekund jeg så ham.

Niels er den person, der kan få mig til at føle flest følelser. Han kan gøre mig så ederspændt rasende, hvis jeg føler at han tromler over mine følelser og han kan gøre mig så ovenud lykkelig, at jeg aldrig tror jeg får jordforbindelse igen. Han kan få mig til at grine så hårdt, at jeg får ondt i maven og en gang er det måske også sket, at han har fået mig til at græde så voldsomt, at det medførte besværet vejrtrækning alá hysterisk anfald når man ikke måtte trykke på elevatorknappen da man var 3år.

Vi har kendt hinanden i 7 år, de måske mest turbulente i et ungt menneskes liv. Vi er gået fra at være børn til at være voksne sammen, og helt ærligt, så har det ikke altid været lige nemt og smertefrit. Vi har lært sindssygt meget af hinanden, både på godt og ondt og vi voksede ind i et forhold hvor, det er rigtig rigtig vigtigt, at realisere sig selv og forfølge sine drømme, før vi behøver udvise det ultimative hensyn til hinanden. Bevares, vi har altid hinanden med på råd når vi står over for store beslutninger, men vi ved, at vi hver især skal følge vores mavefornemmelse og så finder vi ud af resten.

Når folk hører, at vi har kendt hinanden så længe bliver jeg ofte spurgt, om jeg ikke er bange for at gå glip af noget? Om jeg ikke er bange for, at jeg kommer til, at fortryde at jeg brugte mine ungdomsår (og måske lidt til) med den samme?

Dertil kan jeg kun sige én ting: NEJ!

Er der noget jeg aldrig kommer til at fortryde, så er det al den tid jeg har brugt sammen med Niels. Uanset hvordan det hele ender. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle smide mit hjerte på gulvet og lade det splintres i tusinde stykker, for at udforske noget nyt, som jeg tvivler på kan hamle op med den lykke jeg føler i dag.

Da vi gik ud af gymnasiet for fem år siden, var der en del der skulle ud og rejse med rygsæk. Dette blev for mange, den naturlige afslutning på gymnasieforholdet, da mange gik hver til sit, nu hvor man skulle være væk så længe. Niels og jeg blev dog enige om, at det var hårdt nok at skulle være fra hinanden, tænk hvis man samtidig også skulle have hjertesorger, så vi besluttede, at afstanden ikke rigtig betød en snus – og så kunne vi jo se hvordan hele situationen var, når Niels engang kom hjem.

Jeg synes at der er noget uforskammet over, at spørge så direkte, om man ikke tror man kommer til at fortryde, at man ikke prøvede noget andet også.. Som om mænd er noget man kan prøvekøre nede hos forhandleren.. Og jeg ved da godt, at det udelukkende er fordi, vi mødte hinanden da vi var så unge. Men hvorfor kan det være så svært at tro på, at kærlighed godt kan blomstre i fuldeste flor, selvom man kun er en tikkende teenage-bombe?

Jeg er meget opmærksom på, at vi stadig er unge og livet har mange ting at byde på endnu – men så kald mig naiv og romantiker, gennem mine hjerteformede briller, er der ikke en udfordring for stor.

Forhold varer kun, så længe man tror det er for evigt.

18 kommentarer
Mi
4 måneder siden

Laura!!!!! Åh jeg kender det! Vi bliver selv spurgt tit! Min mand væltede mig omkuld da vi var 15. I dag er vi 27, har tre børn, gift, hus og to gode jobs hvor min mand er karriere manden. Jeg ville ALDRIG have brugt min tid anderledes end at have ham ved min side. Vi er blevet vokse sammen og så med hinandens søskende og forældre. Der er noget meget smukt og meget intimst at have kendt hinanden i de mest turbulente år.  Tak for dit indlæg🙏🏻

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej Mi! Ej wauw, hvor er det bare sejt! Jeg er sikker på, at du og jeg føler helt det samme i denne situation. Tak for din kommentar!

