“Billigt spa-ophold i vinterferien?”

Sponseret indhold: Comwell
“Billigt spa-ophold i vinterferien?”

Det er nu to uger siden Niels og jeg vendte hjem fra vores tur i Mellemamerika. De første par dage var travle og hektiske - vi skulle tilbage til virkeligheden, hvor job, studie og møder fylder enormt meget, samtidig med at vi er ved at få styr på vores boligsituation. Vi skulle nå at kysse og kramme alle mødre, fædre, søskende, bedsteforældre, fætre, kusiner og onkler, så kalenderen var fyldt op med den ene hyggelige familiesammenkomst efter den anden.

Dog tager det ikke mange sekunder før man er tilbage i hverdagens samme gamle rutiner, hvor de sidste mange ugers rejse pludseligt virker som en sløret drøm. Hverdagen melder sig og pludseligt tager vi stilling til indkøb, vasketøj, opvask og skraldeposer der skal smides ned i gården, som om det var hvilken som helst dag inden vi rejste.

Jeg forestiller mig, at mange par kan nikke genkendende til hverdagens alt opslugende gab, hvor maskineriet bare kører og man lidt tager samværet for givet - og det er ingen kritik, fordi jeg kommer selv ofte til det. Vi er et team, der hjælper hinanden, guider hinanden og bakker hinanden op, men ind i mellem kan det føles så "almindeligt", at man faktisk glemmer hvor unikt og ekstraordinært det egentlig er, at have en person man deler sådan en relation med.

Ind i mellem er det derfor nødvendigt at træde et skridt tilbage, træde ud af de rammer der sætter hverdagens scene og prioritere at gøre noget andet. Og ja, helt pladderromantisk og klister-kliché-agtigt, se hinanden dybt i øjnene, holde i hånd og rent faktisk have overskud til at svare ærligt på "hvordan går du og har det?".

Er der én ting jeg har lært, så er det at det er en god idé at komme lidt væk. For er der noget der styrker et forhold, så er det når man skaber minder, følelser og historie sammen (det er der i hvert fald en klog mand der lige har fortalt mig). Jeg tror det er altafgørende at gøre noget sammen. Skabe noget sammen. Det er blandt andet en af grundende til, at Niels og jeg i høj grad prioriterer at rejse, tage på små smutture eller bare generelt lave noget når vi skal bruge kvalitetstid sammen. Jeg er ret slem til at plage om sofa-aften, der indebærer bland-selv slik, netflix og eventuelt en lille hyggeplaid man kan krybe under sammen, men sandheden er, at jeg ikke husker de aftener. Jeg husker derimod den aften i sommer, hvor vi cyklede til Islands Brygge og spiste indisk mad, mens vi lod fødderne dingle ud over kanten og bagefter hoppede i det iskolde havnebad, fordi vi insisterede på at det skulle være sommer. Jeg husker den aften hvor vi drak vin på "ved stranden" og nogen blev halv pløret inden vi skulle spise middag. Jeg husker at vi kravlede gennem hullet i busken og helt outlaw, sad i den forladte villas have under det store egetræ og drømte fremtidsdrømme, og jeg var helt lykkelig ned i maven.

En ting jeg drømmer lidt om er, at inden for nærmeste fremtid trække stikket et par dage og lige zone ud sammen. Comwell kører i uge 7 ekstraordinært fede priser, der rent faktisk gør det muligt at få en lille kæreste get-away uden at det skal være så omstændigt. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at besøge Comwell Borupgård, da der er enormt smukt i Snekkersten - både Øresund og Egebæksvang skoven er lige i baghaven og så er det tæt på Helsingør, som jeg personligt synes er en af Nordsjællands smukkeste byer, med sine gamle gader, Kronborg, Værftet og små caféer. Og endnu bedre: så er det kun 40 minutter med kystbanen fra København H, hvilket gør det nemt og overkommeligt, samtidig med at man får følelsen af, at stikke lidt af fra det hele.

Valentines day er så småt ved at gøre sit indtog i danskernes amerikaniserede hjerter, så man kunne jo overveje at forkæle sit hjertes udkårende med hyggelig overnatning og morgenmad, på et af Comwells mange smukke steder rundt omkring det danske land. Priserne starter fra 798 kroner for to personer, hvilket du kan læse mere om på Comwells hjemmeside .

Jeg er selv ikke helt overbevist omkring det Valentines day, da jeg går meget ind for at man skal vise den man har kær, at man elsker dem hver eneste dag. Derfor kunne jeg godt finde på at udnytte det faktum, at tilbuddet gælder hele uge 7 og så tage en dag der ikke clasher med Valentines, bare fordi jeg elsker dig lige højt uanset hvilken dag på året det er (kommer aldrig af med mit Rasmus-Modsat personlighedstræk).

Jeg synes dette er en rigtig god mulighed for, at skabe noget sammen, se hinanden dybt i øjnene og køre helt ned i laveste gear, selvom det bare er for en stund. Her i vintermørket, tror jeg at vi alle har brug for en lille smule ekstra glitter i tilværelsen. Hvis du vil læse mere om Comwells gode vinterferietilbud kan du klikke her - som sagt starter priserne ved 798 kroner for to.

Men skynd dig for de gode priser gælder kun i perioden fra 10. - 26. februar

Dette indlæg er sponsoreret 

 

Vis mere