Når man bor med en kæreste….

Når man bor med en kæreste….

Nu har Niels og jeg snart boet sammen i 4 måneder og jeg har derfor besluttet mig for, at det er tid til at gøre status.

Det er ingen hemmelighed, at vi ventede ret længe, med at flytte sammen (syv år faktisk) da vi mødte hinanden i en alder af blot 15 år, hvor den største bekymring var, hvordan man skulle komme hjem fra Retro i Helsingør efter 03.30.

Man siger, at man ikke rigtig kender folk før man har prøvet at bo sammen. Derfor har det jo været en ret spændende situation, altså det der med at flytte sammen, når man har kendt hinanden i snart en 3. del af vores relativt korte liv. Troede egentlig, at vi var ret afklaret med hinandens dark-sides og regnede med at kunne undgå akavede “I am your father”-moments (altså at blive sindssygt overraskede), men ak! Overrasket kan man altid blive.

For eksempel har vi været ret uenige omkring opvaskemaskine-situtationen, sådan alá “åååååh du er sådan én der stiller alle de beskidte ting OVEN på opperen” – og her er der naturligvis tale om mig selv, da jeg er inkarneret rodehovede, som altid liiiiiige har et eller andet jeg skal fixe inden jeg hjælper beskidt tallerken med, nu indtørret ketchup til at finde vej ned i opvaskerens sorte gab. Eller sengetæppet, som mange mænd åbenbart slet ikke fanger – “undskyld, men hvorfor f*nden skal man beklæde dyne med tæppe?” kan jeg tydeligt se står malet i ansigtet på Niels, mens jeg med røg ud af ørerne og stampen i gulvet forklarer, at “det altså bare er vigtigt for mig!” og “vil du ikke bare respektere det?!”.

Men jeg vil sige, at det er i småtingsafdelingen (eller ting man kan leve med, sådan nogenlunde, han er stadig ret strid med at få mig til at ryde op, så andre end mig kan holde ud af være her. Vor Herre bevares). I det store og det hele, er jeg faktisk blevet endnu mere vild med min kæreste siden vi flyttede sammen, og jeg føler det mere og mere for dag til dag. Jeg kan ikke sætte en finger på hvad det er, men jeg elsker den tid vi har sammen i vores hjem. Vores “hverdags-tid”, hvor man bare er og nusser rundt og formår at fixe verdenssituationen, mens bedre halvdel tager en skraber på sofaen eller klasker bolo der er Lady og Vagbonden værdig, sammen i lille hyggelige køkken.

Jeg tror det var det rigtige tidspunkt vi valgte, at tage dette skridt. Vi har ellers fået mange formaninger om, at man fandme ikke skal flytte sammen med sin kæreste, da det bare ødelægger det hele. Det er usexet og alt går op i skraldespande og fyldte opvaskemaskiner. Man prioriterer aldrig hinanden, fordi man tager det for givet, at man alligevel bor sammen. Vi ventede i lang tid, ikke på grund af formaninger, men fordi vi havde lyst til nogle andre ting, før det skulle være os. Pludselig vendte formaningerne sig – om vi ikke var glade for hinanden? Om vi ikke var sikre på hinanden? Hvorfor vi var så underlige, ikke at bo sammen når nu vi havde kendt hinanden så længe. Jeg bliver altid forundret over, at der er nogle mennesker i denne verden, der virkelig har regnet den ud. De ved alt om parforhold, de ved alt om kost og de har helt klare holdninger til rigtigt og forkert. Tror det er rimelig vigtigt at huske på, at vi altså ikke er får der glider med ukritisk (sorry PETA, er sikker på får er meget selvstændige, men I ved hvad jeg mener). Jeg var rigtig nervøs da vi blev enige om at flytte sammen, for sådan at være helt ærlig. Og når jeg bliver nervøs, vil jeg ikke vove at påstå at jeg har Københavns mest elastiske personlighed, eftersom jeg ser spøgelser og udfordringer i ALT. Men jeg var så inderligt bange for, at vi skulle finde ud af, at vi slet ikke passede sammen. At det måske ikke skulle være os.

Heldigvis er det jo sådan, at jeg har 99 problems but 97 is completely made up in my mind, så jeg har kunne læne mig tilbage og bare nyde hele processen.

Min pointe er egentlig bare, at jeg sad den anden dag og blev fyldt op af en lykke-følelse, som jeg fandt ud af stammede fra dét: vores hjem og den kærlighed det rummer. Så det at bo med en kæreste, er faktisk helt i orden.

2 kommentarer
VenterPaaVinBlog
2 måneder siden

Åh, dit indlæg 'beroliger' mig lidt ;) Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år og jeg knuselsker manden, selvom vi endnu ikke bor sammen, men det lyder til, man sagtens kan komme til at være fan af sammenbos-livet en skønne dag, selvom man er to selvstændige, og tiltider småstædige typer. Særligt jeg selv ;) - A www.venterpaavin.blogspot.com

lauralundsgaard
2 måneder siden

Glad for at kunne berolige ;-) Vi er nemlig også vanvittigt selvstændige og gør næsten lige så mange ting hver for sig, som vi gør sammen, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Men det var slet ikke så farligt endda, altså det der med at bo sammen. Det "værste" der er overkommet mig, er at jeg er blevet bedre til at holde orden. Mange knus

Vis mere