Malene
4 måneder siden

Hej Laura Du er simpelhen SÅ sød og sej!😊 Virkelig fedt indlæg og gir dig så meget ret i at det er en lille smule uforskammet at spørge om noget så privat som ens forhold og om man ikke er bange for at gå glip af noget "bedre"😳 Man var jo nok ikke i det forhold hvis man gerne ville have noget andet og ikke er sammen med den mand man elsker  Jeg tror på en måde det er sundt at opleve alle de forskellige faser man oplever fra teenager til voksen sammen med den samme kæreste Jeg tror på det gør at man er meget stærkere sammen end hvis man møder hinanden når man er voksen  Men tak for dig og for din blog du er simpelhen en stor inspiration😊

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej Malene, Tusind tak for din søde kommentar! Jeg er fuldstændig enig med dig, i alt du skriver i din kommentar - tak fordi du er med! Knus

Mille
4 måneder siden

TAK for det her indlæg (og alle dine andre, for den sags skyld) !!!! Jeg er selv 19 år gammel, og min kæreste 20. Vi blev kærester for næsten to år siden, og selvom jeg godt ved det ikke er tæt på at være lige så længe som du og Niels har været sammen, så kan jeg høre på mine veninder at de synes jeg er åndssvag når jeg siger, at jeg tror på det skal være os to. Også fordi vi kun har haft hinanden. Men den tanke er jeg jo helt vild med. Er også selv lidt af en håbløs romantiker. Han skal også til at flytte til en anden by, og jeg håber for alt i verden vi får det til at fungere. Jeg har hverken lyst til eller behov for at skulle ud og "prøve" alle mulige andre i forsøg på at finde lykken. Jeg synes jo allerede jeg har fundet den - også selvom der virkelig ikke er nogen der kan gøre mig så rasende og ked af det som ham. For samtidig er der heller ikke nogen der kan gøre mig så glad, som han kan. Blev sgu helt glad af at læse det her. Tak ❤️

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej kære Mille, Tusind tak for din kommentar! Jeg tror ikke på, at der er nogen forhold der rigtig går, hvis ikke man lidt tror det er for evigt - også selvom det for andre måske virker usandsynligt. Jeg er glad for, at du føler som jeg. Jeg ønsker jer held og lykke med din kærestes flytning og jeg er sikker på, at I nok skal få det til at fungere :-) Dejlig weekend!

Sofie
4 måneder siden

Jeg kender det alt for godt!! Jeg mødte min kæreste da jeg var 14 år, idag er jeg 26 og vi elsker stadig hinanden. Vi har rejst meget sammen, færdig gjort vores uddannelser og boet sammen i 7 år. Han får mig stadig til at grine hver dag, og  jeg ville aldrig droppe ham, bare for at prøve noget nyt!! Det kan være frustrerende at skulle "forsvare" at vi har været sammen så længe .. 

lauralundsgaard
4 måneder siden

Kæreste Sofie, Uhlalaaa, du ved om nogen hvad jeg taler om! Hvor er jeg bare glad for, at høre din historie og for at høre, at I har fået det til at fungere til trods for, at det at blive voksne sammen altså er en (spændende) udfordring. Tusind tak!

Sofie
4 måneder siden

Hej Laura! Du beskriver simpelthen den 'problematik' SÅ godt.  Jeg blev selv kærester med min kæreste da jeg var 16 år og er i dag 21 år og min kæreste 23 år, bliver selv ofte spurgt om det famuøse spørgsmål, og det er da vildt irriterende, at gå og forsvare hvorfor man er sammen. I så fald forstår jeg dig, og ønsker du og Niels alt det bedste og mange flere år sammen 😃

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej kære Sofie, TAK! Jeg har førhen ikke rigtig vidst hvad jeg skulle svare, da jeg synes det er et meget ledende spørgsmål, hvor man udemærket godt er klar over, at den der spørger har en helt klar holdning om, at det er fjollet det man har gang i. - Tusind tak for din kommentar og din søde hilsen. Jeg ønsker dig og din det samme. Knus

venterpaavin
4 måneder siden

Vores forældre mødte hinanden, da de var 14 og 17 - næste gang det er 14. februar har de været kærester i 40 år, de er geniale sammen og opfører sig stadig som teenagere til tider. Jeg tror man skal passe på med, at fokusere på hvad man går glip af - for det er jo reelt set ganske uvist - og istedet fokusere på alt det man får.   Kit www.venterpaavin.dk

lauralundsgaard
4 måneder siden

Kære Kit, Åh hvor er det en sød historie! Og du har helt ret i forhold til, hvor man skal have sit fokuspunkt, nemlig på det man har. Tak!

Nynne
4 måneder siden

Jeg er så enig! Jeg mødte min kæreste som 16-årig, og her 5 år efter bor vi sammen, har rejst sammen og været igennem alverdens ting - på både godt og ondt. Jeg forstår simpelthen ikke ideen om, at jeg skulle smide noget, der gør mig helt igennem lykkelig væk, for noget der bare slet ikke ville være lige så godt. Jeg tænker egentlig, det er logisk, at man bliver dér, hvor man er glad. Det er bare som om, folk ikke altid forstår det. 

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej Nynne, Tusind tak for din kommentar! Jeg er helt enig i alt du siger - tusind tak!

Nadja
4 måneder siden

Hej Laura! For vil jeg lige sige, at din blog er fantastisk! Du er simpelthen så inspirerende!  Jeg er 20 år og har været sammen med min kæreste i et år nu. Min eks-kæreste mødte jeg da jeg var 15 år og ham var jeg sammen med i ca. 2,5 år. Jeg troede virkelig på at det skulle være os to for evigt, og var sønderknust da det ikke holdt. I dag kan jeg kun være glad for at vi ikke længere er sammen, og at jeg nu har fundet en anden. Jeg giver dig ret i, at man kan bare føle hvis det er det rigtige! Den følelse jeg har med min nuværende kæreste, havde jeg slet ikke med min eks og selvom min kæreste skal flytte til København og jeg selv bor i Odense, så er jeg bare sikker på at vi skal være sammen for evigt, for det føles bare helt specielt med ham! Jeg synes slet ikke du går glip af noget! Hvis man er glad i sit forhold og alt fungerer, skal man jo kun fortsætte med det! Kærlighed er det bedste der findes i verden! ❤️

lauralundsgaard
4 måneder siden

Hej kære Nadja, Tusind tusind tak! Det er virkelig en god historie - også det at vide, at der var et liv efter ham du var sikker på skulle være the one. I skal nok klare den i stiv arm, det er jeg sikker på! Weekender hos hinanden og hvis man VIRKELIG savner hinanden, så er man ikke længere end en togtur væk. Knus og held og lykke!

Kamilla
3 måneder siden

Mig og min kæreste har været sammen siden vi var 16 og er nu 21, og jeg håber sådan, at det er ham jeg skal giftes og have børn med, for det føles bare så 'rigtigt'. Vi skal begge på en længere rejse, hver for sig, med venner her til vinter, og jeg er så nervøs og bange for, om jeg kan undvære ham i 3-4 måneder, da vi højst har været uden hinanden i 4 uger.. Jeg vil derfor høre dig, hvor længe Niels var afsted? og hvordan kom du igennem det? Tak for dette indlæg!

lauralundsgaard
3 måneder siden

Hej Kamilla! Uh jeg forstår og genkender virkelig din mavepine, men jeg kan berolige dig med, at det hele nok skal gå :-) Niels og jeg har været fra hinanden af flere omgange: først boede jeg on-off i Milano, hvorefter Niels rejste ud i verden i 4 måneder. Det længste vi har været fra hinanden var 6 måneder, da Niels var i Mexico. Det sværeste er tiden op til, fordi det virkelig er svært at forestille sig, hvordan hverdagen bliver uden den anden. Men hvad jeg har erfaret alle gangene er, at lige så snart man tager endeligt afsked, så er det som om en sten letter. Det første døgn er virkelig hårdt, men pludseligt går det op for én, at tingene bare er sådan her og det eneste man kan gøre er, at deale med det. Og pludseligt bliver det hverdag igen. Da Niels rejste første gang, flyttede jeg hjemmefra ugen efter, så de måneder fløj afsted, mens jeg fandt mig tilrette i mit nye voksenliv. Da Niels tog afsted sidste sommer, havde jeg rejst rigtig meget med arbejde det halve år op til og så intensiverede jeg det endnu mere, så jeg ikke behøvede at tænke så meget over det. Det kan være rigtig svært når man er vant til at se hinanden, men tag det som en gylden mulighed for, lige at minde dig selv om hvem det nu engang er du er og hvad det er du gerne vil, uden at være nogens kæreste. Det er virkelig dejligt ind i mellem at pleje forholdet til sig selv en smule ;-) Jeg var ude og besøge Niels to gange på de seks måneder han var i Mexico, og det var virkelig skønt! Så behøvede der i princippet ikke gå mere end to-tre måneder i mellem at vi sås. Derudover er det skønt med facetime og facebook! Held og lykke til jer! Det bliver for fedt!

Vis mere